W

Dragernes fødsel.- Odense blomsterfestival 2010...

Billed serien - Dragernes Fødsel - er et resultat af 34 skolepraktik elevers ihærdige indsats i løbet af foråret og sommeren 2010 på baggrund af et samarbejde mellem Odense Blomsterfestival, Gartneriet Kronborg & Syddansk Erhvervsskole efter ideoplæg og design af undertegnede.
 
Projektet blev en realitet efter en forespørgsel fra blomsterfestivalen i Januar 2010 med udgangspunkt i Kinas Kulturskatte og kulminere d. 18. August hvor Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Marie sammen med Borgmester Anker Boye, erklærede festivalen for åben.
 
Projekt omfattede hele Flakhaven hvor bla. 2 enorme Drager, Pagodder, Parasoller og en inspiration af den forbudte by var elementer af udsmykningen.
 
Selvom processen var lang og til tider præget af frustration har nysgerighed, kreativitet engagement og motivation været de drivende kræfter gennem hele forløbet.
Det har været en "once in a life time" opgave der ligger langt udover de muligheder der normalt ville være inden for min eller mine lærlinges rækkevide, og jeg kan oprigtigt sige at det har været en udsøgt fornøjelse at gennemføre projektet med alle indvolverede parter.
 
TAK til alle, I kan være stolte af jer selv og jeres indsats.
Jeg håber vi får en lignende mulighed igen.
 
Henrik Stebit.     
Se evt. også Tv2 fyns indslag, ved at klikke på linket her.: (start ca. 7 minutter inde i indslaget )  http://www.tv2fyn.dk/embed/33412

Drageprojektets symbolske betydning, data & hvad der siden hændte..... 

Mit bidrag til Blomsterfestivalens projekt på Flakhaven skal ses som en cocktail af både europæisk og kinesisk kultur og  mytologi med paralleller til Odense by og dens lokale historie.

Den kinesiske drage der er et af de 12 kinesiske dyretegn kaldes ”Long” og symbolisere især magt og styrke. Drager er i forretningsøjemed symbol på held og succes. De tiltrækker ligefrem held, giver et sundere og længere liv og beskytter imod ondskab. Desuden er dragen et symbol på kreativitet, ædelhed, styrke, godhed, udødelighed, mod, udholdenhed og sundhed der ofte ses på ældre bygninger og monumenter, hvor de sommetider leger med en tordenkugle eller med en perle, som symboliserer henholdsvis regn og torden eller skæbnen. Ifølge den kinesiske mytologi lever dragen under jordens overflade eller i søer og kommer kun op i den anden måned i den kinesiske kalender for at lave regn og torden. De ligner slanger og har ingen vinger. Kineserne anser, i modsætning til europæerne, dragen som et godt og positivt dyr der ofte anvendes ved parader og festivaler. Dragerne på blomsterfestivalen 2010 er ikke udstyret med tordenkugler, så selvom det regnede en hel del både op til og under festivalen, håber jeg ikke at festivalens besøgene druknede helt i regn og torden men derimod fik en god oplevelse..

En vigtig af de før nævnte paralleller kan man finde i Munke Mose i form af en skulptur skabt af Carl Hugo Liisberg ved navn Havhesten, der er en dragelignende skulptur af en hest. Den dukker op af vandet med sine finner og fiskehale umiddelbart inden det brusende vand når sluserne. Flakhave dragernes finner er en inspiration herfra.  Havhesten der oprindelig er en hyldest inspireret af H. C. Andersens Havfruen og Havhesten, blev under 2. verdenskrig Odense by symbol på overlevelse, frihed og styrke, hvilket således trækker fine paralleller af både symbolsk, lokal historisk og mytologisk karakter, mellem Odense by og den Kinesiske Kultur. En anden parallel der kan nævnes er udformningen af gadebelysningen på flakhaven. Formen der har dannet inspiration til våbnene der bæres af de fire krigere som vogter den forbudte by, er dermed medvirkende til at skabe en samhørighed mellem det opstillede og det allerede eksisterende bybillede. Den forbudte by blev forøvrigt bygget på bestilling af gartneriet Kronborg og var derfor ikke en egentlig del af blomsterfestivalens projekt, men et fint suplement til instalationen.

Siderne på dragerne er lavet af strækmetal af 2 årsager, dels for at vind og vejr forholdsvis uhindret kan passere dragen uden at vindtrykket gør den ustabil, samt at udstansningerne der har form som fiskeskæld bidrager til et mere organisk udtryk. ryggene er lavet i formet rio-net med en maskestørrelse der passer til en potteplante, der går ca. 6000 potteplanter til ryggen på dragerne alene. Rio-net og strækmetal er adskilt af en tyndplade for at holde på luftfugtigheden, og hele herligheden der er opbygget af 20 x 20 mm. firkantrør er monteret på en fod af 100 x 5 mm. fladjern valset i store cirkler med en bund af tyndplade. desuden er næseborene koblet på to røg maskiner så røg og damp var der rigeligt af, og øjnene oplystes af to røde 500w spot om aftenen.
Dragerne er efterfølgende købt af og opstillet på Nonnebo gartnerens grund ved Langeskov, og "den forbudte by" på gartneriet Kronborg, i Otterup. Jeg har dog ladet mig fortælle at Dragerne er solgt videre, og derfor fremadrettet vil kunne opleves i Jesperhus blomsterpark fra sæsonen 2013.
 
 
Henrik Stebit  | Tlf.: 60131791 | henrik@stebit.com