Har du lyst til at gøre noget for børn - så er Red Barnets madklub på Amager noget for dig
En gang om måneden arrangerer frivillige i Red Barnets lokalforening på Amager en madaften for børn med single forældre. Forældre og børn får mulighed for en friaften fra dagligdagens trummerum samt netværke med ligesindede børn og voksne. Vi laver mad i fællesskab, spiser sammen og hygger os i nogle timer med snak og leg.
Sammen med de øvrige frivillige står du for planlægning og fordeling af de praktiske opgaver og skaber rammerne for en god aften med inspirerende og hyggeligt samvær med børn og voksne.
Vi håber, at du er motiveret og engageret, du har gode idéer til udvikling af projektet, du har lyst til at være en del af et godt og aktivt frivilligteam, du kan lide at være sammen med børn og forældre, du kan bruge et par timer en gang om måneden på projektet, du er indstillet på, at Red Barnet indhenter børneattest.
Red Barnet kan til gengæld tilbyde dig at blive en del af en engageret og positiv frivilliggruppe, der kæmper for børns rettigheder. Du får mulighed for at udfolde og udvikle dig organisatorisk, kreativt og personligt. Du har mulighed for at melde dig ind i Red Barnets lokalforening og støtte verdens bedste sag—børnene. Du får tilbudt kompetenceudvikling, børnefaglige kurser, introduktionskursus til Red Barnet, faglig sparring og erfaringsudvikling.
Kontakt:
Camilla Kruse på mobil: 51325520 eller Christina Iversen på mobil: 26636053 eller e-mail til RedBarnetAmager@gmail.com