Hvalpens første udstilling er ofte den vigtigste udstilling i dens liv, for det er her den danner sig en mening om det at være på udstilling.
At udstille en hvalp kræver typisk lidt mere end når det er en voksen hund det handler om.
Det er meget, meget vigtigt at hvalpens første udstilling bliver en sjov og positiv oplevelse for den.
Når hvalpens første udstilling har været en succesoplevelse for den, så vil det fremover blive så meget nemmere for dig, som ejer, at vise din hund på udstilling.
Kun den hund, som kan lide at blive udstillet, viser sig overbevisende i udstillingsringen - og det gode forhold til udstillingerne skal, for at blive rigtig godt, grundlægges mens hunden er hvalp.
Caroline har stor erfaring i at træne og vise hvalpe på udstilling, og i at gøre såvel træningsforløbet op til udstillingen, som selve udstillingen, til en virkelig god og sjov oplevelse for hundehvalpen.
Skal din hvalp på udstilling, så kontakt Caroline og få den helt rigtige hjælp, så du og din hvalp er optimalt forberedt til jeres første udstilling. Caroline handler selvfølgelig også gerne din hvalp for dig på selve udstillingen, såfremt du måtte ønske det.