Ligger du inde med materiale
- så kontakt gerne afdelingsbestyrelsen!
Sidens indhold:
- Skulpturen "Den modtagende"
- Hæfte (udgivet 1964) ved Hunderupparkens opstart
------------------------------------------------------------------------------------------
Fotos fra de første år
i Hunderupparken
Se skønne fotos fra den spæde indflytning i Hunderupparken - med næsten bar mark omkring blokkene og datidige biler!
Hent fotos fra nyindflyttelsen af Hunderupparken, 1965, her
------------------------------------------------------------------------------------------
Skulpturen
"Den modtagende"
Vores skulptur i hvidmalet cement blev sat allerede ved Hunderupparkens ibrugtagning, i 1965. Den er udført af kunstneren, Yan (Kai Nielsen), 1919 - 2001, søn af den kendte, fynske billedhugger, Kai Nielsen. Odense Rådhus rummer desuden en af Yan's skulpturer - endevæggen i rådhushallen er beklædt med en stor skulptur af et piletræ, der symboliserer fynsk forår.
Vi kender ikke baggrunden for navnet på skulpturen, som er "Den modtagende"
-------------------------------------------------------------------------------------------
Hæfte udgivet ved
Hunderupparkens opstart
I starten af 1960'erne, da Civica hed 'Andelsboligforeningen Højstrup', etableredes afdeling 10, Hunderupparken. Her nedenfor kan du se pjecen, der blev uadarbejdet til interesserede, måske kommende indflyttere, o.a. Nærværende eksemplar er revideret februar 1965, altså efter at bebyggelsen stod færdig.
Pjecen er en kuriositet og fuld af historisk guf - mange ting, som vi i dag tager for givet, fremstilles som værende nye og moderne tiltag.
Læs bl.a. om, da Niels Bohs Allé hed Winsløwvej; at supermarkedet dengang hed H.B. Supermarked; at vaskeriet havde 'el-opvarmede vaskemaskiner'; at der var en biblioteksfilial; at der var p-pladser til hele 150 biler - og meget mere, her iblandt datidens lejepriser!
-------------------------------------------------------------------------------------------