|
|
|
|
|
|
|
|
|
Hesteejer for en dag - lørdag den 12. september10-09-2015 Fyensløbsdagen venter forude, og den kan da ikke afvikles uden deltagelse af en Racing Club Fyn-hest. Det siger sig selv. Heldigvis er gode gamle JOE RICH klar til dagen – og denne gang på sin hjemmebane.
Han skal ud i Jupiter Handicap over 1800 meter. Da vægten er lidt lavere, end den har været på det seneste, skal Linda Bro med som samarbejdspartner på turen rundt på Fyens Væddeløbsbane. Træner Mose melder Joey klar til opgaven. ”Han er meget tilpas i hverdagen, og ville ikke være ked af det, hvis det bliver lidt blød bane,” siger hun.
Hesteejer for en dag lørdag den 12. september er: medlemsnummer 55, Mette Z. Søndergaard.
Vi ønsker tillykke med udtrækningen og sender program samt gavekort til banens restaurant til dig med posten.
Husk endelig, at gå i paddocken så du får hilst på træner og hest inden løbet, og så kunne vi jo håbe på, at I kunne mødes igen i vindercirklen efter løbet!
Rigtig god fornøjelse og god Fyensløbsdag til alle.
|
|
|
|
|
|
|
|