Nye indlæg

Det er helt vildt !!!!

11-07-2011
Kæmpe succes for vores lokale stald Tina Mortensen / Marc Stott på Täby Galopp. Teamet drog afsted til Stockholm med 3 heste, og fik 2 vindere og en andenplads med hjem - meget bedre kan det simpelthen ikke gøres. Parrets succesaften startede med en overraskende andenplads til Midnight Mirage bag tophesten Dingle View. Midnight Mirage blev købt på Doncaster Bloodstock Sales i efteråret 2010 for bare 800 guineas - til sammenligning kostede vinderen 80.000 guineas på Tattersalls i februar !! Tina, Marc og Marc's mor Charlotte Stott som ejer Midnight Mirage, kan efter dagens start bogføre 25.000 SEK på præmiekontoen. Næste start blev til en overlegen sejr til Inge Petersens hoppe Africa In May, som for sejren i Breeders Trophy Mile Consolation fik 50.000 SEK med hjem. Sidst men ikke mindst, fuldendte én af staldens solide ældre heste - Gilbertian - en fantastisk aften ved at vinde et 10. løb med 30.000 SEK til vinderen. Kæmpe stort tillykke til Inge Petersen, Familien Bang, Marc og Tina, Charlotte Stott - samt alle andre med tilknytning til stalden. I fik virkelig sat Fyn på kortet i aften.

Kategori: Sportsnyheder
designed by: binezzdesign  | Tlf.: 61705098