ICAN Malaga

 

 

ICAN, ja det er da et udtryk jeg godt kan lide, jeg vil dog mene at det var bestemt ikke organisationen bag løbet der kunne. J

Rejsen for at komme til ICAN Malaga, startede længe før vi stod i lufthavnen den 1. April, efter at have sluttet 2012 med en skade og et temmelig skuffende resultat i boksen, begyndte min genoptræning og træning mod stævner i September. Herefter gik altid rigtig godt og faktisk ganske hurtigt frem, uden at det gik for stærkt og med skarp opmærksomhed fra mig selv og træner om at tålmodighed var vejen tilbage til et godt niveau.
Cykeltræningen blev gennemført i HI Fitness, ja jeg havde jo valgt at 2013 skulle være året, hvor grej ikke var det der skulle afgøre om jeg vil gøre det godt, at det så lidt blev det til selve stævnet er jo dagen som den er! Mit løb blev hele vinteren gennemført udenfor, så vidt muligt. Jeg havde besluttede at jeg ikke vil tage længere ture ude hvis vejret var helt vildt og at der på ingen måde som sidste år skulle løbes halvmaraton på løbebånd, som jeg gjorder det vinteren 2012. J Det var simpelthen for dumt.

Det blev slut marts og tiden var til at man skulle af sted, mange og især mange fra klubben spurgte om jeg var klar? Ja, med lidt tøven var svaret hver gang, vores kære vinter var med til at sætte en stopper for de rigtig lange træninger med skift! Noget der klart har været afgørende for resultatet og noget jeg godt var klar over kunne være en udfordring enden jeg tog af sted. Men jeg følte at jeg var klar og især min løbeform var der.

Den 1 April stod der to store cykelkufferter og to fuldstændig pakket rejsekufferter. Nu var det tid til at komme til Spanien og nyde bare lidt varme og sol. Vi er så heldige at have nogle rigtig gode venner der kommer fra området omkring Malaga og havde derfor fået mulighed for at bo ved en kammerat, der bor lidt ude for Malaga i byen Torremolinos. Dette var med til at give en ro omkring ugen op til racet, at bo et sted hvor man selv kunne stå for maden og føle sig velkommen uden stress var fantastisk.
Første aften tog jeg mig en løbetur, kun iført T-Shirt og knælange løbe tights!!! Hold nu op hvor kommer der fart på, når man i de sidste 4-5 måneder har trænet med vinterkamp udrustning her hjemme for at kunne holde varmen på sine turer. J Stignings og fald faktoren var helt klart en lille aha velkommen til Spanien J Fantastisk er det og det giver jo så meget til kroppen at blive presset på den måde man gør i et område hvor 13 % stigning er indkørslen til ens bosted. Og selvfølgelig hjemturen på ens løbetur blev afsluttet med denne stigning hver eneste gang, må indrømme at ideen om bare at flytte der ned, blev meget lokkende i den uge.

Weekenden hvor ICAN skulle løbe af stablen kom og ja ugen her til fra ICAN organisationen havde været noget underlig og ikke til at finde ud af. De skiftede start tidspunktet for løbet 4 gange og sluttede dagen før med at ændre det en ekstra, svømme, løbe og cykelruter på hjemmesiden var ikke ens med virkeligheden, nogle faktorer der kan gøre det lidt træls når man som udøver blot gerne vil vide hvordan og hvorledes før selve dagen. Ligeledes var deres evne til forsinke ALT fantastisk, dette gjorder for mit vedkommende ikke det hele bedre, dog lod jeg mig det ikke gå voldsomt på og grinte lidt af det der nede.

Søndag morgen, der skulle forberedes og køres!! Forberedelsen af væskeindtag og pakning af de sidste dele gik perfekt, jeg fik bygget min væskebalance op ligesom den skulle og toiletbesøgende blev oftere nu nærmere starten kom. Der blev blandet de forskellige drikke jeg skulle bruge under løbet, en af de første fejltagelser kom allerede her, det fandt jeg dog først ud af en del senere på cyklen J
Vi ankom til stævneområdet kl. 08.30 der var en lille gåtur fra hvor vi blev smidt af til området og dette skulle åbne kl. 09.00. Selvfølgelig åbnede det først kl. 09.40 vi var jo i Spanien. Tingende gik stille og roligt, cyklen blev pakket, skiftezonen blev gået igennem et par gange og jeg følte mig så klar jeg nu kunne.

 

Racet, jeg har lavet en rød ring rundt om min placering i forreste række. :)

 

RACET!

Start og Svøm.
Jeg havde dagen før besluttede mig for at starte HELT FORAN og i midten, grunden var at jeg fik en snak med en anden dansker med en del år i sporten og som han sagde, ALLE andre står i siden fordi de tror at det er vildt i midten.
Starten skulle til at gå, igen på spanskmaner og med en borgmester der ikke kunne finde ud af startsignalet og en kommentatorer der kun talte spansk, en masse høj musik og bare meget forvirring, som det også kan ses her på videoen. J MEN HOLD NU KÆFT EN FED START, det var den bedste beslutning at stille mig hvor jeg gjorder, jeg fik det perfekte afsæt og kom så hurtigt i vandet at jeg sprang ud mellem/over to af pro´erne der ikke lige fik røven med sig!! J
Svømmedelen, jeg fik ret hurtigt et godt tag i vandet, men allerede efter 50-100 meter valgte jeg at jeg åbenbart var så tørstig at jeg bare måtte smage vandet, helt uden på daværende tidspunkt at være presset eller skubbet af andre? Hvorfor fatter jeg stadig ikke, men det var en meget dum beslutning fra min side og fik mig skubbet lidt ud af balance og jeg faldt fra den ellers hurtige gruppe jeg lå i. ØV. Men op på bølgen igen og frem er den eneste vej tilbage. Jeg fik ramt vendepunkt 1 helt perfekt, ramte ind i en ordentlig gruppe og et lille slagsmål det var helt fantastisk! Turen gik 200 meter ud x antal meter til siden 90 meter ind og x antal meter tilbage,! Grunden til at jeg skriver X antal var at dagen før var der ingen der kunne svømme turen under 2100 meter, altså en rute der var minimum 200 meter længere end hvad den skulle være, det var dog ens for alle, så det kan man jo ikke gøre noget ved. Ud til vendepunkt 2 og 3 gik det ganske fint, men fra 3 til slut valgte jeg nok den dummeste beslutning lige efter drikketingen. Jeg valgte at tro jeg kunne se sidste bøje og satte god kurs i mod denne, det viste sig dog en del meter senere at jeg var gået for meget til venstre og lå nu helt alene, en ting der bare gør at man skal lave alt arbejdet selv og planen om at suge sig på en for at spare kræfter var væk, men det var jo min egen tossede beslutning og den må man bare komme over, det gik ok herfra jeg holdte et roligt tempo og blev ikke svimmel eller noget, som jeg tidligere havde haft lidt udfordringer med, selvom vandet kun var 16,7 grader var det intet problem.

 

 

T1
Jeg kom perfekt ud af vandet og fik efter kun 50 meter dragten til hoften og min hætte samt briller i ærmet. Ligesom det skulle være og nu var det bare FREMAD! Skifte zone på 420 meter var der god tid til at tænke over livet J Jeg syntes godt nok der var mange omkring mig, jeg var nummer 218 ude af vandet!! Hvad var der lige sket her, det var langsomt tænkte jeg, skiftet til cyklen gik PERFEKT, hurtig skylning af mund og tæer hjelmen på, numret om livet på ryggen og af sted! Min cykel stod næsten i bunden af zonen, helt nede ved udgangen, kæmpe fordel, så skulle der ikke løbes så langt med den igennem alle de andre, jeg kom ud af skiftezonen som nummer 166, så der var blevet overhalet en del i teltet, ja som jeg sagde PERFEKT. Opskriften til dette var planlægning og RO PÅ, jeg tog alt stille og gjorder det uden stress. Fantastisk følelse, da jeg kom forbi Josefine råbte hun tiden til mig som jeg bad om da jeg kom forbi ved teltet 40 MINUTTER blev der råbt og jeg tænkte WTF!!! På at svømme hvad fanden var der lige sket her, dog var dette tiden fra start til cyklen, fandt jeg ud af her hjemme, så det var jo ganske fint.

Opbakningen manglede på intet tidspunkt. :) Det var fedt.

 

T2:
Ligeså perfekt som T1 kom T2 til at gå dobbelt så perfekt, alt klappede bare som det skulle og det var kun den lange skifte zone der gjorder tiden langsom, eller det kan man jo næsten ikke kalde det, skifte indeholdte placering af cykel, af med hjelm, løb til telt, finde pose, sko frem, strømper frem og på, sko på, vende løbsnummer, løbeur på, solbriller i panden, drikke en halv red bull!! Det hele tog 2:45 en ting jeg var rigtig tilfreds med.
Og nu af sted på løbeturen.