Man skal huske på, at fritten er et rovdyr. Den lugter også som et, men er hurtigt en tilvænning. Dog lugter en ukasteret han der er i brunst eller hvis den bliver bange.
Da den stadig er vild i naturen og rimelig ny som kæledyr, er den ikke helt så tam som en kat eller hund. Det er en god idé, at få den fra et sted, hvor den er bidetrænet.
Ilderen er ikke meget destruktiv med møbler, som f.eks en kat er. Men den kan finde på, at grave hul op under din sofa. (Pas på med sovesofaer, der kan de blive klemt indeni). Den er også meget gode til at springe og klatre, og har den først bestemt sig for, at komme op et sted, skal det nok lykkedes for den. Når de kommer op på hylder eller borde, kan man godt regne med, at tingene ryger ned derfra.
At sikre hjemmet, er i høj grad for, at sikre ilderens helbred. Alle huller på størrelse med dens hovede, kravler den igennem. Den elsker at bide i ting, også ledninger! De kan finde på at spise sæbe osv. alt hvad der gemmes væk fra småbørn, skal med sikkerhed også væk fra ilderen.
Trapper kan også være farlige, da ilderen er meget hurtig og klodset. Åbne trapper er de værste.
Øjne på bamser skal også væk, da de let kan sluge dem og blive kvalt m.m.
Er du ikke indstillet på, at sikre dit hjem 110 %, er det ikke en ilder du skal have. De finder konstant farlige situationer dagen lang.
Jeg mener personligt, at ilderen har dit bur i stuen, hvis den ikke går frit konstant. Den trives bedst, ved at være i centrum og kan følge med.
Hannerne er mest rolige og kælne. Tæverne er mere legesyge, og knytter sig mere til en person.