Artikel: Mere end bare fodbold

Robert Nielsen har som unionstræner haft landsholdsspillere som Michael Laudrup, Henrik Andersen og Jan Heintze under sine vinger og han har været engageret i Sundby Boldklub over en periode på 40 år. Vi har mødt ham til en snak om fodbold, lokalt engagement og social ansvarlighed.

Klubbens sociale ansvar

Robert startede sit engagement i Sundby Boldklub i 1974. Den daværende formand hentede ham fra en meget socialt ansvarlig KFUM-klub på Vesterbro. ”Der gik vi jo rundt og besøgte forældrene. Især når der var en dreng der ikke kunne komme med på en lejr fordi der ikke var råd eller fordi han manglede fodboldstøvler. Vi bankede på, så lidt på deres hjem og hvis der var en mulighed for at vi kunne hjælpe, så havde vi altid et par fodboldstøvler liggende et eller andet sted eller han kunne få lidt frikontingent. Det var et kæmpe socialt stykke arbejde der blev lavet dengang inde på Vesterbro og det er selvfølgelig noget som jeg har taget med mig hele vejen igennem.”

Da Robert kom til Sundby Boldklub startede han som ungdomstræner og dengang var Urbanplanen beboet af folk, der var flyttet fra baggårdene på Vesterbro. Det var deres børn, der kom over i klubben med de social udfordringer, der lå i dét. ”Der fik vi virkelig brug for alt vores sociale engagement.”, siger han og forklarer dermed også hvorfor det står indskrevet i klubbens vedtægter, at det sociale arbejde er en af de vigtigste opgaver. Og efter Roberts mening er det fortsat aktuelt i dag. ”Jeg synes jo ikke, at det er blevet mindre vigtigt at vi får en social retning på vores liv. Idrætten har givet mig mange fantastiske oplevelser med børn der har været glade for at være på et hold. Og vi er jo alle sammen et eller sted på et hold. Nogle større eller mindre end andre. Den udvikling man får som barn i en forening, der dyrker holdidræt kan man ikke tale for godt om.”

Efter at klubben er flyttet fra Amager Fælled Vej ved Urbanplanen til Kløvermarken er der ikke helt de samme sociale udfordringer, men det er fortsat sådan at man hjælper, når der er behov for det. ”Her i klubben har vi bevilliget frikontingent til enkelte spillere. Hvis trænere eller holdledere kan se at der er en udfordring med at en dreng eller pige gerne vil, men ikke kan være med af økonomiske grunde. Det er ikke og bliver ikke et eliteprojekt.”

Mere end "bare" fodbold

Sundby Boldklub har en ungdomsafdeling med mere end 500 børn og unge. Udover færdighederne med en bold får de alle sammen værdifulde sociale færdigheder med sig. ”Holdsport giver en indlæring i det sociale liv. Vi kan se det når de kommer her i 5-6 års alderen og skal dyrke holdsport. Nogle slår sig lidt i tøjret indtil de falder ind i en social sammenhæng. Det er meget tydeligt at se.” Og for klubben er det vigtigt at man får alle med. Så hvis der er problemer bliver der taget hånd om det. Så bliver der taget en snak med både børn og forældre for at finde ud af om drengen eller pigen har andre ting at slås med eller for at finde den rigtige løsning i klubben. ”Det er jo hamrende vigtigt for resten af deres liv at de har en god oplevelse med en holdidræt som social ballast.”

I klubben har man udvidet aktiviteterne fra almindelig fodboldtræning til et tilbud de kalder Fodbold Akademi som nærmest kan betegnes som en slags foldbold-fritidshjem. Her kommer børnene direkte fra skole. Der er frugtordning og klapsammen-madder, der er træning, mulighed for at hvile og for at spille playstation, der er lektiehjælp og til sidst kommer børnenes normale hold så og træner. Der er 50 deltagere på Akademiet, så det er en mindre del af klubbens aktiviteter. Men det er ikke et eliteakademi. ”Det er for alle. Hvis der kommer en dreng og spørger om han må komme spørger vi ham ikke hvad han kan. I stedet for at forældrene betaler til en SFO, så betaler de til akademiet. Barnet går der så i stedet for en SFO”.

Nye samarbejder i lokalsamfundet

Klubbens sociale DNA er også en af årsagerne til at den hele tiden ser sig om efter nye måder man kan bidrage positivt på. Der er lige blevet lavet en aftale om samarbejde med en af områdets folkeskoler. Fra august skal der tilbydes morgentræning fra 8.00 til 9.45 til en klasse på skolen. Håbet er at det vil styrke børnenes indlæringsevne og give bedre resultater i klasseværelset fordi pulsen har været oppe og hjernen bliver klaret.

Trods ambitionerne er det dog ikke et eliteprojekt. ”Det skal være for alle. Også ham der vil sidde ude på Kløvermarken og tælle firkløvere eller se på flyvemaskiner. Ham skal i allerhøjeste grad være plads til. Bare han kommer ud og får noget frisk luft og en bold han engang imellem løber efter”. Robert vil forsøge at få samarbejdet optaget som et pilotprojekt i kommunen og han vil især gøre opmærksom på at det er et projekt, der er båret af frivillige. Hvis det slår an kan det være en model som kan udbredes til andre skoler på Amager. ”Vi kunne på sigt godt forestille os deciderede idrætsklasser som en del af den nye skolereform, men det er selvfølgelig noget som skolens ledelse beslutter.”

Civilsamfundet er limen

Roberts stærke engagement i foreningslivet skyldes at civilsamfundet kan noget særligt. Det er limen, der holder det hele sammen. ”uden et aktivt civilsamfund ville det hele falde fra hinanden. Der er ingen forvaltninger, som har ressourcer til at løse de opgaver som civilsamfundet kan ved hjælp af frivilligheden”, siger han og ser også sig selv som en del af denne lim. Men han vil ikke kalde sig selv en ildsjæl for der er andre, der laver mere end ham. ”Vi har en mand der går her hver dag og sørger for at førsteholdets tøj er vasket og sådan noget. Dét er ildsjæle. Jeg prøver så bare at få hans funktion til at hænge sammen med de andres.”

Hvis man har kræfterne til det har man næsten pligt til at engagere sig i civilsamfundet for vi kan ikke klare uden den brede skare, der arbejder frivilligt indenfor politik, sport, kultur, mener han. ”Det er de frivillige, der får det hele til at fungere. Uden dem ingen aktiviteter, events, idrætsforeninger. Dét er frivillighed”