|
|
|
|
|
|
|
|
Parforholdet - børn, og så lige alt det andet.
Oplever i for mange konflikter,skænderier, jalousi, skilsmissetanker, eller andet som dræner overskudet og glæden. Har i mistet den gensidige respekt, og glemt hvordan man taler konstruktiv og kærligt med hinanden ????
Nogen gange kan vi miste nærværet overfor hinanden, og ende med at føle os ensomme i parforholdet.
Det er smukt at du åbner dit hjerte,
men hvis du vil mig helt, må du også åbne dit sind.
De fleste mennesker oplever indimellem, at der opstår særlige vanskeligheder eller kriser i deres liv, som igangsætter stærke følelsesmæssige reaktioner.
I sådan en sammenhæng bliver mange handlingslammede, måske virker livet pludselig meningsløst, og det kan være svært at finde ud af, hvad der konkret skal til for at ændre situationen. Nogle mennesker klarer disse situationer selv eller med hjælp fra familie og venner. Andre har brug for professionel støtte, f.eks. psykoterapi.
Når jeg arbejder med individuel terapi, så stiller jeg ikke en eller anden form for diagnose eller kommer med en masse gode råd. Min funktion har en meget mere faciliterende karakter. Bl.a. fokuserer jeg på at invitere til en proces, der kan skabe ny selvindsigt og dermed åbne døren for nye handlemønstre.
Ny selvindsigt kan f.eks. være at klienten gennemskuer vaner og tankemåder, som ikke tidligere har været så tydelige, og herefter fornemmer hvordan de påvirker hans/hendes følelsesliv her og nu. Denne erkendelse af, hvordan man selv 'bidrager' til de aktuelle vanskeligheder, skaber ofte ideer til, hvordan den midlertidige fastlåsthed kan brydes.
Min primære arbejdsmetode er forskellige former for samtaleterapi, og min ambition er, at den enkelte samtale giver plads til både nærvær, åbenhed, nysgerrighed, målrettethed og følelsesmæssige reaktioner.
Indsigt i psykoterapeutisk retninger.
Hentet fra Danmarks Psykoterapeut Forening.
Stig Dankert Hjort, MPF
Psykodynamisk terapi, herunder psykoanalysen (bl.a. ortodoks freudiansk, objektrelationsteori eller psykoanalytisk orienteret psykoterapi), den analytiske psykologi (C.G. Jung) samt til dels den eksistentielt orienterede psykodynamiske terapi (Yalom).
Psykodynamisk terapi kan overordnet karakteriseres ved det mål at hjælpe klienten til indsigt i, hvordan forstyrrelser og symptomer hænger sammen med ubevidste konflikter - ofte med rødder i barndomsoplevelser.
Relationen mellem terapeut og klient spiller en central rolle.
Klientens konflikter og tidligere relationelle forhold kan udspilles i interaktionen mellem klient og psykoterapeut som overføring, hvilket bl.a. kan danne baggrund for en egentlig indsigt i (bevidstgørelse) og gennemarbejdelse af forstyrrelserne.
Kognitiv adfærdsterapi (kognition = tænkning, bevidst opfattelse eller erkendelse). Kognitiv adfærdsterapi er i øjeblikket en af de mest anvendte psykoterapeutiske metoder, bl.a. inden for hospitalsvæsnet.
Den fokuserer på at hjælpe klienten med dels at fastlægge, påvirke og realitetskorrigere urealistiske tankemønstre, dels at foretage hensigtsmæssige adfærdsændringer. Sådanne ændringer kan fx bestå i hjælpe klienten med gradvist at udsætte sig for en frygtet situation (eksponering) for på denne måde at aflære angsten eller i en eller anden form for adfærdsaktivering for at imødegå passivitet ved depression.
Terapeutens grundholdning over for sin klient kan beskrives som sympatisk dog neutral, hvilken holdning den kognitive adfærdsterapi har tilfælles med den systemisk orienterede psykoterapi.
Systemisk orienteret terapi, herunder Minuchins strukturelle famieterapi samt Milanoskolens systemiske familieterapi. Systemisk orienteret terapi lægger først og fremmest vægt på samspillet mellem personer, især i familien, hvor forskellige, af terapeuten (terapeuterne), afdækkede mønstre for kommunikation eller adfærd antages at spille en central rolle for forstyrrelsernes oprindelse og vedligeholdelse. Som den dynamiske psykoterapi er den systemorienterede terapi en indsigtorienteret terapi.
Terapeuten kan intervenere ved at indgå i familiesamspillet, ved at bringe ny viden ind i familien eller i kraft af paradoksale interventioner, fx ved at opfordre klienten til med vilje at frembringe sine symptomer. Sådanne paradoksmetoder er omdebatterede, og de spiller nu en mindre rolle i systemisk terapi.
Humanistisk orienteret psykoterapi kendes også under navne som humanistisk, eksistentiel eller oplevelsesorienteret psykoterapi. Den inkluderer således også den i Danmark meget anvendte Gestalterapi samt den klientorienterede terapi (Rogers).
Den humanistisk orienteret psykoterapis mål er først og fremmest at hjælpe klienten til at komme i kontakt med undertrykte følelser for at udforske følelserne og deres betydning eller mening for klienten.
Der arbejdes også med særlige emotionsfremmende øvelser, fx gestaltterapeutiske stoleøvelser, hvor der fra forskellige positioner kan føres dialoger med andre personer eller med forskellige sider ved personens selv.
Psykoterapeutens grundholdning består i en indlevende forståelse, hvilket betyder at terapeuten gerne må lade sig berøre af klientens situation og vise sin forståelse af denne.
Kropsorienteret psykoterapi er en samlebetegnelse for en række af psykoterapeutiske metoder, der anvender sammenhænge mellem psykologiske og kropslige forhold.
Her skal nævnes Wilhelm Reichs Vegetorerapi, Alexander Lowens Bioenergetiske terapi, Lillemor Johnsens Integrerede Vegetoterapi samt Lisbeth Marchers Bodynamic Terapi.
Der kan især skelnes mellem de terapier, der anvender 1) metoder, som direkte påvirker klientens krop med fysiske interventioner, eller 2) metoder, der inddrager kropslige forhold som del i den terapeutiske samtale.
Mht. terapeutens rolle i kropsterapi er det et omdiskuteret emne, om det er muligt at opretholde en indbyrdes neutralitet mellem klient og terapeut, eller om man alternativt skal opfatte relationen mellem klient og terapeut ud fra et andet grundsynspunkt, end det man traditionelt set opfatter relationen mellem klient og terapeut i en samtaleterapi ud fra.
Det er fx blevet fremhævet af flere kropsterapeuter, at den kropslige tilgang er gavnlig for det eksistentielle møde mellem to parter.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
