Racens oprindelse            

Racen er opstået i det sydlige Afrika. Den havde sin udbredelse i Zimbabwe (dengang Rhodesia og deraf navnet), Sydafrika og Zambia. ”Stamfaderen” til den Rhodesiske Ridgeback er Khoi Khoi hunden som var Hottentotternes (Khoi Khoi folket) jagthund.

Khoi Khoi hundene var ridgede hunde, noget mindre end vor tids ridgeback. Europæerne kom i stadig større tal til den sydlige del af Afrika, og med sig bragte de forskellige hunde fra det europæiske kontinent.

En jæger ved navn Conelius Van Rooyen så omkring 1879 to Khoi Khoi tæver som var bragt til en mission nær Bulawayo i det sydvestlige Rhodesia af en missionær ved navn Charles Daniel Helm. Van Rooyen krydsede disse tæver med hans egne hunde med det mål at skabe den perfekte jagthund til storvildtjagt. Under dette avlsarbejde blev det efterhånden klart at ridgen på ryggen af hundene manifesterede sig og Van Rooyen fortsatte avlen på de bedste af de ridgede hunde.

De følgende otte racer blev brugt til at skabe den ridgeback vi kender i dag:  Khoi Khoi hundene (De afrikanske hunde som havde ridgen) – Greyhound - Bulldogs – Pointeren – Irsk Terrier – Collien – Skotsk Hjortehund – Airdale Terrier. Den Rhodesiske Ridgeback er en ud af kun to registrerede racer med oprindelse i det sydlige Afrika. De to første Rhodesiske Ridgebacks som vi kender dem i dag, blev optaget i den Sydafrikanske kennelklub i 1924 og standarden for hunden blev beskrevet med udgangspunkt i standarden for Dalmatineren.

Disse fantastiske hunde blev brugt til storvildt jagt. De skulle opspore bl.a. løver og holde løven på stedet med skinangreb(stille dyret, heraf betegnelsen ”en stillende jagthund), indtil jægeren kom på tæt hold og kunne skyde. Intelligens, udholdenhed, hurtighed, smidighed og mod skulle der til i sådanne situationer, og det var dette Van Rooyen målrettet arbejde sig frem mod i arbejde med at krydse de forskellige racer.

En stillende jagthund hører til de selvstændige racer som er skabt til at kunne arbejde langt fra føreren.

Racens adelsmærke er ridgen. Den dannes ved at pelsen vokser i modsat retning fra mellem skuldrene, ned ad ryggen til ca. mellem hoftebenene. (Kan fødes uden ridgen og har da stadig racens unikke egenskaber).

Racen kom til Danmark første gang i 1969.

Anvendelse

Rhodesian Ridgeback bruges stadig til storvildtjagt mange steder i verden, men er især værdsat som vagthund og familiehund.

Klassifikation

FCI Gruppe 6 (drivende jagthunde, schweisshunde og beslægtede racer), sektion 3 (beslægtede racer) Uden brugsprøve.

Temperament

Den Rhodesiske Ridgeback er en rolig, værdig og reserveret (ikke sky) hund. Den er oftest selektiv overfor fremmede, tilbageholden (overlevelse / intelligens), viser absolut ingen aggressivitet, elskelig, selskabelig og meget knyttet til sin familie (egner sig under ingen omstændigheder til at være i en hundegård). En ridgeback er oftest et kæmpe nussehoved der stortrives i familien midte, helst i sofaen og sengen. Det er en intelligent hund som trives bedst hvis den regelmæssigt får mulighed for at udfolde sig fysisk og mentalt med nogen af de aktiviteter som den er skabt til. En veltilpasset ridgeback kan ligge sløvt hen (gerne foran en hed brændeovn), for så at være klar til en fysisk aktivitet. Tvang, kæft, trit og retning som gammeldags kadaverdisciplin hader de fleste Ridgebacks. Man kan sagtens træne lydighed med en ridgeback blot man er opmærksom på sin hund. Man laver ikke et uendeligt antal gentagelser med en ridgeback. Man træner i korte pas og med en klikker, masser af ros, positivitet og nogle fantastiske godbidder, er der god mulighed for at få en super lydigheds hund ud af en ridgeback. Forstår man at værdsætte denne selvstændige, værdige og skønne hund så har man en tro følgesvend for livet.

Tidlig prægning og god socialisering hos opdrætteren er livsvigtig for en Rhodesisk Ridgeback og for den familie som hvalpen skal flytte ind hos. Derfor er det enormt vigtigt at man ser sig godt for når man har besluttet sig for at købe en ridgebackhvalp. Ridgebacken er ikke en hund der egner sig til at blive opdrættet af ukyndige som bare lige vil tjene lidt hurtige penge(det er der ikke ret mange hunde der egner sig til). Det er et stort ansvar at opdrætte hunde, sørge for at de socialiseres og finde de familier der skal leve sammen med hunden i 10-12 år.

Racens egenskaber

De fleste Rhodesian Ridegbacks er ikke så glade for vand. Nogle få bader, men de fleste holder sig tørpotede i strandkanten. Vores hunde kan holde sig pænt længe hvis der er heftig regn, men går da med hvis jeg insisterer. Vores bader ikke men det går an at soppe i vandkanten.

Ridgebacken har en veludviklet lugtesans og er formidable til sporarbejde og genstandssøgning med den rette indlæring. Vores tæve Humusha gik sit første Schweiss spor (blod spor) da hun var tre måneder gammel og det er vores favorit aktivitet. Den er en fantastisk allround race med den rette ejer og træning. Jeg træner Rally-O med Humusha og hun er rigtig god til det. Kræver både fysisk og mental aktivitet for at være en velafbalanceret familiehund og et plus for sine omgivelser. 

Det er ikke en race for dovne inaktive mennesker. Ikke at forstå at man skal ud og løbe 10 km med den hver dag. Den stimuleres bedst med forskellige opgaver der udfordrer dens intelligens. Men ud skal den, og den vil helt sikkert trives bedst i en familie som kan se det skønne i at tilbringe noget tid i skov og på strand sammen med hunden, i stedet for at sidde foran fjernsynet. Dens vagtinstinkt ligger som regel lige om hjørnet, så ingen grund til at prøve at fremdyrke dette. En fornuftigt ridgeback passer på sin familie og matrikel på en fornuftigt, rolig og bestemt måde. Den har på ingen måder tendenser til at angribe og den ligger langt nede i statistikken over bidepisoder.

Har behov for og krav på at kunne løbe frit helst hver dag(og ikke kun i haven), men da jagtinstinktet kan ligge højt er det vigtigt med den rette lydighed og en opmærksom ejer, som kan forudse en evt. jagtsituation. 

En løbe- eller cykeltur (efter de fyldte 15 måneder) ligger også højt på ønskelisten hos en Rhodesian Ridgeback. 

Lure Coursing holder de fleste Rhodesian Ridgeback også meget af, en eksplosiv iscenesat jagt efter en Lure over ca. 500 m. 

En hund der holdes i gang med forskellige aktiviteter igennem hele livet er en sund hund som har det godt. Tænk altid over hvad en Rhodesian Ridgeback egentlig er opdrættet til og man vil nemmere kunne forstå dens unikke egenskaber og hvorfor den reagerer som den gør i forskellige situationer

Helhedsindtryk

Rhodesian Ridgeback er en hund helt i balance, stærk muskuløs, adræt og aktiv, med harmonisk omrids og i besiddelse af stor udholdenhed kombineret med god hurtighed. Hovedvægten er lagt på adræthed, elegance og sundhed uden tendens til at blive tung eller massiv. Racens særpræg er “ridgen” på ryggen, dannet ved at pelsen vokser i modsat retning af den øvrige pels. Denne ridge er racens adelsmærke. Ridgen skal være klart markeret, symetrisk og bliver smallere mod hofterne. Den skal indeholde 2 “kroner” (crowns), som er identiske og placeret lige overfor hinanden. Den bageste rand af disse kroner må ikke nå længere ned af ridgen end 1/3 af dens længde. Et godt gennemsnit for Ridgens bredde er 5cm.

Det er en sund race uden de store sundhedsproblemer. Det er ikke en race dyrlæger bruger meget tid på i deres konsultationer.

Racens ønskelige skuldrehøjde og vægt:

Tæver: 61-66 cm – vægt: ca. 30-34 kg 

Hanner: 63 – 69 cm – vægt ca. 37-41 kg 

Levealder: Gennemsnit 10-12 år.

Pelsen

Hårlag: Kort og tæt, glat og glansfuld at se til, men hverken uld- eller silkeagtig. Den korte pels uden underuld er meget lidt krævende, en gummistrigle og et vaskeskind kan 1 gang om ugen fjerne løse hår og snavs, hvis man ikke gider have dette indendørs.  Da Ridgebacken ingen underuld har, kan det være en god ide med et dækken i den kolde tid, hvis der ikke foregår fysisk aktivitet. Selv store og stærke hunde kan fryse, blive syge og udvikle gigt.
Farve: Lys hvedefarvet til rød hvedefarvet. Lidt hvidt på bryst og tæer er tilladt, men for meget hvidt her, på bugen eller ovenfor tæerne er uønsket. Mørkt næseparti og mørke ører er tilladt. Alt for mange sorte hår overalt i pelsen er særdeles uønsket.

Unikke Egenskaber

Normalt ikke en race for førstegangshundeejer, men har man den rette indstilling, tiden og sat sig ind i hvad det vil sige at have en Rhodesian Ridgeback i dagligdagen, så kan det sagtens være en super god kombination. Humor og evnen til at rose overdrevent er evner man bør besidde hvis man ejer en ridgeback. Man kan sagtens have børn og en Rhodesisk Ridgeback. Det kræver blot at man også opdrager sine børn til at have respekt for hunden, give den ro og vise den respekt.

”It takes a strong-minded human to appreciate a strong-minded dog!”.