Kromsian

 
 
 
 
 
Glenn Kromann: Kromsian (2015) ISBN nr. 978-87-93142-85-5
 
Om bogen
 
Dette er så min sjette roman. For første gang skriver jeg noget som læner sig meget op ad min egen baggrund og familiehistorie. Den var både sjov, spændende og interessant at skrive, så jeg håber at der bliver taget godt imod den.
 
Uddrag af bogen 
 
Hans lår spænder smertefuldt ved den akavede stilling, men han er simpelthen ikke i stand til at fjerne sine øjne fra synet. Det er som at stirre direkte mod solen, man ved udmærket, at det ikke er godt, men man kan alligevel ikke lade være. Hele forestillingen ændrer sig dog radikalt, da Antonio pludselig ødelægger det hele ved at kaste op på gulvet. Kirintili er straks over det, som var det det meste normale hun nogensinde havde set. Det tager hende kun et kort øjeblik. Så er det hele væk, og hun lægger sig tilbage på sengen. Denne gang er det ved siden af ham og samtidigt på ryggen. Det tager ham kun et kort øjeblik, så er han ovenpå hende og hun modtager villigt. 

Pludselig mærker han en smerte i maven over at sidde der og se på, hvad der sker. Eller også er det måske bare den tiltagende smerte i lårene. Et eller andet er i hvert fald ved at få tårerne frem i hans øjne. For en stund siden følte han en broderlig kærlighed for ham, men lige nu hader han ham endnu mere end nogensinde før. Det hjælper ikke på følelsen, at Antonio faktisk mest af alt ligner en abe når han dyrker sex. Desuden snøfter han fortsat hele tiden. 

Omsider bliver de færdige med deres dyriske agt. Så hurtigt som det tydeligvis startede, sluttede det i samme tempo. Deres øjne betragter hinanden inderligt tavst, og det er faktisk smukt på et eller andet plan. Han giver hende en ring i en lille sort fløjlspose og hendes mund forvandler sig til et stort smil, mens hun siger: ”Du skal huske, at hvis du giver mig en ring, så får du den aldrig nogensinde tilbage”. Hendes ordvalg er måske en anelse pudsigt, men der er ingen tvivl om, at hun sagde alt, hvad hun skulle. Hun gav han dermed sit hjerte til al evighed.
 
Bagside tekst
 
Kromsian, navnet og æren: ”Vi er Kromsian og ikke rakkerpak! Vi viser ikke vore følelser offentligt!”

Døden: ”Det siges, at kvælning er en stille død. Men det kan vel næppe være sandt, hvis man bliver kvalt i sit eget opkast. Nu ligger han her, så synlig og stille, men snart er han helt væk”.

Kærlighed og løfter: ”Du skal huske, at hvis du giver mig en ring, så får du den aldrig nogensinde tilbage”
 
Lektørudtalelse
 
Kort om bogen
Stemningsfuld og melankolsk familieepos, der indeholder nogle fine miljøskildringer fra Sicilien. Kan læses af alle, men i særdeles af dem som tør give sig i kast med lidt anderledes dansk litteratur.
Beskrivelse
Slægtsroman centreret om Alexander Kromsian som er født med en klumpfod, og hvis liv er præget af en brutal far, der ikke regner ham for noget. Som ejer af en stor olivenplantage på Sicilien opfører faderen som en herremand, og da en ny søn fødes synes hans lykke gjort. Det får dog ikke faderen til at holde op med at tyrannisere ham, og tilsidst rejser Alexander væk fra plantagen. Hans lykke synes gjort, da et tragisk dødsfald får store konsekvenser for ham og familien.
Vurdering
Ser man bort fra den forvirrende indledning og et mystisk massemordplot, er der handlingsmæssigt flere fine tiltag. Desværre bydes man sprogligt på lidt af en rutschebane tur, men rent stemningsmæssigt fanger Kromann den dystre undergangsstemning perfekt. Persontegningen er desuden godt ramt, og man føler virkeligt med den hårdt plagede hovedperson.
Andre bøger om samme emne/genre
Kromann har tidligere udgivet fem romaner hvor hovedpersonerne hovedsagligt har været ensomme og rastløse unge mænd. Der er tematiske paralleller med nærværende udgivelse, men den er alligevel meget anderledes. Uden at nå de samme litterære højder kan stilen beskrives som en blanding af Umberto Eco og Leoparden (Ved Thomas Harder).
Til bibliotekaren
Knap så fængende omslag og en relativ ukendt forfatter, gør at bogen kræver aktiv formidling. For de største biblioteker.
                                                                Steffen Gordon Nielsen
 
Forlags udtalelse og fra bibliotekerne
 
Glenn Kromanns roman Kromsian foregår i Italiens snoede brostensgader mellem storslåede bygningsværker, men midt i det smukke gemmer sig en mystisk og koldblodig morder. 

Alexander Kromsian er født med en klumpfod og hans liv er præget af en brutal far der ikke regner ham for noget. Som ejer af en stor olivenplantage på Sicilien opfører faderen sig som en herremand, og da en ny søn fødes synes hans lykke gjort. Et tragisk dødsfald får dog store konsekvenser for familien. 
 
 
 
 
Glenn Kromann | Høgholtvej 28, 1. tv., Vanløse - Danmark | Tlf.: +4560923685