Nye indlæg

Resultater fra Fyensløbsdagen

08-10-2012
Der var flotte  fynske præstationer på Fyensløbsdagen, på en væddeløbsdag med godt vejr og stort publikum. Dagens første løb gik dog til Helle Christensen og Sara Slot, da Red Pearl sejrede i det prestigefyldte 2-årsløb, Mingun Produce Stakes. På de næste pladser var det også Klampenborgheste, Prudence/Marcos Robaldo og Exquest/Jacob Johansen.
Dagens andet løb, Den Gamle Kro - City Hotels Ærespræmie, var det Aalborgtræneren, Mette Fruergård, der kunne tage imod Temple Queen/ Anders Bager i vindercirklen, der sejrede foran Steady The Buffs/Dina Danekilde og Lady Mary/Oliver Wilson. 
I dagens tredje løb, fortsatte Tina Mortensen, sin sejrsstime, da 3-årige Sarah/Dina Danekilde vandt KPMG's Ærespræmie, foran formstærke Prime Grey/Luis Santos og Harley Jacob Johansen.
I Fyens Stiftidendes Ærespræmie, var der tale om en sand gyser. De to fynske heste, May Girl/Dina Danekilde og Joe Rich/Dorthe Andersen, kæmpede bragt mod hinanden op gennem opløbet, men endte samtidig på målstregen, til stor glæde for trænerne Line Juhl Nielsen og Jette Mose Hansen. Tredje i mål, var Aalborghesten Strax/Rikke Munk Sørensen.
I dagens syvende opgør, var der endnu mere fynsk jubel, da Hongkong Legend/Marc Stott, fra Tina Mortensens stald, sejrede i Stark Fyensløbet 2012, til stor overraskelse for mange spillere. Anden- og tredjehesten i mål, var Smokey Storm/Marcos Robaldo og Hendersyde/Dina Danekilde.
I Imerco-Dalum's Ærespræmie gik sejren til stærke Morning Sun/Pia Gram efterfulgt af River Boat/Sara Slot og Mollie Jo/Anders Bager.
I dagens sidste opgør, Albani store sprint var der blot 4 heste til start. Sejren gik til Tinna Hovgaards lynhurtige hest, Shamsiin/Luis Santos. Gainsborughs Best/Marcos Robaldo var anden, Steel My Heart/Marc Stott var tredje og de sidste penge gik til Malgoof/Anders Bager. 
 
Fyensløbsdagen blev en flot væddeløbsdag, med gode løb og spændende opløbskampe, samte rigtig mange flotte, fynske resultater. 

Kategori: Sportsnyheder
designed by: binezzdesign  | Tlf.: 61705098