SVØMMESKOLEN

NYHED: "Vild med vand" (ca. 10 - 17 år)

Et helt nyt hold for lidt større børn og unge, som elsker at være i svømmehallen - men som ikke lige gider det der med at svømme baner frem og tilbage, frem og tilbage, frem og tilbage...
 
Her skal vi lege svømme-tagfat, vand-dødbold, dykker-skattejagt, lære saltomortaler og masser af andet sjov og ballade.
 
Holdet har bassinet hver torsdag i en hel time. Kom an og få buksevand!

--------------------------------------------------------------------------------

Hold-rækkefølgen i svømmeskolen

SØSTJERNER --> VANDHUNDE --> PIRATFISK --> BOBLERE --> FLYVEFISK

 
SOPPEBASSIN (fra 0 år)

I forbindelse med at der er vandhunde- og piratfiskehold i undervisningsbassinet kan mindre søskende bade i soppebassinet med opsyn af en forælder i den tid, som de større søskende får undervisning. Ved tilmeldingen skal det oplyses, hvem den/de større søskende er (og evt. på hvilket hold).

--------------------------------------------------------------------------------

Søstjerner (2-4 år)

Målgruppe: Børn på 2-4 år uden nogen færdigheder inden for svømning udover måske babysvømning.

Holdet er først og fremmest et tilvænningshold.
 
Vi tager ikke fat i den egentlige svømmeundervisning, idet det primære formål her er at skabe tryghed, tillid, velvære og vandglæde. Undervisningen vil indeholde meget leg og spil, som vil give aktiviteterne morskab, glæde og spænding. Derved introduceres barnet til holdundervisning i svømmeskolen gennem svømmerelaterede lege. Der gås langsomt frem med lette sjove svømmeøvelser, hvor barnet lærer at få hele kroppen under vand gennem dykkeøvelser, hop fra kant, at svømme med plade eller aquaorm. Først og fremmest er lege i vand et vigtigt element, og alle øvelser er både nemme og sjove.
 
Generelle informationer:
Det er en god idé, at barnet har en våddragt på, da det ikke er et varmtvandsbassin.
 
Våddragten kan købes gennem vores webshop.

--------------------------------------------------------------------------------

"VANDHUNDE" (fra 5 år)

Holdet er et tilvænningshold for børn i aldersgruppen fra 5 år. På holdet bliver der arbejdet med at skabe basis for egentlig svømmeindlæring ved:

  • At komme i vandet.
  • At få fortrolighed med det våde element.
  • Stå, gå og løbe i vandet.
  • At få hovedet under vand.
  • Flydeøvelser.
  • Ind- og udånding under/over vandet.
  • Crawlbenspark på maven og ryggen.
  • Spring i bassinet.
  • Orienteringsøvelser i vandet.

Læs i øvrigt de pædagogiske målsætninger, når du klikker på tilmeldingslinket, øverst her på siden.

--------------------------------------------------------------------------------
 
BEGYNDER - "PIRATER" (fra 6 år)

Forudsætning: Min. 1/2 år på "Plask og leg" - eller lignende vandtilvænning.
Alder: fra 6 år.

Børnene lærer grovmotoriske svømme færdigheder ved en kombination af undervisning og leg. Vi arbejder med at få svømmebæltet af. Undervisningen foregår i Badelandets lille bassin.

--------------------------------------------------------------------------------
 
"BOBLERE" (let øvede børn)

Børnene svømmer på dette niveau i det store bassin uden svømmebælte.
Målsætningen er bl.a. selvredning, livredning, spring i vandet og finmotoriske svømmefærdigheder.

--------------------------------------------------------------------------------
 
"FLYVEFISK"

Forudsætning: Det højeste niveau i svømmeskolen.

Her arbejdes med en perfektionering af svømmearterne. På holdet vil der blive arbejdet med at forbedre finmotorikken samt glæden ved svømning som motions-/konkurrenceform.

--------------------------------------------------------------------------------

Konkurrence- eller motionssvømning? (fra 7 år)

Når børnene er nået igennem svømmeskolen er der principielt to veje videre: Enten træning sammen med konkurrencesvømmerne eller også at fortsætte med svømning på motionsplan.

Klik her for at læse mere om konkurrencesvømning. Nedenunder kan du se vores motionstilbud til børn og unge.

--------------------------------------------------------------------------------

Svømmefitness Junior (8-12 år)

Motionshold for børn, hvor vi først svømmer i bassinet og bagefter går i gymnastiksalen. Med træning to gange om ugen er holdet velegnet til at komme i god form, bl.a. også hvis man vejer lidt for meget og har brug for at holde vægten nede.

Kombinationen af svømning og træning i gymnastiksalen giver en rigtig god styrkelse af kondition, balance og koordination.

--------------------------------------------------------------------------------

Svømme-fitness (12-18 år) - "Nu med flad mave!"

Holdet for ambitiøse motionister, der både vil have svømmetræning og styrketræning i klubbens eget fitnessrum. Du kommer i topform og bliver samtidig en dygtigere og hurtigere svømmer.

Også perfekt træning for dig, der måske gerne vil være Falckredder eller politibetjent eller andre karrierer, hvor det er vigtigt at være i rigtig god form.

--------------------------------------------------------------------------------

Tilmelding? Klik på banneret i toppen af denne side...

 
Holstebro Svømmeclub | CVR: 12 87 33 28 | Jeppe Schous Gade 14, 7500 Holstebro