Kirkens Genbrug søger frivillig butiksleder

2011-08-24 10:19

Kirkens Genbrug Amagerbrogade 131 søger en frivillig butiksleder.

Som butiksleder har du det overordnede ansvar for personalet. Du er ansvarlig for vagtplaner i samarbejde med et par af de frivillige medarbejdere, du deltager i 3-4 årlige personalemøder, samt 4-5 årlige bestyrelses-møder, ligesom du skal være med til at løse evt. uenighed blandt det frivillige personale.

Vi tilbyder:

- At du bliver en del af et godt fællesskab med

frivillige, der støtter hinanden og har et naturligt

ejerskab og engagement i forhold til at få butikken til

at fungere og tjene penge. Et vagthold er typisk på 3-5

personer, og der ydes meget omsorg for hinanden.

- Mulighed for at få erfaring med personaleledelse, som

det vil være en fordel at du har lidt erfaring med.

- Du kan være med til at gøre en forskel i bl.a.

lokalsamfundet, idet en del af overskuddet går til

menighedsplejearbejde i Nathanaels og Sundby sogne.

- Mulighed for kurser gennem Samvirkende Menighedsplejer,

der står bag butikken og gennem Frivilligcenter Amager.

- Opbakning fra Nathanaels og Sundby kirke, Samvirkende

Menighedsplejer og ikke mindst butikkens bestyrelse

omkring arbejdsopgaverne og den fortsatte udvikling.

Vi forventer:

- At du kan afse ca. 15 timer om ugen og bruge en del af

den tid i butikken.

- At du har lyst til at organisere og tale med mange

forskellige mennesker.

- At du vil tale med nye medarbejdere og følge op på

deres trivsel i butikken.

Kirkens Genbrug startede i november 2009, og drives udelukkende af frivillig arbejdskraft.

Samvirkende Menighedsplejer, Nathanaels og Sundby kirker står bag butikken, og overskuddet går udelukkende til Samvirkende Menighedsplejers landsdækkende arbejde og menighedsplejearbejde i de 2 sogne. Butikkens omsætning det første år var på godt en halv million, og de ansatte lægger stor vægt på hvad pengene går til, så de virkelig føler de gør en forskel.

Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte bestyrelsesformand Ole Foldberg på mail osfolde@mail.dk eller på telefon 25

77 58 84.

 
 
 
 
 
Frivilligcenter Amager | Sundholmsvej 8, 2300 København S | Tlf.: 61 26 55 49 | info@frivilligcenteramager.dk
Besøg os tirsdag - torsdag kl. 10.00-15.00