Om os / Frivilligcenter Amager

Frivilligcenter Amager

Frivillige, foren Jer. Det var tanken da Frivilligcenter Netvirket (nu Frivilligcenter Amager) blev startet som forening i 2001. Foreningens formål var dengang som nu at inspirere og styrke det frivillige arbejde. Oprindeligt var foreningen fokuseret på Holmbladsgadekvarteret, men i dag er aktiviteterne rettet mod alle borgere, foreninger og organisationer i 2300 København S.
 
For bedre at kunne bistå foreninger og frivillige og skabe synlighed omkring det frivillige arbejde åbnede frivilligcentret i sommeren 2009 en butik, Frivillig Info Amager, på Amagerbrogade som en forlængelse af aktiviteterne der før havde fundet sted i Kvarterhuset på Jemtelandsgade.
Det var samtidig en udløber af den lokale frivillighedspolitik på Amager, der var blevet vedtaget i samarbejdet mellem frivilligcentret og en lang række foreninger og institutioner på Amager.
 
I 10 års jubilæumsåret 2011, blev det besluttet, at skabe en større sammenhæng mellem de aktiviteter der foregik i frivilligcentret og hos Frivillig Info Amager. Det ledte til en ændring af foreningens navn og pr. 14. marts 2011 skiftede begge navn til Frivilligcenter Amager.
 
 
 
 
 
Frivilligcenter Amager | Sundholmsvej 8, 2300 København S | Tlf.: 61 26 55 49 | info@frivilligcenteramager.dk
Besøg os tirsdag - torsdag kl. 10.00-15.00 
 
 
 
 
 
Frivilligcenter Amager | Sundholmsvej 8, 2300 København S | Tlf.: 61 26 55 49 | info@frivilligcenteramager.dk
Besøg os tirsdag - torsdag kl. 10.00-15.00