
Andebryst med ovnstegt rødkål 6 personer
Fantastisk smag ved denne rødkål.
Ingredienser
- 400 g fintsnittet rødkål
- 4 zittauerløg i både (ca. 225 g)
- 2 pillede appelsiner i kvarte skiver (ca. 250 g)
- 3 uskrællede æbler i både, fx ingridmarie (ca. 250 g) 250 g svesker uden sten
- 25 g saltet Lurpak® smør i mindre stykker
- 2 spsk balsamicoeddike
- 1 spsk tørret timian
- 1 spsk groft salt friskkværnet peber
- 1/2 liter andebouillon
- 3 stykker andebryst (a ca. 300 g)
- 1 tsk groft salt
- friskkværnet peber
- Sauce
- sky fra rødkålsblandingen og evt. andebouillon, 4 dl i alt
- 2 spsk hvedemel
- 1 1/2 dl piskefløde
- kulør
Tilbehør: Kog 1 1/2 kg kartofler.
Stegetid: Ca. 55 min. ved 200°.
Grill: Ca. 2 min.
Bland grønsager, frugt, smør, eddike og krydderier i ovnens bradepande. Hæld bouillonen over rødkålsblandingen og steg den midt i ovnen. Vend i blandingen 1-2 gange under stegningen.
Fjern eventuelle fjerrester og rids skindet på de 3 stykker andebryst. Drys dem på begge sider med salt og peber. Læg kødet, med skindsiden opad, på ovnens rist. Sæt, efter ca. 20 min., risten med kødet midt i ovnen oven på rødkålsblandingen. Steg retten de sidste ca. 35 min. Tag rødkålsblandingen ud og hold den varm. Sæt en plade med alufolie ind under kødet og grill det øverst i ovnen, til skindet er gyldent og sprødt. Lad de 3 stykker andebryst hvile tildækket i ca. 10 min.
Sauce: Hæld skyen fra rødkålsblandingen i en gryde og bring skyen i kog. Rør mel og halvdelen af piskefløden sammen i en skål. Tilsæt resten af fløden og rør jævningen i skyen. Kog saucen ved svag varme og under låg i ca. 5 min. Tilsæt kulør og smag til.
Ved serveringen: Smag den ovnstegte rødkål til. Skær andebryststykkerne, fra den spidse ende, i tynde skrå skiver og anret dem på et fad. Kom rødkålen i en varm skål og saucen i en anden.