Frivilligcenter Fredensborg
- et lokalt center for udvikling af frivilligt socialt arbejde
- et sted at gå hen, når du har brug for hjælp eller vil finde et frivilligt job
en forening, der:
- fremmer, formidler og udfører frivilligt socialt arbejde
- arbejder ud fra tanken om ligeværd, gensidig hjælp og ressourcer i stedet for begrænsninger
- har mange tilbud, som er gratis. Henvendelser registreres ikke, og vi har tavshedspligt
- er religiøst og politisk neutral
Vi er her for alle - både børn, unge og voksne. Og vi kommer gerne på skoler, seminarier og øvrige uddannelsesinstitutioner, hos offentlige myndigheder og fortæller om vore tilbud. Grupper er også velkomne hos os.
Frivilligcenteret er stedet hvor du kan:
- møde andre der er engageret/interesseret i frivilligt socialt arbejde
- få og give inspiration til et socialt projekt,
- få hjælp til udviklingen af dit projekt,
- få hjælp til at finde en forening, der har det tilbud, som du søger
- få hjælp til at finde et frivilligt job
- få kontakt til en selvhjælpsgruppe - eller hjælp til at starte en op
- og meget mere
Frivillige: Alle kan være med, både unge og ældre, kvinder som mænd, med lyst og tid til at yde en frivillig indsats. Det har ingen betydning, hvad du tidligere har beskæftiget dig med. Det vigtigste er, at du er parat til at give en hjælpende hånd til andre, der har behov for det.
Modtagere af frivillig hjælp: Har du brug for hjælp, så kontakt Frivilligcenteret. Vi kan hjælpe dig med at finde den.
Tilbud til de aktive: Kurser, hjælp til projektudvikling og fundraising, tema-dage, idé-udveksling og socialt samvær er nogle af de tilbud som Frivilligcenteret har til foreninger, frivillige, sponsorer og andre der er aktive i det frivillige sociale arbejde i Fredensborg.
Brug dit frivilligcenter som basis for din frivilliggruppe: Til forberedelse af landsindsamlinger, planlægning af sociale arrangementer m.v. Kontakt os for at høre nærmere om mulighederne. Tlf. 30 28 40 85 eller 50 91 29 03.