Op mod vinden


”Op mod vinden”

– Et foredrag om at klare den værste krise på den bedst mulige måde

Dette er mere end en fortælling om lidelse og sygdom, mere end en fortælling om en kvinde, et parforhold og en familie i krise. For det er også en historie om at åbne pakker, om tro, tillid og taknemmelighed og om at finde sig selv og hinanden.

I starten af 2010 blev Heidi Dalsgaard Larsen diagnosticeret med modermærkekræft, der viste sig som svulster i hjernen. Det blev startskuddet til en lang, sej rejse på godt og ondt for både Heidi, hendes mand Robert, deres 3 børn, øvrige familie, venner og bekendte. En rejse som slet ikke er slut endnu.

Den 6. November 2012 inviterer HelpHealingHeidi til et åbenhjertigt, autentisk og indsigtsgivende foredrag om hvordan Heidi og hendes familie ”holder næsen oven vande selv om de står i lort til halsen”. Her kan du møde

Heidi Dalsgaard Larsen www.helphealingheidi.dk , som fortæller sin historie set indefra

Robert Rolfsted www.reinventors.dk  der har stået ved hendes side som partner, far og pårørende

Psyko- og NLP terapeut Gitte Holst-Larsen www.detlillemenneske.dk  som især har hjulpet med børnene og familiens samspil

Tankefeltterapeut og ”The Man” indenfor metamedicin i Danmark Lars Mygind www.metamedicin.dk , der tilbyder et velkvalificeret alternativ til den konventionelle forståelse af sygdom og sundhed.

Alle bidrager med hver deres vinkel og input til historien – ikke som individuelle foredrag, men som en dynamisk kvartet, der sammen giver indsigt, inspiration og tips til hvordan man kan vælge at gå ind i krisen, op mod vinden.

Tid: D. 6/11 – 12 kl. 18 - 21.30

Sted: Atletion, Stadion alle, Århus

Pris : 195,- Pr person – Køb din billet længere nede– beløbet går ubeskåret til HelpHealingHeidi. Købte billetter kan ikke refunderes, men videregives.

Praktisk: Parkering ved Stadion.

High On Lifewww.highonlife.dk og Juice Service serverer friskpresset juice som sælges til 30kr. Indtægten går ubeskåret til HelpHealingHeidi. 

HelpHealingHeidi er en forening dannet på initiativ fra venner og familie til Heidi Dalsgaard Larsen, for at samle ind til Heidis behandling i ind – og udland – såvel alternativ som konventionel, eftersom disse ikke er dækket af den danske sygesikring. Læs mere på www.helphealingheidi.dk og følg Heidi på Facebook.

 

KLIK HER og hent vores Flyer, som du kan sætte op hvor du nu færdes - på forhånd tak.