Logens navn er Hesses Legeklub for Barnlige Sjæle (HLBS).
Logens formål er at skabe et regelmæssigt frirum for Logens medlemmer til at styrke og pleje interessen for diverse spil i almindelighed og samværet for Logens medlemmer imellem i særdeleshed.
Det lidt kryptiske logenavn har sin egen historie.
Klubbens medlemmer har alle en årelang tilknytning til Helsingør. De er alle tidligere eller nuværende medlemmer af Helsingør volleyball Klub (tidligere Helsingør KFUM) og har kendt hinanden siden 70-erne.
Vi har set hinanden gennem alle årende i mange sammenhænge. Men logens nuværende formand følgte trang til at opdyrke et mere fælles samlingspunkt for de 4 venner og tog efter flere års modne overvejelser inititativ hertil. Heraf første del af navnet.
De fire venner tog for et par år siden til Jelling Festival sammen (en 50- års fødselsdagsgave til logens nuværende pressechef). Her kunne det konstateres at vi alle havde vores barnetro i behold. Heraf den restendende del af navnet.
Se mere om logens formål under vedtægterne, der som sådan kan opfattes som et slags stiftelsesmanifest.