Forslag til vedtægter for foreningen HBADK - (til behandling på stiftende generalforsamling d. 26. august 2017)
§1. Foreningens navn er HorseBack Archery Denmark, forkortet til HBADK og hører hjemme xxx (placering vedtages på stiftende generalforsamling).
§2. HBADK har til formål at udvikle og fremme interessen for bueskydning til hest, gennem træning, workshops, clinics og konkurrencer, og at dyrke denne sport på dertil egnet terræn under betryggende former, samt oplære medlemmer, til ved eget arbejde, at skaffe sig det bedste og billigste udstyr.
Målet er at skabe en alsidig forening, der arbejder for at udvikle alle former for bueskydning til hest. Herunder både den moderne konkurrencesport, og den historiske form for bueskydning fra hesteryg, skabe et fællesskab, introducere nybegyndere på bedst mulige vis, skabe lokale klubber under landsforeningen for at fremme sporten lokalt, og på sigt kunne uddanne trænere.
Den historiske del af bueskydningen fra hest spiller en stor rolle, og vi bestræber os på at søge viden, træne teknikker og forsøge at replikkere datidens udstyr samt afholde konkurrencer for historisk bueskydning fra hest. Vi ønsker at oplyse både udøvere og tilskuere om det historiske aspekt i sporten.
§3. Foreningen optager medlemmer som både seniorer og juniorer, aktive som passive. Ved optagelse af medlemmer under 18 år, skal der dog foreligge en skriftlig tilladelse af værge, såfremt der er tale om et aktivt medlemsskab.
Bestyrelsen har myndighed til midlertidigt fastlagt betingelser, at give ikke-medlemmer afgang til bueskydning på foreningens baner/arrangementer.
Æresmedlemmer kan på bestyrelsens forslag udnævnes på generalforsamling.
Lokale klubber/underforeninger skal godkendes af landsforeningen HBADK og klub/underforening skal opfylde, af HBADK udsatte betingelser, herfor. Disse betingelser vil blive udarbejdet i HBADK's regi når behovet opstår.
§4. Kontingent for passiv, aktiv og familiemedlemsskab fastsættes på en generalforsamling og betales kvartalvis/halvårligt/årligt (vedtages på stiftende generalforsamling).
Ved indmeldelse udleveres foreningens vedtægter og ordensregler/sikkerhedsregler, og det er medlemmets eget ansvar at gennemlæse ovennævnte grundigt.
§5. Udmeldelse kan kun ske skriftligt til det ansvarlige bestyrelsesmedlem. Udmeldelse skal være vedkommende i hænde inden den xxx (vedtages ved stiftende generalforsamling), for at undgå at der skal betales for følgende kontingentperiode.
Undlader et medlem at betale kontingent udsender bestyrelsen én rykker. Rykkeren betales den 1. efterfølgende måned. Undlader medlemmet at betale rykkeren eller at henvende sig til bestyrelsen med henblik på at træffe aftale om betaling, bliver medlemmet ekskluderet.
Foreningens bestyrelse og generalforsamling kan eksludere et medlem, som aktivt modarbejder foreningens formål, overtræder vedtægter og/eller ordensregler, herunder usportslig/dårlig adfærd både overfor mennesker og dyr.
§6. Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af en formand, næstformand, kasserer, sekretær og mindst to suppleanter. Kun myndige personer kan vælges til bestyrelsen. Man vælges for 1 år ad gangen. Udtræder et bestyrelsesmedlem i valgperioden, supplerer bestyrelsen sig selv.
Bestyrelsen har beslutningsret til at uddelegere regnskab og administration til tredjepart. En sådan beslutning træffes på et bestyrelsesmøde og dokumenteres skriftligt via referat. Beslutningen skal være indenfor midler og muligheder der sættes indenfor grænserne af foreningens økonomi.
Bestyrelsen fastsætter selv forretningsorden og bestyrelsen er kun beslutningsdygtig når mindst 3 medlemmer er til stede, deriblandt formand eller næstformand. Bestyrelsen er forpligtet til at føre protokol over generalforsamlinger, bestyrelsesmøder og andre vigtige begivenheder i foreningen.
Det er bestyrelsens opgave at virke for at realisere foreningens målsætning. Det påhviler bestyrelsen at videreføre og styrke engagementet på tværs af landsdele - herunder løbende rapportere om initiativer og fremdrift. Bestyrelsen kan afholde møder ved personligt fremmøde eller via elektroniske midler.
§7. Foreningens regnskab følger kalenderåret. Kasseren skal inden xxx (tidspunkt fastsættes ved stiftende generalforsamling) afgive driftsregnskab og statusopgørelse pr. 31./12. til revisor. Regnskaberne forelægges den ordinære generalforsamling til godkendelse.
Revisoren består af et, på den ordinære generalforsamlings valgte medlem, og vælges for 1 år ad gangen. Skulle en revisor få varigt forfald, kan bestyrelsen i dennes sted vælge en anden, der dog kun fungerer indtil næste ordinære generalforsamling.
§8. Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i xxx måned (tidspunkt vedtages på stiftende generalforsamling) og indkaldelsen skal ske med minimum 6 ugers varsel via e-mail til hvert meldem. Indkaldelsen skal indeholde dagsorden med relevante bilag. Tilføjelser skal være bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen.
Stemmeret har samtlige medlemmer, der ikke er i restance og som har været medlemmer i mere end 1 måned inden generalforamlingen.
Den ordinære generalforsamling er beslutningsdygtig uanset antal fremmødte medlemmer, dog begrænset i henhold til §6. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Kun tilstedeværende medlemmer kan vælges til tillidsposter, medmindre tilsagn ved fuldmagt foreligger.
Beslutningen træffes ved simpelt flertal og dirigenten afgør hvordan afstemningen skal foregå. Står stemmerne lige er formandens, eller dennes stedfortæder, udslagsgivende.
Dagsordenen skal indeholde følgende:
1. Valg af dirigent og skriver.
2. Bestyrelsens protokol og beretning om foreningens virksomhed i forløbne år.
3. Foreningens stilling og fremtid.
4. Forelæggelse af revideret regnskab samt statusopgørelse til godkendelse.
5. Valg af bestyrelse og suppl. jf. §6.
6. Fastsættelse af kontingent.
7. Fastsættelse af dato for næste års generalforsamling.
8. Indkomne forslag.
9. Eventuelt.
§9. Ekstraordinær generalforamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen ved 14 dages skriftlig varsel til medlemmerne, og skal indkaldes når mindst 1/3 af stemmeberettigede medlemmer skriftligt forlanger det. I sidstnævnte tilfælde skal den ekstraordinære generalforsamling afholdes senest en måned efter bestyrelsen har modtaget opfordringen hertil, ledsaget af behandling af den ønskede dagsorden.
§10. Ændringer i foreningens vedtægter kan ske på enhver generalforsamling når mindst 1/4 af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede og mindst 3/4 af de afgivne stemmer er for forslaget. Opnås sådan en majoritet på en ikke beslutningsdygtig generalforsamling, skal bestyrelsen inden 3 uger med 14 dages skriftlig varsel til medlemmerne, afholde en ny generalforsamling. Hvis 3/4 af afgivne stemmer også her er for forslaget, er dette vedtaget, uanset antal af fremmødte stemmeberettigede medlemmer.
§11. Bestemmerlser om foreningens opløsning kan kun tages på en i dette øjemed indkaldt generalforsamling. Til dennes beslutningsdygtighed kræves at mindst halvdelen af foreningens stemmeberettigede medlemmer er til stede, og for at forslagets vedtagelse kræves at mindst 5/6 af stemmerne er for.
Opnås sådan en majoritet på en ikke beslutningsdygtig generalforsamling, indkaldes der til en ny sådan jf. §10, hvor da en beslutning kan træffes med ovennævnte stemmeflertal uden hensyn til fremmødte stemmeberettigedes antal.
På denne generalforsamling tages samtidigt bestemmelse om, det ved foreningens opløsning nødvendiggjorte salg af ejendele og afvikling af forpligtelser. Foreningens formue skal gå til at almennyttigt formål, efter den opløsende generalforsamlings ønske ved simpel afstemning.