Vores hunde / Lewanika Humusha / Schweiss
Schweiss træning.
 
Schweiss træning foregår i Nyrup Hegn i Ålsgårde ved Helsingør samt i Vestskoven. Humusha gik sit første spor da hun var godt tre måneder, og det var en stor succes. Hun har virkelig næse for det, går sporet stille og roligt og det er en fornøjelse at arbejde med hende.
 
I foråret 2013 investerede jeg i færtsko og forskelligt "uundværligt" schweiss grej. Min kære mand var ikke ubetinget glad ved udsigten til at mørbrad og flæskefars i vores fryser skulle dele plads med frosne færtsko, krondyrløb og blod, så jeg har fået min helt egen fryser til alt mit schweiss udstyr. Lidt nørdet har man vel lov at være :)
 
Dette er helt sikkert min yndlingsaktivitet med Musha. Jeg er et udpræget udemenneske. Jeg elsker at være ude, om det så er i min have, på skov og strand og hvad jeg ellers finder på, og stort set altid sammen med hundene. Det er fantastisk at se sin hund arbejde, at se hunden gøre noget af det den er skabt til.
 
Udover selve træningen med sporet, så nyder vi i den grad at mødes med andre RR mennesker og deres skønne hunde. Disse timer i skoven er afstressende, og vi kører derfra i godt humør og med fornyet energi.
Susanne Grandahl | Erdalsvej 34, 2600 Glostrup - DK | Tlf.: +45 25853810 | kennelbalovale@gmail.com