Om mig og min kunst
Jeg er autodidakt. Mine billeder er legende, fabulerende og fyldt med livsglæde. Farverne repræsenterer alle stemningsbilleder. Fra ro til dynamik, optimisme, energi, kærlighed, renhed, varme og balance. Jeg skaber fortællinger, som vi alle kan forholde os til.
Figurerne er mine legekammerater gennem hele processen. Mine billederne med fantasifulde huse er tanker på barndommens gade og mine iagttagelser på malerejser i Frankrig, den græske ø Symi og Kroatien.
Det er vigtigt for mig at huske mit indre barn, hvor drømme og fantasi slippes løs. Jeg maler med akryl på lærred, papir og granit/strandsten i alle størrelser
Mit til dato største projekt er en malet 2 tons stenskulptur til Give Skulpturby. Akvarellen har også fået plads i mine billeder. At lade sig begejstre over optimistiske og farvestrålende kunstneriske udtryk og samtidig lade sig lokke ind i de fabulerende fortællinger kan kun give glæde, undren og fryd
.Jeg har deltaget i forskellige kursusforløb, udstillinger og en del workshops i ind- og udland. Jeg har været på gallerier herhjemme og i Paris. Som kunstner har jeg været repræsenteret med billeder og puder i livsstilskæden Sinnerup. I 2015 har jeg foræret Give Bibliotek 10 billeder til udsmykning i det nye kultursted ”Huset”.
www.brittaelhoejgreve.dk