Kontrapunktet - Silkeborg

Hypnoterapi & Hypnopsykoterapi

 

Hypnoterapi & Hypnopsykoterapi

Angst / Fobier
Tristhed og opgivenhed
Depression, sorg og krise
Stress og belastning
Spiseforstyrrelser
Alkohol, afhængighed, misbrug
Personlig udvikling
Relationsforstyrrelser
Selvskadende adfærd / Cutting
Jalousi - o.a.

Hypnose er en mental proces, som virker på et meget dybt forløsende niveau, det vil sige at hypnose er en metode som blot udnytter nogle helt naturlige iboende evner i mennesket, nemlig evnen til at være dybt afslappet og koncentreret på samme tid.

Dit underbevidste sind er modtagelig over for de positive forslag som hypnoterapeuten giver dig. For mange mennesker er der en del uvidenhed og misforståelser forbundet med hypnose, så derfor vil jeg gerne give dig indsigt i hvad hypnose og hypnoterapi  egentlig er.

Nogle tror, at de nærmest er bevidstløse, når de er i trance, det er en stor misforståelse. Du er hele tiden ved fuld bevidsthed, hører alt, fornemmer alt og svarer på de evt. spørgsmål jeg stiller dig. Nogle tror at de overlader kontrollen til hypnoterapeuten, men det er en misforståelse, jeg kan kun arbejde med det du ønsker, så derfor beholder du kontrollen selv.

Hypnose er en naturlig forekommen bevidsthedstilstand der ligger mellem vågen og søvn. Der er intet hokus/pokus – tvært imod bringer du dig selv i hypnose flere gange om dagen – eks. dagdrømme og den fornemmelse af at lade sig opsluge af emner hvor tid, sted og lign. opløses.

Kender du den fornemmelse hvor du måske holder i din bil og er kommet hjem, men du kan ikke erindre hvordan – køreturen er ligesom ikke blevet registreret. Det er en slags fordybelse og selvhypnose. Jeg kan egentlig bedst lide at definere hypnose/hypnoterapi  som en tilstand hvor vi får evnen og mulighed for at være ekstra koncentreret, fokuseret og opmærksomme på positive forslag, og vores evne til at skabe positive forandringer indenfor tanker, følelser og handlinger også er ekstra  skærpet. Også det vi kalder suggessioner.

Der er flere dybder af hypnose. Nogle klienter kommer kun i en let hypnose, og kan efterfølgende måske være i tvivl om, hvorvidt de egentlig var i hypnose. Andre kommer i så dyb hypnose, at de måske tror at de har sovet. Mange oplever at de svinger mellem disse to stadier, men stort set alle kan huske hvad der blev sagt under hypnosen. Under hypnose arbejder vi med det underbevidste sind. Vi undgår det bevidste sind. Vi undgår dermed det bevidste sinds dårlige vaner, rutiner, rationaliseringer, mistro, skepsis og modstand mod forandring. Hypnose er et samarbejde hvor det egentlige arbejde udføres af klienten.

Hypnoterapeuten fungerer igennem sine forslag/suggessioner til at  tydeliggøre og opnå de ønskede positive forandringer, hurtigt og effektivt med baggrund i et før samtale som klient og terapeut udarbejder inden sessionen starter og som danner ramme og indhold for de mål og ønsker der blev afdækket under samtalen. Dette er hele  essencen for den videre hypnoterapi.

Der arbejdes bl.a. med dele som er i konflikt, forestillingsteknikker, ændring, afkodning af gamle følelse/mønstrer og integration af nye mv. Det er dig som er i centrum, forandringen er på dine præmisser. Hvis du vil forandringen – Sker den. Det er vigtigt for mig at fortælle dig præcis hvad du kan forvente der kommer til at ske i denne session af hypnose og hypnoterapi.

Først starter vi med vi med en samtale / interview som afdækker problemet og finder mulige måder at gribe det an på. Vi taler om hvad du ønsker at opnå, hvordan du gerne vil ha det fremover, hvad er det du præcist mener at du har behov for at vi skal arbejde med for at  finde nye og mere konstruktive forslag til denne forandring. Selve hypnosen starter med med at du ledes ind i en meget behagelig og dyb, afslappet tilstand. I denne tilstand kan jeg som hypnoterapeut give forskellige instruktioner og forslag til underbevidstheden eller det ubevidste sind.

Disse instruktioner påvirker sindet således, at det ændrer uønskede gamle mønstre, tanker og følelelser - til  nye og mere konstruktive og vækstskabende muligheder fremover. I nogle tilfælde vil jeg som hypnoterapeut bede dig, med afsæt i dit underbevidste sind, at give forskellige signaler under processen så jeg kan checke at alt forløber som det skal  og at du under hele forløbet er i stand til at modtage positive forslag/ suggessioner.

Al hypnose er selvhypnose, og du kan ikke hypnotiseres mod din egen vilje – kun sammen kan vi gøre hypnose og hypnoterapien til en succes for dig. Når hypnoterapien er færdig bliver du på en blid og behagelig måde ledt tilbage til virkeligheden igen. Du får den tid som du skal bruge så du kommer tilbage og har det behageligt og er helt vågen igen, inden du bevæger dig ud i hverdagen igen.

 

Hypnoterapi, Nada og Zoneterapi behandling

Vi tilbyder de fleste der skal i Hypnose & Hypnoterapi en supplerende Nada og Zoneterapi behandling.

Det har vist sig, at netop kombinationen af en Nada og eller Zoneterapi behandling inden den Hypnotiske induktion har en særdeles gavnlig effekt på klientens evne til at slappe af og skabe øget koncentration, nedsætte evt. stress og forstyrrende tankevirksomhed. Ligeledes er det med til at fasholde den hypnoterapeutiske effekt over længere tid.