Lønmodtager

Som lønmodtager indgår du en aftale med en arbejdsgiver. Ifølge denne aftale kan arbejdsgiveren derefter bestemme, eller udstikke retningslinier for, hvornår du skal møde på arbejdet, hvad du skal lave medens du er der og hvornår du får fri. Ifølge aftalen bestemmer din arbejdsgiver også om du må holde ferie på de tidspunkter du ønsker. Du er normalt bundet i mindre periode efter at du ønsker at komme fri. Som kompensation får du en aftalt løn. Lønnen er normalt beregnet på timebasis eller månedsbasis. Lønnen er ofte lav, som følge af konkurrence m.m. Hvis du af den ene eller anden grund ikke kan komme på arbejde, så vil din indtjening fortsætte (et godt stykke tid). Du kan forsikre dig om arbejdsløshed og sygdom.

Som lønmodtager ”bytter” du din tid, viden og arbejdskapacitet for penge ved at indgå i et fast forhold til en arbejdsgiver. Dette giver en økonomisk sikkerhed, men sjældent velstand. Du har desuden meget lidt frihed til at råde over din tid til andre formål.

Mange lønmodtagere bruger deres løn, uden at spare særligt meget op. Det betyder at de hele livet arbejder for penge, uden at komme derhen, hvor deres penge arbejder for dem.

Mange lønmodtagere har desuden så dårlig økonomi, at de ofte kun har penge nok til at opretholde deres levestandard i få måned, hvis de skulle miste deres faste indtægt. I nogle tilfælde vil de ikke engang kunne klare det i én måned.

De fleste mennesker har igennem deres opvækst lært at blive gode lønmodtagere. Der er organisationer, som varetager de fleste lønmodtageres kår. Der er dog alligevel en del faldgruber, så som f.eks. fratrædelsesordning, klausuler, frihed udover den lovbundne, som du skal være opmærksom på.

Der findes to grupper af lønmodtagere. Der er de uuddannede og de uddannede. Det tager typisk 2 til 8 år at blive en uddannet lønmodtager, hvorimod man med det samme kan blive en uuddannet lønmodtager. Man skal selv finansiere uddannelsesperioden. Dette kan gøres ved f.eks. bijob, lån eller penge fra familien. De uddannede lønmodtagere vil så til gengæld normalt få et højere løn end de uuddannede.

Nøgleord: Lav indtjening. Lille tidsmæssig frihed. Lille selvstændighed. Ingen til mellem finansiering (afhængig af uddannelseskravene). Ingen økonomisk risiko.

Balance og Livsstil v/Søren Bønsøe | Degneløkken 19, 5540 Ullerslev - DENMARK | Tlf.: 25 21 70 67 | Balanceoglivsstil@outlook.dk