Billeder & Arkiv / Hørt over hækken

Hørt over hækken

En blomst i haven

I det bløde aftenlys var jeg rundt i haven med kameraet. En næsten 2 meter høj solsikke er vokset op på forbavsende kort tid.
Asger Christiansen, 12. sep. 2012
 

Sommerferie?

Har ikke set ræven i 4 uger - måske den er på sommerferie?
Asger Chrisistiansen, 30. juli 2012
 

Strømsvigt

d. 20. juli 2012 kl. ca 11.30 påkørte en lastbil en elboks og startede derved en brand, som forårsagede strømafbrydelse i store dele af haveforeningen. Brandvæsenet kom meget hurtigt, men kunne ikke umiddelbart slukke branden, men måtte lade elboksen brande ud. I skrivende stund har NRGi fået udbedret skaden, så nu kan interesserede følge med i Tour de France.

Endnu flere rævestreger

Mellem to regnbyger kom ræven gennem haven i dag.
ASGER CHRISTIANSEN,  29. juni 2012.
 
(Klik på billedet, for at gøre det større)
 

Flere rævestreger

26/06-2012
Inden der opstår for megen panik over en ræv - eller to i havekolonien, og inden bestyrelsen tager skridt til at få ræven indfanget, vil jeg bede om, at man læser Skov og naturstyelsens udmærkede redegørelse om fænomenet "Byræve". Jeg er helt enig i Asgers udsagn om, at ræven er sund og rask. Vi har haft besøg af ræven flere gange, og jeg har også fotograferet ræven, for at se om den skulle være syg. Ræven fejler ikke noget, men den virker som om den er blevet fodret, eller har haft let adgang til føde i havekolonien. Den er forholdsvis tryg ved mennesker, netop som Skov og Naturstyrelsen beskriver i redegørelsen, at ræve kan blive. Ræven er ikke et skadedyr, men kan derimod være et spændende indslag i haverne. Alternativet til at indfange ræven, og den aflivning, som deraf følger må være at havekolonien sætter sig ind i hvordan vi omgås de ræve som måtte vælge, at leve i området. Læs og lær af Skov og Naturstyrelsens redegørelse. Den findes på her: http://www2.sns.dk/udgivelser/2001/raeve/helerapporten.htm God fornøjelse!
Johnny og Lene, have nr. 88

Rævestreger

En ræv har en tid luntet rundt i Moselund. I dag ventede den pænt på, at jeg fik hentet
mit kamera. 
Asger Christiansen, 20. juni 2012
 
(Klik på billedet for at gøre det større)
 
Det spirer i haven, marts 2012
ASGER CHRISTIANSEN

En havesnegl

Den våde sommer har givet mange snegle i haven.
ASGER CHRISTIANSEN

 
Himlen nærmest i flammer

Blodrød aftenhimmel over Moselund, juli 2011.
ASGER CHRISTIANSEN

En snegl på vejen

Maj 2011. Efter de kraftige regnbyer her til aften, vrimler det med snegle i haven.
ASGER CHRISTIANSEN
 
Waaaaauu

Juli 2010. I morges skete det, som Pia har ventet på en tid. Passionsblomsten sprang ud. Designeren af denne blomst, må da have røget nogle sjove cigaretter.
ASGER CHRISTIANSEN
 

Unger i kassen, forår 2010

I en fuglekasse i Asgers have er et blåmejsepar allerede her 15. maj i gang med sæsonens første kuld på 6 unger. Blåmejser kan nå at få to hold unger på en sommer.
 
Blåmejserne lever af fedt og nødder samt om sommeren af insekter og edderkopper. Ungerne fodres af begge forældre, indtil de er store nok til at forlade reden.
 
 .
Billedet nedenfor er taget 19. maj. Der er mindst syv unger i reden, og ungerne er allerede ved at få dun og små fjer. Sulten synes at være umættelig.
 
 .
21. maj. Hen under aften, når der er mange insekter at fange i luften, flyver forældrene til og fra reden uafbrudt. På vej til fuglekassen, sidder fuglene et øjeblik i et af havens gran-træer. Åbenbart for at sikre sig, at det er sikkert at flyve de sidste 7-8 meter.
 
..
25. maj. Nu begynder det at være tydeligt, at der kommer fugle ud af forældrenes febrile flid med at indsamle føde
 
 ..
29. maj. Klokken er blevet 22.30, og der ses så sent på dagen ingen trafik ind og ud af det røde hjem. Mindst een af forældrene er i fuglekassen om natten for at varme ungerne.
 
..
31. maj. Ved en tagkant har vi fuglekugler hængende i et jernspyd 2 meter fra fugle-kassen. Her henter blåmejserne proviant på vej hjem til ungerne. Vi har dog flere gange fundet jernspydet på jorden. Nu har vi opdaget hvorfor.
En krage sætter sig på tagkanten, bøjer sig forover og ned og med næbbet vipper fuglen jernspydet af sømmet. Vupti, ligger fuglekuglerne på fliserne, hvor kragen så kan spise løs.- Nu har vi sat jernspydet bedre fast.
.
..
2. juni. Sådan så der ud i fuglekassen i aftes. Da jeg kiggede i dag, var kassen tom. Fugleungerne er fløjet hjemmefra. Der er altså ikke nogen lang barndom, når man er blåmejse !!
.

Sikke en rod, sommer 2008

Gulerødder kan have mange faconer. Denne er gravet op i have 13 hos Erik og Jytte Lundgård Jensen.
 

Sneglens banemand

Den 21. august 2009 sad der tre små pindsvineunger på havegangen. Den ene var i gang med at spise en dræbersnegl - god gerning!
Mvh Asger
 

En due i træet

Hver aften kort før solnedgang sætter en due sig i havens højeste træ, hvor den pudser sine fjer. Desværre vender duen tilbage MEGET tidligt om morgenen for at synge kordelen fra "Sympathy for the devil". Det lyder således: "uuhu - uuhu - uuhu".  Pokker til autonome vækkeur
Mvh Asger
 

Hvad er det?

... som Piet van Udendørs ville have sagt. Jeg kender nok et firben, men denne 12 cm lange javert set i haven, kender jeg ikke modelnummeret på. Den er jo ganske sort, hvad firben vel ikke plejer at være? Kan nogle hjælpe med artsbestemmelsen?
Mvh Asger Christiansen
 
Sagen er opklaret. Dyret er en kongesalamander, læs mere her : http://www.fugleognatur.dk/artsbeskrivelse.asp?ArtsID=730
 
 
_____________________________________________________________________
 
 
 
"Iberiske skovsnegle i Moselund..."  
Læs om dræbersnegle hos havenyt.dk
 

Lidt om snegle

Spansk Skovsnegl siges at producere mere slim end andre skovsnegle, og slimen skulle være tykkere og mere trådet. Derfor er sneglen ikke eftertragtet af snegleædende dyr. Selv naturlige fjender som pindsvin og grævling undgår helst de voksne individer af Spansk Skovsnegl. De unge snegle tages derimod af løbebiller og formentlig også af spidsmus, drosler, stære, råger, måger, frøer m.fl.
 
_____________________________________________________________________
Uglereden, hfmoselund.dk