Nye indlæg

BUSTUR TIL DERBY

05-06-2012

Tag med Fyns Galopklub og Racing Club Fyn til Dansk Derby 2012, søndag 24. juni på Klampenborg Galopbane.

Der er fælles busafgang fra Royal Canin Arena kl. 09.00 og hjemkomst hen under aften. Undervejs bydes der på kaffe og rundstykker ligesom Derby-hestenes chancer vurderes. På Klampenborg Galopbane er der udover fantastiske væddeløb også hattekonkurrence, børneunderholdning samt fest og god stemning!

Pladserne i bussen besættes efter ”først til mølle”-princippet. Prisen, som inkluderer bus frem og tilbage samt kaffe og rundstykker, er kun 100 kr. for medlemmer af Fyns Galopklub/RCF og 200 kr. for ikke-medlemmer.

Desuden tilbydes 50% på indgangsbilletter - således at indgangen koster 50 kr. hvis den bestilles sammen med busturen.

Program kan købes i indgangen, eller printes gratis fra www.fynsgalopklub.dk fra 20.06.2012

Tilmelding kan ske til Marianne Seisbøll på tlf. 40 16 44 21 (gerne SMS) eller mail: marianne.seisboll@gmail.com

Sidste frist for tilmelding er den 18. juni!

PÅ GENSYN TIL EN SPÆNDENDE OG FESTLIG DAG

PRINT OPSLAG

 

 


Kategori: Sportsnyheder
designed by: binezzdesign  | Tlf.: 61705098