En tak...

.. skal lyde til Poul Houlind Mariager og Svend Houlind som står bag indhentning af størstedelen af oplysninger.

Hov ved Lemvig

Når man dykker ned i historien og bevæger sig med rødderne mod de allerførste Houlind'er, så fører vejen forbi en lille by ved navn Hov (før i tiden: Houe) ved Lemvig i det nordlige Jylland.
Vi skal tilbage til før jordreformen i det 18. århundrede. Dengang var gårdene samlet i landsbyer og hver gård havde små jordlodder forskellige steder på marken. Ofte var disse lodder smalle strimler, som man var nød til at dyrke i fællesskab. Derfor mødtes man på "tingstedet" for at beslutte, hvor man skulle arbejde de forskellige dage. Af praktiske årsager navngav man markerne. Hvor der var krat eller en lille skov, kaldte man marken Stoer. En anden mark hed Vinkel. Og et sted hvor der var nogle lindetræer eller måske en lille lindeskov, kom marken til at hedde Lind.
Da gårdene - som følge af jordreformen - flyttede ud på markerne, fik gårdene navne efter marken med bynavnet Houe foran: Houestoer, Houevinkel og Houelind.
Og i dag kender vi sidstnævnte bedre som: Houlind.
Disse navne kalder man marknavne, og den dag i dag udtaler man det på egnen med tryk på sidste stavelse: Houlind.
Betina Houlind