Butiksfrivillige søges til Kirkens Genbrug2011-03-28 10:19 Vær med til at støtte menighedsplejens arbejde lokalt og landsdækkende
Kirkens Genbrug har åbnet en ny butik med genbrugstøj, bøger, porcelæn og meget mere på Amagerbrogade 131.
Butikken er kommet rigtigt godt fra start og har ca. 35 frivillige, der gør et godt stykke arbejde. Der kommer rigtigt mange kunder i butikken og vi får mange varer af, generelt god kvalitet, indleveret.
På grund af det høje aktivitetsniveau er vi meget sårbare ved sygdom og andet fravær, hvorfor vi søger yderligere frivillige medarbejdere til butikken.
Kunne du tænke dig, at være en del af det team, og være fast i butikken en eller flere halve dage om ugen er du VELKOMMEN. Aflæg evt. butikken et besøg, og få en snak med dine måske nye kolleger, og hør hvordan du videre skal forholde dig.
Endvidere har vi brug for en eller to medarbejdere, der vil påtage sig, at føre og koordinere vagtplanerne, samt evt. holde medarbejderoversigten ajour.
Butikken har åbent ma-fr. 10-17 samt lø. 10-13.
Genbrugsbutikkens formål er at skaffe penge til Samvirkende Menighedsplejers landsdækkende arbejde, til det lokale menighedsplejearbejde i Sundby og Nathanaels sogne, samt at give de frivillige en meningsfyldt hverdag ved at være i butikken, mødes med andre og på den måde danne netværk. Du vil som frivillig blive en del af det gode fællesskab, som vi erfaringsmæssigt ved er uvurderligt.
Læs mere om menighedsplejens arbejde på www.menighedsplejer.dk
Kontakt:
Aase Mathiasen på tlf.: 26582405 Ole Foldberg på tlf.: 25 77 58 84 / E-mail: osfolde@mail.dk |