Dejlige sovse

Stikkelsbærsauce

2-300 g stikkelsbær (grønne umodne)

20 g margarine

30 g mel

2 dl fløde

1 æggeblomme

Stikkelsbærrene koges af med lidt vand, så de koger ud, det passeres igennem en sigte

og pureen bages op med margarine og mel til en tyk sauce, der spædes med fløde.

Saucen smages tilden skal være frisk i smagen, den legeres med en æggeblomme.

Saucen anvendes til røget makrel, stegte rødspætter sild eller lignende.

PAPRIKASAUCE.

100 g bacon i tern

1 lille løg

15 g smør

1/2 spsk hvedemel

1 spsk mild paprika

2 dl bouillon

2 dl syrnet fløde 9%

Sauce:

Pil og hak løget, svits bacon og løg i smørret i en gryde i 5 min.

Drys hvedemel og paprika over og rør godt.

Pisk bouillon i og lad saucen koge igennem.

Tilsæt syrnet fløde, og varm forsigtigt

Kaperssovs. 4 port.

15 g smør/margarine

15 g mel

3 – 4 dl. fiskesuppe eller kødsuppe

2 æggeblommer

2 – 3 spk. citronsaft

salt og hvid peber

1 – 2 spsk. syltede kapers.

Smørret smeltes i en gryde, afbages med melet og spædes med den kogende fiske- eller kødsuppe. Småkoges 8 – 10 min. og legeres med æggeblommerne, der forud er pisket sammen med citronsaften. Tilsættes syltede kapers og smages til med salt og hvid peber.

Vildtsauce

Ingredienser

20 g smør/margarine

1 1/2-2 spsk. mel

3 dl sky eller kraftig suppe

1 dl fløde

salt

kulør

1-2 spsk. ribsgele

25 g smør

Fremgangsmåde

Smages til og småkoger nogle minutter, før det kolde smør piskes i. Er vildtet stegt med fløde, vil dette som regel være tilstrækkeligt i sovsen.

Vildtsauce må ikke være for tynd.

Safransauce

Ingredienser

1 lille løg

20 g smør

2 dl kalve- eller hønsebouillon

1 dl tør hvidvin

1/4 tsk safran

1 tsk reven citronskal

2 tsk majsstivelse

1 dl fløde

salt, peber

Fremgangsmåde

Løget hakkes og svitses i smør, vin, safran, bouillon og citronskal tilsættes. Simrer sammen i ca. 5 min. Majsstivelsen udrøres i fløden, der derefter røres i. Koges op og smages til med salt eller peber.

Porre-timiansovs

Ingredienser

 

1-2 porrer (ca. 250 g)

1 tsk tørret timian

15 g smør eller margarine

1 tsk honning

1 tsk eddike, f.eks hvidvinseddike

2 1/2 dl bouillon

1 dl A38/tykmælk

1 spsk majsstivelse

Fremgangsmåde

 

Skær porren i tynde ringe (både den hvide og den grønne del). Læg porre-ringene i en skål koldt vand i nogle minutter, og sigt dem, og lad dem dryppe af. Svits porreringe og timian i smør eller margarine, uden at det tager farve. Læg låg på, og lad det svitse, til porre-ringene er bløde. Tilsæt honning og eddike, og lad det koge op. Kom bouillon i, og kog i 5 minutter. Rør majsstivelse og A38/tykmælk sammen, hæld det i sovsen, og lad den koge i 3-5 minutter ved svag varme. Smag til med salt og peber.

 

Peberrodssauce

Ingredienser

3 dl kødsuppe

4 spsk fløde

2 spsk mel

1 spsk reven peberrod

1 spsk eddike

1 spsk sukker

2 spsk korender

salt

Fremgangsmåde

Jævn kødsuppen fløde og mel (blandes først). Tilsæt peberrod, eddike, sukker og skyllede, skoldede korender, og smag til