Kunst og kreativitet i Galleri 14
Det kom ikke som en overraskelse for søndagens gæster hos Galleri 14, at der var kreative og helt unikke ting at finde på galleriets julemarked.
Det var anden gang at Galleri 14 stod bag deres eget julemarked. I høj grad unikke ting, som passede meget godt til unikakunsten på galleriets vægge, var der at finde på dette julemarked med 30 boder fordelt i galleriets stueetage og rigtig mange besøgende.
Galleriets formand Laila Eskedal var meget tilfreds med galleriets julemarked og i særdeleshed hyggen omkring det, hvilket viser at galleriet kan bruges i mange sammenhænge.