Nye indlæg

Final Countdown årets første vinder

01-05-2011
De spillere, som havde fulgt banetipsene i Racing News, kunne trække på smilebåndet, da årets første galopløb på Royal Canin Arena blev afviklet. Det blev nemlig sejr til favoritten Final Countdown, trænet af Tina Mortensen og redet til sejr af Oliver Wilson.Efter afbud fra Golden Penny og bortvisning af Red Fire skrumpede årets første galopløb på den fynske oval, STARK Odense Tømmergårds Åbningsløb, ind til blot seks deltagere. Men løbet blev alligevel et godt væddeløb. Bowland Boy/Le Tølbøll var toneangivende fra start og tog føringen med næstfavoritten Joe Rich/Louise Møller som nærmeste forfølger. Da feltet gik ind i opløbet lignede det midtvejs en sejr til Joe Rich, men Final Countdown kom i udvendigt angreb og gik forbi til en flot sejr foran Joe Rich og Ginger Attitude/Nikolaj Stott på tredjepladsen. Publikum langs hegnet blev endnu en gang vidne til en spændende opløbskamp med god finish-ridning, noget som synes at kendetegne løbene på Fyn. Final Countdowns ejere kunne bogføre 10.000 kr. for sejren.

Kategori: Sportsnyheder
designed by: binezzdesign  | Tlf.: 61705098