Angreb / Teknisk Angrebstræning

Teknisk Angrebstræning

Udgangspunktet for den tekniske angrebstræning, er de forskellige måder at spille taktisk på, eller med andre ord den måde spillet kan spilles. Derfor skal der være en stor sammenhæng mellem den måde der trænes teknisk og taktisk på. Håndboldspillet er langt hen af vejen et individuelt spil, men med en kollektiv tankegang. Det betyder at fundamentet i den enkelte spiller skal trænes og løftes så højt som muligt og derfor skal der specielt i ungdomsårene lægges meget vægt på den individuelle træning både teknisk, taktisk og fysisk.
 
Nedenunder er skitseret denne sammenhæng mellem det tekniske og taktisk område inden for spillet.

Presspil   
skudpresspil (stempelspil) her lægger den enkelte spiller skudtrussel på og binder en forsvarsspiller 
fodfintepresspil (indvendigt presspil) her arbejdes der på mellemrum af 2 forsvarsspillere for at trække 2 forsvarsspillere sammen
udvendigt presspil her trækker angrebsspilleren en forsvarsspiller væk fra afleveringssiden og skaber plads i modsatte side
Overgangsspil/indløbsspil indløbsspil er når en fløj løber i på stregen, men formation opretholdes
overgangsspil er når en fløj, center eller back løber ind på stregen og der skiftes til ny angrebsformation eller når en stregspiller eller fløj går ud i bagkæden
Krydsspil Dette sker når 2 spillere passerer hinanden og der kan krydses med eller uden bold
 

Tekniske færdigheder:

I alle situationerne kan der bruges:
  • screeninger
  • finter/forfinter
  • indspilninger
  • faste løbebaner
  • variable løbebaner
  • variable afleveringsbaner
  • faste afleveringsbaner
  • forskellige skudformer
Den spiller som kan udføre de gode teknikker og som altid foretager de rigtige valg - er den gode spiller og de individuelle taktiske færdigheder:
  • gode iagttagelsesevner
  • god reaktionsevne
  • god rumfornemmelse
  • god formationsfornemmelse
  • god tilpasningsevne

Opvarmning - boldbehandling

  • En og en med en bold
    • gå med en bold i hånden med armen strakt fremad. Tab bolden og grib den igen
    • holde bolden i højre - gribe med venstre hånd.
    • tabe bolden kort skiftevis i højre/venstre hånd
    • kaste bolden hårdt i gulvet - grib med en hånd på vej opad.
    • drible bolden - stop og grib den med en hånd.
  • En og en med en bold
    • stå og drible bolden mellem spredte ben - fjeder i benene
    • 3 driblinger skifte benstilling
    • skifte ben i hver dribling
  • En og en med en bold
    • kast bolden op i luften - grib med begge hænder lige efter bolden har ramt gulvet
    • nu skal der gribes med armene på hver sin side af spredte ben
  • Drible rundt en mod en med en bold hver og fange hinandens bolde
  • 2 og 2 sammen, som skal trække bolde fra hinanden
    • en bold, hvor begge hænder har fat
    • en bold i hver hånd
    • en bold i hver hånd, men med krydsede arme
Træning af grundrytme i tilløb 2 og 2 sammen over for hinanden
afleveringer med højre/venstre arm
 
1-2-3 rytmen, hvor bolden modtages på vej fremad på den ene fod, et skridt og derefter et stemskridt, som skal markeres, spilleren står stille og afleverer, både med almindelige- og løbeskudsafleveringer
 
Træning af skudafvikling i de forskellige faser 2 og 2 sammen over for hinanden.
  • kun håndledsafviklinger i alle vinkler
  • nu med underarm, stadigvæk i alle vinkler 90 grd. vinkel, før underarm så langt tilbage som muligt, træk håndled tilbage (smidighed i skulder)
  • dreje kroppen med venstre arm som modvægt, stå og trække skuddet afsted
 
Træning af både grundrytmen og skudafviklingen.
2 og 2 over for hinanden med god afstand. Der laves 1-2-3 rytme og skuddet trækkes igennem med fuld kraft
 
Spillerne står 2 og 2 over for hinanden og laver underhåndsskrue.
  • skuddet føres igennem, bolden skal lige holdes lidt og underarmen føres igennem (gribe sovseskålen)
Bolden føres ud over pegefingeren og skal afleveres over en afstand, som svarer til at den skruer omkring målmandens fod.
 
Træning af hopskudafleveringer.
  • spilleme alene uden bold, hvor de bevæger sig rundt og laver kip med svingben og arm (stakatoagtige hurtige gadedrengehop)
  • 2 og 2 afleveringer på tværs med arm/ben kip
  • alle laver svingarmstræk
  • fløj/streg og afsæt på skudarmsben laver plænklipperoptræk
 
Træning af løbeskudfinte til hopskud.
2 og 2 overfor hinanden, hvor der lægges an til løbeskud med stemfodisæt, videre frem på næste skridt og armen føres igennem til skud. (ikke for høj hastighed i starten)
 
Træning af kringleskud.
Spilleme sidder over for hinanden 2 og 2. Armen kringles over hovedet, bøjes og strækkes ud i skudafvikling.
Det er vigtigt at skulderen er "løs"
Træning af kringleskud fra stående stilling, hvor der laves udfald på skudarmssiden, samtidig med at rotationsbevægelsen starter i armen.
 
Metodik til kringleskud:
Når højre fod er forrest stemmes der imod og venstre fod stødes skråt fremad mod venstre. Venstre ben trækkes helt ud til siden og bruges til at "gribe" kroppen.
I samme bevægelse bøjes overkroppen mod venstre.
Højre arm trækkes rundt i en cirkelbevægelse, bagom nakken og med bøjet albue. Venstre arm trækkes samtidig ind foran kroppen mod højre.
Albuen rettes ud, forspænding i underarmen udløses, håndled og fingrene giver skuddet den sidste kraft.
Samtidig med at højre arm drejes rundt trækkes højre ben op imod hovedet.
Træning af underhåndsskud
Skudddet kan skydes både med vandret underarm - bedst og mest præcist i forhold til overligger, eller med lodret underarm evt. mellem ben på forsvarsspillere, mest præcist i forhold til sidestolper.
Spilleme står over for hinanden og afleverer med underhåndssskud. Det er vigtigt med løs arm og impulsskridt med svingben.