Der skal strøm på Grenaabanen.
Fra den 9 december 2012 blev Odderbanen til Aarhus Nærbane, så nu er der tog fra Odder til Grenå.
Der skal sættes strøm til Grenaabanen - partierne bag dagens store trafikforlig har besluttet, at Grenaabanen skal elektrificeres.
Den radikale trafikordfører Andreas Steenberg siger, at der er afsat 100 millioner kroner til projektet.
Elektrificeringen sker i forbindelse med etableringen af letbanen i Aarhus.
Samme tog på hele banen
- Problemet nu er, at der ikke kan køre el-tog på Djursland, og det ville så fortsat betyde dieseltog inde i Aarhus eller et togskifte, siger Andreas Steenberg.
- Og ved at elektrificere banen kan vi sikre, at det samme tog kan køre både i Aarhus og på Djursland, siger han.
Der er ikke sat nogen dato, hvornår arbejdet skal gå i gang.
Trafikforliget giver også nye tog til Odderbanen.
Kilde: Dr P4 Østjylland
Sidste nyt: Aarhus Nærbane er lukket ned til maj 2017, vil igen opstå som letbane.