Selvhjælp får en central rolle i det frivillige arbejde
Det er godt nyt for borgere i Fredensborg at Frivilligcentret har fået en bevilling til at starte Selvhjælp Fredensborg i gang. Selvhjælpsarbejde kan være med til at støtte de mange patient- og sundhedsforeninger med at styrke deres arbejdsområder ved at kunne tilbyde borgere selvhjælpsgrupper. (se vedlagte beskrivelse). I Norge er Selvhjælp et fast tilbud gennem sundhedssektoren på den måde, at borgere med for eksempel diabetes eller en lungesygdom bliver tilbudt at kunne deltage i en relevant selvhjælpsgruppe indenfor det specifikke sygdomsområde. Frivilligcentret er med til at starte projektet Selvhjælp i gang og få projektet på sigt gjort til en selvstændig forening. I løbet af foråret skal der rekrutteres frivillige mellem 6 – 10 igangsættere som skal uddannes og klædes på til at stå for selvhjælpsgrupperne i samarbejde med projektkoordinatoren som skal stå i spidsen for projektet. Alle frivillige igangsættere bliver uddannet og det sker i samarbejde med Landsorganisationen for Frivilligcentre og Selvhjælp. Selvhjælpsarbejdet vil foregå i tæt samarbejde med de mange sociale, patient og sundhedsmæssige foreninger som allerede eksisterer i Fredensborg kommune.
Principper i selvhjælpen
- Vi møder deltagerne der, hvor de er – selvhjælpsarbejdet tager udgangspunkt i ens egen oplevelse af situationen, og i ens styrker
- Der er tavshedspligt, og vi fører ikke journal
- Vi er uafhængige af offentlige, behandlingsmæssige, politiske og religiøse interesser. Der er mange muligheder for samarbejde på tværs af det civile samfund. Vi glæder os til at komme i gang og borgere, der er interesseret i at høre mere er velkommen til at kontakte Frivilligcentret 30 28 04 08 siger Projektleder Anders B. Jeppesen.