Program for Snogebæk Havnefest 2016

2016-06-04 21:39
Snogebæk Havnefest er kendt som en unik sommerfest og fes­tival, der byder sine gæster på en helt speciel atmosfære. Festpladsen indrettes mellem fiskerhytterne ved den 127 år gamle ø-havn.

Alle boder og en del af underholdningen er hjemmelavet og der er masser af god musik. Havnefesten besøges hvert år af tusindvis af bornholmere og turister. Flere end 500 medhjælpere arbejder gratis for at give vores gæster en dejlig oplev­else og for at tjene penge til den lokale idrætsforening Poulsker IF.

Oplev So 90’s, Cruise Band, Bad Boys of Boogie, E-Street Jam, CBach Jam, Thomas Helmig Jam, Voljam, Lovehandles, Havz Jazz og Byggerbanden. Samtidig er der flere festlige konkurrencer med mulighed for selv at deltage, bl.a. Sliskens Vovehalse, Koneløbet, tovtrækning og byg-et-sandslot. Der er aktiviteter for børnene lørdag og søndag. Alt til en meget beskeden entrépris. Weekendbillet 100 kr. Børn under 15 år gratis adgang. (fredag+lørdag+søndag)

 

LARS LILHOLT BAND vender tilbage!

Danmarks bedste live-band giver for 16. gang koncert i Snogebæk

Torsdag den 28. juli 2016 kl. 21.00
Teltet åbnes kl. 19.30. Sandbye og Ralle Duo varmer op.

Forsalg: Kr. 285,- incl. gebyr
 
Snogebæk Havnefest Bornholm  | info@havnefest.dk