/ Familieterapi

Familieterapi

Heste assisteret aktivitet som redskab i familieterapi

I de senere år er det blevet klart, at brugen af heste i terapi er en dynamisk og hensigtsmæssig behandlingsmetode. I aktiviteter er hestene ikke kun fremragende til at afspejle familiens ressourcer og mentale udviklingsområder. De er også aktive deltagere, der kan hjælpe familien til at få øje på nye muligheder i samspillet med andre mennesker. Nogle af de temaer der arbejdes med i terapien er værdier, roller, grænser og følelsesmæssig kontakt.

Udsatte familier er ofte præget af fastlåste roller, manglende lederskab, manglende fælles værdier, manglende sammenhold, samt manglende dialog. Uforudsigelighed, uklare grænser, forbudte
følelser og evt. misbrug er også ofte en del af problematikkerne i samspillet, der har påvirket familien.

Målet for heste assisteret aktivitet med EAGALA modllen er:
- At familiens ressourcer tydeliggøres for familien selv.
- At familien bliver bevidste om fastlåste roller og mønstre.
- At familien udvikler en større grad af fleksibilitet og rummelighed.
- At familien finder fælles værdier (eks. Tydelig kommunikation, forudsigelighed, retten til
at have egne følelser, respekt for hinanden, kærlighed, omsorg, tydelige grænser, etc).
- At forældrene bliver i stand til at tage ansvar og lederskabet i barnet.
- At familien får en større grad af indlevelse (empati) for hinanden.

Kortvarig, intensiv terapi:
Det er en kortvarig og intens, proces- og oplevelsesorienteret terapiform.
Hver session varer én til halvanden time og altid bestående af en terapeut, en hestekyndig og
en eller flere heste. Både terapeuten og den hestekyndig er uddannet og certificeret inden for
EAGALA, som er en verdensomspændende organisation der står for den faglige og professionelle
uddannelse af terapeuter og hestespecialister i Hesteassisteret Terapi og læring. Terapeuten
koncentrerer sig primært om familien/den enkelte og den hestekyndige tilgodeser hestenes velfærd
og sikkerhed omkring familien.

Gennem aktiviteter og samtale får familien konkrete og brugbare personlige erfaringer. Familien arbejder kun med hestene på jorden (ingen ridning). Det kræver ingen forudgående erfaringer eller
viden om heste for at arbejde med og få udbytte af denne form for behandlingstilbud.

Nogle gange er der et tema som familien gerne vil arbejde med på forhånd. Sessionerne vil i disse tilfælde være struktureret fra start. Ofte udvikler man det praktiske arbejde efterhånden som sessionerne skrider frem, da der kommer ting op til overfladen. Terapi arbejdet er designet til at fremme nye handlingsmønstre, kreativ tænkning, lederskab og teamwork, kommunikation uden ord og det at kunne indordne sig uden at føle sig underkuet.

Hvorfor EAGALA modellen frem for traditionel terapi?
Fordi metoden er handlingsorienteret oplevelse der anvender metaforer gennem hestene så der skabes en autentisk historie af deres situation. Ved at konsulenter følger historien gennem hestene, vil familien føle anerkendelse i at være den man er.
Fordi der er 2 konsulenter tilstede som observerer, vil de være vidne til det der sker, og det styrker troen på egne styrker og svaghed hos familien. Metoden giver mental og fysisk ro, bevidsthed og refleksion. Familien ser sig selv udefra og det giver accept af sig selv, øger selvværd, selvtillid og mod til forandring.

Taleteknik der skaber tillid og udvikling
Teamet anvender en taleteknik kaldet Clean Language af David Grove.
Taleformen øger tillid og skaber ro og rum for udvikling. Taleformen går fint i spil med hestenes aktioner og får familien til at se metaforer og sige eller handle dem.


Hvorfor heste ?
Den helbredende effekt i samspillet mellem mennesker og heste har været kendt i mange år.
- Hesten har bevaret meget af sin vilde natur og basale instinkter, og derfor meget påvirkelig overfor andres følelser og stemninger.
- Hesten er et stort dyr.
- Heste afspejler altid, hvad de fornemmer.
- Heste er sociale væsner flokken(familien). De er hurtige til at se, mærke, føle andres styrker og svagheder i flokken (familien) og derved lærer de hurtigt, hvem der er gode til hvad, og udnytter hver især de andres kompetencer. De indordner sig i et hierarkisk system, og overlader ansvaret til den, der er bedst. Hestene hjælper og støtter hinanden, når der er brug for det. Disse egenskaber kan bruges af os mennesker. Den måde hestene samarbejder på har en stor overførselsværdi for os mennesker.

Fordelen ved denne terapiform er at den er aktiv og andlingsorienteret og ikke virker analyserende, vurderende eller intimiderende. Der er ingen rigtige eller forkerte løsninger af aktiviteterne. Det er familien som vurderer sig selv. Aktiviteter med hestene er tilrettelagt med udgangspunkt i samspillet mellem familien og heste og det er dette samspil som bliver udgangspunkt for lærerprocesserne. Terapeuten og den hestekyndige er observerende og understøttende igennem sessionerne og kan evt. spørge ind til parallelle situationer eller mønstre fra hverdagen. Familien lærer hurtigt, at for at opnå det ønskede med hesten, må de ændre deres egen adfærd.
Det er disse ændringer i adfærd og mønstre som bliver udgangspunkt for de fremtidige lærerprocesser.

Hestenge | CVR: 26980224 | Skovsbyvej 16, 5492 Vissenbjerg  | Tlf.: +45 40366217 | info@hestenge.dk