Aktiviteter / Moselund Festival / Festival 2015

Festival 2015

KÆRE MOSELUNDER, FAMILIE OG VENNER!

Der er kommet stemningsfilm fra Moselund Festival 2015, og den skal I da ikke snydes for. Tusind tak til Filmprojekt Gellerup for det flotte arbejde og resultat. Respekt! www.fpgellerup.dk

Der vil løbende blive vist indslag fra festivalen, startende fra den kommende weekend og frem på TV2 Østjylland.

Se den dejlige stemningsfilm her:
www.youtube.com/watch?v=96ujMrTd5r4
 
Mvh Festivalgruppen, d. 16. september 2015

Kære Moselundere!

Så er programmet for Moselund Festival 2015 klar. Vi starter allerede klokken 11, hvor bestyrelsen også vil være vært for lidt “mokost.” Alt imens vil der blive startet hyggeligt og fornøjeligt op med lidt frokost jazz v. Katrine Borre, Morten Elbek og Josef Baumgartner. Eddi Spageddi spiller ligeledes op for børn og barnlige sjæle klokken 11 sharp.
 
Gå ikke glip af dette, børnene vil elske det!
Vi glæder os helt vildt til at få Festivalen skudt i gang!

Vel mødt!
Josef, Bjørn, Hanne, Johnny og Torben
SÅ LÆKRE MOSELUNDERE!!! NU SKER DET!!

Vi har i løbet af foråret arbejdet intenst på, at få en festival op at stå, og vi kan nu med glæde bekendtgøre, at Moselund Festival 2015 er en realitet.

Det har været helt fantastisk at opleve, hvor mange gode kunstneriske kræfter der findes her i vores skønne haveforening. Så mange, at vi stort set programmæssigt kan præsentere en hel dag kun med egne mose-mænd og koner på scenen. Tusind tak for jeres engagement og velvillighed!

Festen er et lukket arrangement, forstået på den måde, at det kun er for moselundere og deres inviterede venner og familie. Så sæt nu et stort kryds i kalenderen LØRDAG D. 22. August fra klokken 11.00-24.00, og få venner, kærester, børn, morbror og alle de andre med på legen!

Kom og hver med til at skabe en helt fantastisk dag og lad os skabe et godt afsæt for, at en ny tradition kan få fodfæste her i vores dejlige haveforening. Vel mødt!

Josef, Johnny, Hanne, Bjørn og Torben
Uglereden, hfmoselund.dk