Ideen med fintespillet er, at angrebsspilleren kan finte sig på kant af sin direkte forsvarsspiller ved anvendelse af mindst mulig plads og dermed få skabt en overtalssituation.
Angrebsspillet i herrehåndbold på højeste niveau giver sjældent mulighed for, at holdene kan spille sig igennem til åbne chancer via en angrebsstart, dertil er forsvarsspillerne for dygtige og pladsen for trang. Derfor bliver strategien bag mange angrebsforsøg, at skabe en overtalssituation, eller at skabe plads til at spille mand mod mand på et så stort område som muligt.
Her bliver fintespillet et helt centralt element. Jo stærkere spillerne er individuelt, jo lettere er det både at skabe overtalssituationen og at vinde mand - mand duellen. Fintefærdighederne er derfor afgørende for et effektivt angrebsspil.
Da man i en årrække internationalt har været nødt til at sande, at man ikke er dygtige nok i mand - mand spillet sammenlignet med mange af de nationer, man gerne vil konkurrere med, har arbejdet med fintespillet og duel - situationerne været et væsentligt tema i talenttræningen. Det vil det fortsætte med at være, for der er i dansk håndbold stadigvæk for få spillere, der er i stand til at komme på kant af deres direkte modstander, når der konkurreres internationalt.
Det er vigtigt, at angrebsspillerne har våben, og fintespillet bør være en spidskompetence, som flere forfiner og dyrker, ikke mindst de teknisk og taktisk dygtige playmakertyper, hvor det for fleres vedkommende vil være oplagt at skærpe mand – mand spillet i kombination med udviklingen af de stående skudvarianter.
Når mand – mand duellen skal vindes, ved at angrebsspilleren finter sig forbi forsvarsspilleren, så kræver det, at angrebsspilleren er i besiddelse af den fornødne:
• balance i kroppen og den tilstrækkelige styrke i benene
• teknik til udførelse af finten
• vilje til at vinde duellen med forsvarsspilleren
1. De fysiske forudsætninger for at kunne finte trænes i 16 – 18 års alderen primært via styrketræningen, men skal stadigvæk kombineres med både kropsstammetræning og gymnastik. Alle tre aspekter er vigtige for at opnå det bedste resultat af fintespillet.
2. I træningen af finteteknikken sættes der fokus på at angrebsspilleren:
o modtager bolden i fart
o finder idealafstanden i forhold til forsvarsspilleren
o angriber på rum – og ikke direkte på forsvarsspilleren
o udfører et temposkift i finten
o går skarpt forbi sin forsvarsspiller
o kan finte begge veje
o er i stand til at aflevere bolden, hvis forsvaret bakker op
Man oplever alt for ofte, at spillerne kommer i for lav fart i duellerne, så det er vigtigt, når man træner duellerne, at man bevidstgør spillerne om, at de er meget vanskeligere at holde, når de kommer i fart. På samme måde er det afgørende, når man korrigerer, at man holder dem fast i, at man skal angribe et rum. Man ser alt for ofte i angrebsspillet, at den boldbesiddende spiller angriber på en forsvarsspiller, hvilket ikke giver den samme mulighed for at bringe ham ud af balance og udnytte temposkiftet til at komme på kant eller helt igennem.
Det er desuden vigtigt at pointere, at evnen til at gå skarpt forbi modstanderen og bruge så lidt plads som overhovedet muligt har stor betydning. Jo tættere på den ”satte” forsvarsspiller man kan trække opbakningen, jo mere plads bliver der til at udnytte overtallet på.
3. Viljen til at ville vinde den direkte duel med forsvarsspilleren er helt central for en angrebsspiller. Duellen skal vindes med en scoring eller skabelse af en overtalssituation til følge. Angrebsspilleren må ikke stille sig tilfreds med ”kun” at få et tremeterkast ud af anstrengelserne. Udgangspunktet er, at opnåelse af et tremeterkast uden straf til forsvarsspilleren, er en sejr for forsvarsspilleren og et nederlag for angrebsspilleren.
Talenttræningen arbejder som udgangspunkt med følgende finter, men listen er ikke udtømmende og især mod slutningen af talenttræningsforløbet er det vigtigt, at spillerne bliver mere og mere opmærksomme på, hvilke finter der kan blive deres våben.
1. 3-skridts finten
2. Radjenovic finten
3. Stopfinten (fløjene)
4. Rullefinten
5. Skudfinter og efterfølgende gennembrud
6. Forfinter
7. Personlige finter
De enkelte finter beskrives i det følgende med udgangspunkt i en højrehåndet an-grebsspiller. For venstrehåndede spejlvendes indholdet i finterne blot. Der henvises i øvrigt til AT, hvor de forskellige finter også er beskrevet.
3-skridts finten:
1. der løbes hårdt på ydersiden af forsvarsspilleren
2. med et hårdt tryk på venstre fod (1. skridt) påbegyndes et skarpt retningsskifte
3. højre fod føres skråt bagud og væk fra forsvarsspilleren (2. skridt)
4. venstre fod føres direkte frem imod målet tæt forbi forsvarsspilleren (3. skridt)
OBS: venstre arm/hånd benyttes til at beskytte sig imod forsvarsspillerens tackling
Radjenovic finten:
1. der løbes hårdt på indersiden af forsvarsspilleren
2. med et hårdt tryk på højre fod (1. skridt) påbegyndes et skarpt retningsskifte
3. vægten forskydes nu over på venstre fod samtidig med at venstre arm/hånd beskytter imod forsvarsspillerens tackling
4. højre hånd med bolden føres nu henover forsvarsspillerens tacklende arme og højre skulder
5. venstre fod forbliver i gulvet, mens højre fod føres ind foran det venstre ben og sættes i gulvet tæt på siden af forsvarsspilleren (2. skridt)
6. mens vægten forskydes til højre fod føres den venstre fod naturligt fremad imod målet (3. skridt)
eller
1. 1+2. som ovenstående,
3. der sættes af på begge fødder samtidig med at venstre arm/hånd beskytter imod forsvarsspillerens tackling
4. som ovenstående
5. højre fod føres i springet bagom den venstre fod og sættes i gulvet umiddelbart inden den venstre og der fortsættes naturligt frem imod målet
Stop finten:
1. der løbes hårdt på vej imod indersiden af forsvarsfløjen
2. inden positionen på indersiden af forsvarsspilleren nås, påbegyndes der med et hårdt tryk på højre fod (1. skridt) en skarp opbremsning
3. venstre fod forbliver i gulvet, mens den højre fod forskydes ind foran det venstre ben
4. højre fod sættes i gulvet tæt på siden af forsvarsspilleren (2. skridt)
5. mens vægten forskydes til højre fod føres den venstre fod naturligt fremad imod målet (3. skridt)
OBS: venstre arm/hånd benyttes til at beskytte sig imod forsvarsspillerens tackling.
Rullefinten:
1. der løbes hårdt på indersiden af forsvarsspilleren
2. der lægges et hårdt tryk med højre fod (1. skridt)
3. venstre fod holdes i gulvet og nu foretager angrebsspilleren en rotation højre rundt om sin egen akse
4. højre fod sættes i gulvet tæt på siden af forsvarsspilleren (2. skridt). Mens vægten forskydes til højre fod føres den venstre fod naturligt frem imod målet (3. skridt)
eller
1. der løbes hårdt på ydersiden af forsvarsspilleren
2. idet venstre fod sættes hårdt i gulvet stoppes kraftigt op
3. der laves en piruette på venstre fod
4. højre fod sættes i gulvet skråt bagud og væk fra forsvarsspilleren
5. venstre fod sættes som tredje skridt i gulvet tæt forbi forsvarsspillerens indvendige side.
Skudfinter og efterfølgende gennembrud:
1. Der fintes et stående skud på 1. skridt. De mest naturlige skudfinter vil være underhånds- eller løbeskuddet, men talenterne må meget gerne på egen hånd udforske andre skudformer, som kan anvendes.
2. på 2. skridt foretages et retningsskifte modsat skudfintesiden tæt forbi forsvarsspilleren
3. det 3. skridt anvendes til at komme frem imod målet inden afslutningen.
Forfinter:
Evnen til at bevæge sig inden boldmodtagelse bliver uden tvivl trænet for lidt og derfor har mange spillere vanskeligt ved denne bevægelsesform. Det oplever man både i spillet mod lave forsvarsformationer, men specielt, når modstanderne går højere i banen. Det er vigtigt spillernes trænes i forfintebevægelser og bliver bevidstgjort om, hvilke muligheder det åbner i spillet, både bevægelser indefter i banen med retningsskift udefter, når bolden modtages, men naturligvis også det modsatte bevægelsesforløb.
Men det er samtidig af stor betydning, at man træner timingen af afleveringen. Mange spillerne har svært ved at holde længe nok på bolden, så forfintespilleren får tilstrækkeligt med tid til at løbe sin modstander væk/for bragt ham i ubalance, så han nemmere kan komme på kant eller igennem
Personlige finter:
Her tages der udgangspunkt i talenternes individuelle udførelse af andre finter. Har et talent en særlig finte, som virker for ham, trænes denne personlige finte med talentet som katalysator og DHF-trænerne som vejledere. Det er ofte de personlige finter forsvarsspillerne har vanskeligst ved at håndtere, da rytmen i dem kan være lidt anderledes end de ”skolede” finter.
Til sidst skal det slås fast med syvtommersøm, at fintetræning ikke er børnetræning. Det er utroligt vigtigt, at fintetræningen forbliver en fast bestanddel
af spillernes træning i U16/U18 alderen og for den sags skyld ind i seniortiden. I sidste ende er det de individuelle færdigheder der afgør håndboldkampe og derfor de spillere der har disse kompetencer der får succes på den lange bane.