Om Hanne Rahal

Om Hanne Rahal

Jeg er uddannet som kunsthåndværker fra Danmarks Design skole i 1993. De første tre år på min uddannelse gik jeg på linjen for keramisk design. I 1991 ændrede skolen sktruktur og det blev muligt at skifte til den nye uddannelse, det valgte jeg at benytte mig af. Jeg søgte ind på linjen for unik design og gik der de sidste to år af mit studie. Her begyndte jeg at arbejde med gips istedet for ler, og tog afgang med et udsmykningsprojekt til Farum KIrke. 
 
Sidenhen har jeg arbejdet med design i forskellige former. Blandt andet har jeg beskæftiget mig med webdesign og programmering i flere år. I 2005 fik jeg mit andet barn som viste sig at ligge på det autistiske spektrum, det gjorde det svært for mig at arbejde længe og uregelmæssigt som før. Jeg tog derfor en uddannelse som meritlærer for at kunne være mere til stede for min søn. 
 
Jeg ville dog stadig gerne være produktiv og kreativ, jeg genoptog en gammel interesse for smykkedesign og metalarbejde da det var et område jeg kunne arbejde med i mit eget hjem og stadig være tilstede for min søn. Jeg arbejder idag som lærer på en folkeskole og underviser herudover i billedkunst og smykkedesign. Når jeg har mulighed for det arbejder jeg med mine smykker. 
 
Wheel of time

 
Smykke fra Time collection
Hanne Rahal | Vejledalen 242, 2635 Ishøj  | Tlf.: 61465075