Mine artikler i Lokalavisen Kaløvig i november og december 2006
Bitingstedet lukkerBitingstedet i Hornslet lukker, og alle borgere i Syddjurs tilknyttes retskontoret i Randers.
Af Mogens Greve
HORNSLET Man er for tiden ved at se på mulighederne for bibliotekets overtagelse af Bitingstedets lokaler efter årsskiftet.
Strenge reglerI forbindelse med den nye biblioteksstruktur i Syddjurs Kommune indgår det i overvejelserne at lade biblioteket overtage Bitingsedets lokaler.
Bygningerne er fredet, og derfor er der strenge regler for, hvad man må og ikke må lave af ændringer og ombygninger.
Herunder også en eventuel forbindelsesgang i glas mellem bygningerne. Mulighederne skal undersøges, før der kan laves en endelig plan.
Jysk beskedenhedEgnsarkivets leder, Aksel Hjort, er som egnsarkivet i det hele taget præget af den jyske beskedenhed.
"Vi har godt nok ikke fortalt så meget om vores ønsker, men vi kunne da godt bruge både et mødelokale og mere arkivplads," siger han.
"Egentlig er det også et stort ønske, om vi kunne få indgang til egnsarkivet via døren til Tingstuen, da vi jo ligger lidt gemt af vejen, men vi må vel også lige se på, hvor meget vi kan tillade os at foreslå."
Lidt senere kommer det frem, at det også kunne være rart, hvis egnsarkivet fik plads til at lave små udstillinger.
"Ved du, hvornår borgmesteren kan træffes, for jeg skulle måske prøve at få en snak med ham om det."
TinghusetManden bag Tinghusets opførelse var en af datidens førende arkitekter, Hack Kampmann. Tinghuset blev officielt indviet den 12. februar 1911, og prisen for bygningen var 80.000 kroner.
Man fejrede indvielsen med fællesspisning og bal på Gæstgivergården.
En af byens glade borgere, Niels Olsen, endte med at sove rusen ud i herredsfogedens nyanlagte have.
Politibetjent Christensen blev tilkaldt, og på hans foranledning blev det Niels Olsen, som indviede byens nye arrestlokale.
Indgang til Bitingstedet sker gennem døren til Tingstuen, som egnsarkivet har ønske om fremover at få som indgangsdør.
Vold og stoffer
HORNSLET Fredag den 15. december handlede den sidste retssag i Bitingstedets historie om vold og besiddelse af ulovlige stoffer.
En knap 30-årig mand var anklaget for vold og besiddelse af stoffer i den sidste retssag på Bitingstedet i Hornslet.
Anklagen lød på - vold den 4. februar 2006 ved at have kastet et ølglas i hovedet på en anden mand på Musikcafeen i Hornslet - efter ransagning den 24. februar at være fundet i besiddelse af 2,5 kg hampplanter - salg af hash - og besiddelse af kokain og amfetamin til eget brug.
Manden nægtede, at han bevidst havde ramt en anden i hovedet med et ølkrus, erkendte besiddelse af hampplanterne men ikke at det var med videresalg for øje og erkendte besiddelse af kokain og amfetamin til eget brug.
Under sagen blev det udtrykt således, at hans lejlighed i Hornslet lignede et mindre gartneri.
Da voldsofferet blev afhørt, bad ofrets advokat om, at tiltalte satte sig ned til tilhørerne bag i retslokalet, således at ofret undgik at se på ham under afhøringen - hvilket dommeren sanktionerede.
Foruden Lokalavisens udsendte sad også tiltaltes storebror og mor på tilhørerpladserne.
Voldsofferet forklarede om sagen og om, hvordan han måtte gå til psykolog og havde måttet opgive sin uddannelse på grund af episoden.
To vidner belastede den tiltaltes forklaring om, at det ikke var med vilje at han ramte offeret i hovedet.
Tiltaltes advokat, Hanne Sølgaard, havde ikke kunnet få kontakt med tiltalte før ganske kort forinden retssagen, da han havde været ude at rejse.
Efter at have snakket med anklagede ønskede Hanne Sølgaard endnu et vidne indkaldt som havde været sammen med tiltalte på gerningstidspunktet.
Således endte den sidste retssag med at blive udsat til senere behandling i Århus, så det nye vidne kunne indkaldes.
Ofret havde fremsat erstatningskrav, som der også først vil blive taget stilling til senere.
Fotoet af dommer Anders Stokbro Jensen med de to domsmænd på hver side har tog jeg 15. december 2006 få minutter efter at Anders Stokbro Jensen havde afgjort, at der skal indkaldes endnu et vidne.
Den sidste retssag i Tinghusets historie kan derfor først senere afgøres i retten i Århus (bøgerne i reolen bag dommeren har man pakket ned).
Afsked med Bitingsted og arbejdsplads
HORNSLET For 60-årige Merete Vinther, Rønde, er lukningen af Bitingstedet også et farvel til arbejdspladsen gennem 40 år.
Når Merete Vinther den 22. december drejer nøglen til Bitingstedet for sidste gang, er det samtidig et farvel til arbejdspladsen gennem 40 år.
Merete Vinther startede på kontoret i den bygning, hvor der nu er bibliotek i begyndelsen af 1967 og blev fastansat pr. 15. juni samme år efter at være udlært på advokatkontor hos Leif Olesen i Århus.
Efter årsskiftet starter hun ved retten i Århus, men kender endnu ikke de nye arbejdsopgaver.
Ingen sygedage i 30 år
Siden 1973 har hun siddet alene på kontoret, og de ca. 23 timer ugentlige arbejdstimer var fordelt på tre dage.
På trods af at et utal af dømte i tidens løb har betrådt den historiske bygnings gulve, har der ikke været ubehagelige episoder overhovedet.
Jeg lovede dog at undlade at skrive, at hun sad alene på kontoret uden overfaldsalarm eller anden tilkaldemulighed - og spurgte så, hvad hun gjorde ved sygdom, når der var berammet retssager.
"Jamen… - det ved jeg da ikke - jeg ved faktisk slet ikke, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg en dag havde været for syg til det. Men jeg vil da tro, at der var blevet sendt en herud fra Århus."
Egentlig er det også helt forkert, at hun som først oplyst til Lokalavisen ingen sygedage har haft.
Nogle dage efter kom hun nemlig i tanke om, at hun havde en i februar måned - hvor der heldigvis ikke var berammet sager.
"Og nu må du altså ikke hænge mig op på det, for jeg kan altså ikke huske det, men det kan også godt være, at jeg havde en i 1973 – eller var det mon i 1974??"
Frem til lukningen af Bitingstedet blev der foruden de retssager som Merete Vinther beskæftigede sig med også behandlet fogedsager, skiftesager, konkurser og gældssaneringer.
Som eneste ansatte måtte Merete Vinther også varetage en række praktiske opgaver.
"Jeg måtte selv sørge for papir og kontorartikler og den slags - og skifte pærer - dem i retssalen var de værste. Og når vandhanen løb, skulle jeg huske at tage en tang med hjemmefra. En gang ville de også have mig til at aflæse vandmåleren, men der sagde jeg altså fra. Måleren sidder nede i en brønd på fortovet ude ved Tingvej."
Hun kan stadig få mareridt af at tænke på dengang, hvor pedellen fra Århus kom for at skifte to toiletter i bygningen. Han stillede de gamle ved hoveddøren og kørte tilbage til Århus.
Merete Vinther måtte skyndsomt have Aksel Hjort fra egnsarkivet til at hjælpe med at få dem væk.
"Tænk hvis en fotograf fra Lokalavisen var kommet forbi og havde fået det motiv i søgeren," siger hun, mens man fornemmer, at noget sådant virkelig ville have været en ubehagelig oplevelse.
Lidt mere smil på læben får hun af at fortælle om en gemytlig mand, som af og til måtte en tur i fogedretten.
Da de efterhånden havde hilst på hinanden nogle gange sagde han en dag, at han i grunden godt kunne tænke sig lidt mere venlighed.
Han ville bydes velkommen og spørges om, hvad han ønskede og om der var noget, han ønskede hjælp til. Og der skulle siges pænt farvel, når han gik igen.
Det tog Merete Vinter til sig, så næste gang han kom, bød hun ham velkommen og viste ham til rette efter alle kunstens regler. Bagefter blev der også givet hånd og sagt pænt farvel og tak for besøget.
"Og kom snart igen!!"
Merete Vinther mangler mindre end ti år for at have arbejdet på Tinghuset i halvdelen af dets beståen.