Vores hunde / Lewanika Humusha / Schweiss / Schweiss nyt

Schweiss nyt

Søndag den 1. september 2013

Søndag den 1. september gennemførte Musha og jeg vores første 400 m/3 timers spor lagt på færtsko i Rold skov. Når man aldrig har været i Rold og træner i forholdsvis nemt terræn på Sjælland (læs uden så meget vildt), så er Rold ret udfordrende. Men også meget spændende og utrolig smuk. Denne morgen var der kommet regn hvilket gjorde opgaven en anelse nemmere. Schweiss spor i en knastør skovbund er meget svær, så regnen var velkommen. Musha arbejdede godt fra start, tog det første knæk uden problemer, men jeg opdagede hurtigt at Musha havde taget et knæk på godt 45 grader. Hun arbejdede effektivt men vi blev kaldt tilbage og det viste sig at hun havde fulgt færten at to hjorte som var løbet ind over vores spor tidligt om morgenen lige efter det var lagt. Nå men tilbage på sporet, endnu et knæk i fin stil, ned ad en bakke gennem krat og hvilelejer i massevis. Så op på en bakke og der gik Musha i hak. Der var så meget fært alle vegne at hun bare ikke kunne komme videre. Så vi måtte lige få anvist retning, ned ad bakken, og vupti godt 40 meter og der lå skindet. Hornblæs og bøgegrene og hold da op jeg er stolt af min lille tøs. Hun var så god. Så vores første spor gennemført med en 3. præmie :)
Susanne Grandahl | Erdalsvej 34, 2600 Glostrup - DK | Tlf.: +45 25853810 | kennelbalovale@gmail.com