Nye indlæg

Hesteejer for en dag - fredag den 11. oktober

08-10-2014
Kære medlemmer af Racing Club Fyn

Efteråret trænger sig på, men heldigvis er der stadig enkelte løbsdage at se frem til J

Næste gang Racing Club Fyns farver skal luftes, bliver på Klampenborg, hvor ELUSIVE ISLAND skal ud og strække benene. Helt præcist starter han lørdag den 11. oktober på Klampenborg Galopbane, hvor han over 1600 meter skal dyste mod 14 andre ekvipager. Han skal naturligvis ikke rundt på banen alene, og denne gang er det Dina Danekilde, der netop er tilbage i sadlen efter barsel og er i storform, som tager tøjlerne.

Træner Jette Mose & team melder, at ELUSIVE ISLAND også er i storform, så alt i alt venter der et spændende løb på lørdag.

Hesteejer for en dag er medlemsnummer: 38 Stald Kabul.

Som altid ønsker vi en rigtig god tur, held og lykke og god fornøjelse.

Der kvitteres som altid med et gavekort til banens restaurant.


Første løb går 12.45 og ELUSIVE ISLAND skal i aktion ca. 15.05.

Programmet kan printes fra dette link: http://galopbane.dk/wp-content/uploads/2014/04/Galoppen_18_TRYK.pdf


Med venlig hilsen

Linda Hansen

Racing Club Fyn

Kategori: Racing Club Fyn
designed by: binezzdesign  | Tlf.: 61705098