Træningsfilosofi og grundtanke.
Herlev Tri og Motions træner udvalg vil gerne sende et par tanker om den trænings filosofi vi opbygger vores træning efter.
Træning er koden til at lykkes, dog er det ikke altid mængden af træning der afspejler om vi når så langt vi kan, men derimod kvalilteten for den træning der bliver lagt for dagen. Vi bygger vores programmer op med så mange muligheder at man hvert enkelt dag kan tage og tilpasse den træning der er nødvendig for den enkelte, således at han/hun kan nå sine mål på bedste vis.
Alle kan køre en triatlon og ALLE kan gennemføre en IRONMAN, men der er forskel på at gennemføre og så gennemføre med de bedst mulige midler, man som enkelt person kan give sig selv. At gennemføre en Ironman er hårdt arbejde, men det er dobbelt så hårdt arbejde med tålmodighed og fornuft i sin vej mod målstregen, det er en kæmpe proces for kroppen at vænne sig til en belastning som en ironman er for kroppen. Den belastning skal trænes og bygges stille op. Vi mener at man sagtens kan træne til en Ironman på 12 måneder, som helt ny i triatlon. Det er den tid kroppen skal have lov til at blive bygget op, det er den tid man skal bruge på at afprøve triatlon som sport ved mindre stævner og udfordringer. Så tag fornuften med når du sætter dine mål, alle kan lykkes med det de ønsker, det er blot et spørgsmål om at styre sin træning i den rigtige retning fra starten.
Træning kræver at man lytter til sin krop og søger for sin krop. Det er nødvendigt at man lytter til om kroppen siger fra eller har brug for hvile, en ligeså stor del af det at blive bedre, er faktisk at slappe af imellem sine træninger og give kroppen en god mulighed for at optage det den netop har været udsat for. Derfor skader det ikke at springe en træning over, hvis kroppen mener det er behovet. Så lyt til din krop, før du lytter til dit træningsskema. Dog skal man huske at kroppen godt kan være træt og stadig kan trænes, det gælder om at styre sin træning og fordele sine pas over hele kroppen.
Vi ønsker alle FANTASTISK træning og alt mulig held og lykke i jeres søgen for at nå jeres mål, vi vil som klub gør alt for at I skal lykkes, men husk at det hele starter med dig selv. Du skal tage skoene på og komme ud af døren, før du spørger ``hvorfor går mig ikke bedre??``
SMILET på og hils på dem du møder mens du kæmper dig frem.
Mvh
Herlev Tri og Motions
Trænerudvalg.