Vinder maleriet på 60x80 er en overraskelse og afsløres først efter kunstmessen sammen med vinderen.
Værket indeholder kalligrafiske streger og går du helt tæt på, vil du kunne se det i strukturen i maleriet.
Du vil ligge mærke til dette værk når det hænger i din stue. Det vil gribe din opmærksomhed og suge dig ind i en verden hvor en ny begyndelse ikke er langt værk. Der er altid håb i en fortvivlende situation. Værket udtrykker den styrke naturen har selv i de mest hårde miljøer. Træer der gror i tagrenderne på 5 sal og blomster der skyder op af det hårdeste beton i byen. Alle må de bøje sig for den mægtige natur, som i sidste ende kræver det tilbage der tilhører den.
Værket er i nedtonet farver og gør et elegant udtryk med guldeffekt. Du vil fornemme musik som et tema, måske i kombination med noget tekst, men ikke helt forstå om det er en festelig stemning. Det første der kommer til en, er en by i brand, men ved nærmere syn ser du "The heart of the City".
Alt vil forgå, intet forbliver det samme. Vi bygger op og vi river ned. En evig flamme vil til sidst fortære det vi nægter at give slip på.
En frygtelig tanke måske, men samtidig opstår noget nyt, alt forandrer sig. Vi planlægger og evaluerer. Forbedringer og nye eventyr er altid en åben dør vi kan stikke hovedet ind af.
Udvikling, forbedring og det gode, er der kun plads til hvis vi fjerner noget af det gamle. Det er min overbevisning. Vi kan ikke få nye vaner, hvis vi ikke gør op med de gamle og vi kan ikke få plads til spaen hvis vi ikke fjerner det gamle badekar.
Hvad sker der så, når det nye ligner det gamle bare på nye flasker? Ja så træder intuitionen ind, party pooperen, kritikeren eller hvordan man nu vælger at tiltale den helt naturlige stopklods for forandring. Hvorfor skal jeg lige ændre min procedure, når den virker? - godt spørgsmål.. Virker din procedure så virkelig for dig og hvad forhindrer dig i at gøre som du plejer, hvis det virkelig er det samme indhold på nye flasker..?
Vi bør kræve at vi stiller disse spørgsmål til os selv hele tiden. Kan jeg gøre det jeg plejer på en bedre måde, en måde der fortsætter min og andres glæde. Tilføj intet nyt i din verden hvis det ikke skaber værdi, men tillad dig selv, at prøve det for en stund.
Et sansende og levende værk at have hængende. En eksplosion af copper, med menneskets bedrifter i baggrunden. Menneskeheden har mødt udfordringer ved hvert et skridt de har taget, men har altid overvundet dem. Naturen er ikke et element der skal styres, men en partner der skal samarbejdes med.
Mon den næste udfordring er for stor at overvinde?
I en verden med mange muligheder, er der altid en med en plan. I et liv uden en plan er der altid andres arbejde at udføre. Aldrig behøver du at knokle for at overleve i et civiliseret samfund der hjælper hinanden. Du kan nøjes med at stå, tage imod det samfundet giver dig og civilisationen vil give dig meningen med livet.
Men samvittigheden, længslen, drømmene og andre menneskelige følelser der giver os håb om et -drive- spolere vores hverdag. Hvor "godt nok" defineres af andre, ikke af os selv og lykke defineres af os selv, ikke andre.
Forståelse af selvet og sindet tager et helt liv at lære - hvis du har passionen til at arbejde og forstå det, ikke kun hos dig selv men også hos andre. Med den forståelse kan du måske lære at definere "godt nok" for dig selv. Men at sige at du ikke bliver påvirket af andres forventninger til dig og "godt nok", er en illusion eller en total afskæring fra andre individer. Din egen robusthed eller høje selvtillid kan måske fortælle dig en historie om at du ikke bliver påvirket og kun du kender den rette sandhed. Sandheden er at, vi bygger ikke alene, men planen starter alene og i modgang er vi alle alene - styrken findes i håbet. Et håb om at vi kan klare de udfordringer vi er ganske udvidende om på dette tidspunkt eller som vi lige har mødt. Et håb om at vi har styrken til at klare skærene, alene eller ej – så ønsker vi at nå vores drømme.
Du har styrken til at drive det vidt og bredt med andres påvirkning, men nye stier trædes alene, så hvis du ser ingen omkring dig - er du på vej til et nyt sted.
Naturen vil dig intet ondt - den ER blot. Naturen ER, men mennesket er ondt. Mennesket er et voldelig, vildt dyr der kun har egen interesse for øje. Naturen beskytter dig ikke bevidst, men mennesket kan beskytte dig bevidst. En bevidst handling tilfører mennesket genialitet og forfald. De kan forfalde sig til dovenskab og ugidelighed eller de kan tilføre glæde ved at tage hinanden i favnen og styrke tilliden. Naturen ER, men mennesket kan beskytte - på lang og på kort sigt.
Naturen tager ikke valg, det gør mennesket. Naturen tænker ikke på konsekvenserne af des handlinger. Det valg har mennesket. Mennesket er ondt, for det er også dovent. Sløvhed, ugidelighed, uvidenheden og ligegyldighed gør mennesket til et dyr der ikke kan se konsekvenser i handlinger og kun gør noget for egen vindings skyld. Grådighed, egenrådighed, arrogance og en dybsindig følelse af ikke at tilhøre fælleskabet, danner – Det Onde Menneske.
Mennesket er dumt. Det forstår ikke at trække sig væk fra flokken og samfundet, når det er sløvt, ugideligt, uvidende eller ligeglad. Den enkelte er fortabt og resten dømmer det enkelte individ til ekskludering for at bevare et glansbillede af fællesskab baseret på samme værdier – tankegangen ”dem og OS” er hermed født. Samfundet er fyldt med mennesker der ikke tillader en tilbagetrækning. En tilbagetrækning fra samfundet, fællesskabet og os andre opfattes som et svagt led der skal stemmes ud.
Behovet for accept tvinger os til at blive i fællesskabet på bekostning af hvad som helst, selv når det gør os onde. Trækker et menneske sig væk eller afviger fra normalen, accepteres det ikke længere af flokken. Dyret er såret, får det ro og støtte vender det hele måske tilbage igen, men hvad hvis det ikke gør? Er der plads til et såret dyr i flokken, medlemmer der altid skal have støtte og ro? Et såret dyr er dumt.
Rummelighed eksisterer kun i fantasien og da begyndte det at hagle.
Naturen er i dvale, når vinteren ankommer. Den ligger en tung pude af kulde og som en godnathistorie lulles alle planter i seng. De hviler sig så de har energi til kommer frem igen i det nye år. Nogen planter vil gå så meget i dvale at de visner og dør bort i den form de befinder sig i, i dag, men vil senere dukke op igen i andre egne eller fra nye frø. Naturens liv fascinerer og har sin helt egen rytme. En rytme vi som mennesker kan finde langsom og tidskrævende. Vores verden er bygget op omkring utålmodighed og en forestilling om at alt hvad vi foretager os har vigtighed. Det er vigtigt at du kan få svar på dine spørgsmål med det samme, du skal underholdes ’on demand’ og endnu vigtigere, andre burde vide hvor vigtigt det er, det du foretager dig lige nu. Vi som mennesker bygger os, også op omkring en rytme, som for eksempel Jul. Højtider hvor vi glædes og nyder hinandens selskab, men vi ser ikke vores rytme som en del af naturens rytme. Vores liv er mere planlagt efter tid og dage end om vejret og naturen tillader vores aktiviteter og planer. Vi vil ikke lade os styre af vejret, vi bekæmper det og vil ikke finde os i det. Som om vi har et valg.
