Vi er de fortællinger som vi fortæller om os selv, og de fortællinger som andre fortæller om os.

Krop - psyke - sjæl er en helhed. men ofte er de blevet splittet op, med det formål at beskytte psyken mod at gå i stykker på grund af for ubærlige omstændigheder i barndommen. Når man 'taber' en del af sig selv, er det at man kan føle sig tom, depressiv, ensom, identitetsløs, håbløs og oplever sit liv uden glæde og mening. Vi har alle i os en dyb  iboende længsel efter at indgå i meningsfulde sociale relationer til andre mennesker, at føle os værdsat og elsket, set og hørt som de unikke mennesker, vi er.

At opleve at de følelser vi viser et andet menneske, bliver mødt med resonans og respekt, at det vi giver, bare ved at være os selv, bliver taget positivt imod af et andet menneske. Men her har mange af os så dybe sår på sjælen, at vi har fået svært ved at skabe en sådan kontakt.

Ligesom vi i vores parforhold har svært ved at give hinanden et ligeværdigt med- og modspil og løse de konflikter, som jo altid opstår mellem to mennesker, sådan at luften kan blive renset og kærligheden gro.Vi er måske alt for tidligt og alt for mange gange blevet afvist eller manipuleret med, når vi viste vores følelser og behov som børn. Blevet straffet, negligeret, eller fået at vide, at der var noget galt med os, fordi vi havde de ønsker og behov, som vi nu havde.

Ved at være nærværende, indfølende, fintmærkende og lydhør over for alle de nuancer, som klienten viser af sig selv i vores samspil, kan klienten opleve at føle sig rummet, set og hørt på et dybt sjæleplan, hvilket virker helende på gamle psykiske sår, og dermed styrker selvfølelsen og evnen til at håndtere de udfordringer, livet byder på. Du / I, vil blive bedre til at skabe en meningsfuld, livgivende kontakt og bearbejde de uhensigtsmæssige mønstre, der hindrer en i det.

Ligesom Du / I, vil blive bedre til at mærke, hvad der er godt for en, som skaber vækst og udvikling, og hvad der ikke er, og blive bedre til at beskytte sig selv i sårbare situationer.

Udvikling af ansvarlighed for ens eget liv er af stor vigtighed.
For at rumme ens smerte, kan man komme til at lægge ansvaret for egne problemer ud på andre mennesker - ens partner - forældre - samfundet. Men hvis vi gør det, kan vi tilbringe livet med at vente på, at samfundet, vores forældre og de andre ændrer sig, så vi kan få det bedre, og vi kan komme til at vente længe!!

I stedet kan vi vælge at tage ansvar for os selv og hvad der sker os i livet. Det kan i nogle tilfælde være af stor betydning i perioder at regrediere, for at genopleve gamle, uafsluttede situationer, og her består healingen af at blive mødt på en anden måde, end den der fik problemerne til at opstå, sådan at kroppen og psyken kan få nye positive erfaringer, der lidt efter lidt kan integreres og få de gamle sår til at læges og skabe vores liv, som vi gerne vil have det.