Billeder & Arkiv / Fælleshuset / Moselund Mesterskaberne 2014

Moselund Mesterskaberne 2014

I hvormange sportsgrene spiller man en stor turnering – hvorefter vinderen findes ved lodtrækning ???
 
Igen har Moselund's bordtennishold vist sig unik og banebrydende... nu også hvad spilleregler angår :o)
 
Lørdag d. 12. juli blev der i fælleshuset afholdt Moselund Cup.
Kampklare kolonister og supportere havde sat hinanden stævne – i første omgang til opvarmning med morgenkaffe, kage og lyst brød.
 
Herefter blev banen kridtet op, og der var dagen igennem kamp til stregen.
 
Nogle spillede bedre end andre... så har vi ikke sagt for meget, for lidt eller forkert. Sådan ER det bare – selv i seriøs sport på høj(lydt) niveau.
 
Efter aftensmad og endt turnering, uddelte formand Palle
- bonuspræmie til Moselund Mesteren,
- sidegevinst til værdig trængende samt
- vandrepokal til årets spiller (med den betingelse, at pokalen SKAL stå fremme).
 
Her et uddrag af dagens højdepunkter - incl. foto af John og vandrepokalen (den med de store ører).
Uglereden, hfmoselund.dk