Rejse CV / 2008 Australien

28.02 - 24.03.2008

2008 Australien : 3½ uges backpackertur i det sydøstlige Australien

Endelig kom dagen, hvor turen igen gik til Australien - min 2. og min rejsemakker Andreas' 3. tur DownUnder. Ikke siden 2000 havde vi været der, så vi glædede os helt vildt til at skulle afsted igen. Som altid når vi er on-tour sammem, har vi gjort meget ud af planlægningen - især når vi kun skulle være væk i 3½ uge. Vi skulle jo nødig "spilde" nogle dage med at rejse rundt på må og få. Billetter og billeje fik vi arrangeret hos FDM-Travel i Esbjerg - vi valgte løsningen Billund-Amsterdam-Singapore-Adelaide og hjem via Brisbane. Billetpris ca. kr. 11.000 og så lejede vi bil i 6 dage fra Adelaide. Vi havde booket ture og flere overnatninger hjemmefra, så vi var godt forberedte på vores tur - så håbede vi bare planen holdt.

Torsdag d. 28. februar/Fredag d. 29. februar 2008
Der var afgang fra Billund kl. 17.35 så efter, at det sidste var klaret på Scandi om formiddagen og middagsmaden bestilt hos fru Frier var der afgang mod Billund - en dejlig tur når man er på vej TIL lufthavnen. Vi kom i god tid - fik checket ind og ellers gik og hyggede os mens spændingen steg. Vi fløj til Amsterdam med KLM og herfra med Boeing 777-200 til Singapore - 12:20 timer og 10532 km. Ruten gik over Polen, Ukraine, Sortehavet, Kaspiske Hav, Afghanistan og Indien - underlig af flyve over Kabul og Kandahar og tænke på de mange krige, som var igang under os. Også masser af bjerge med flotte "vinterlandskaber". Super flot udsigt og god flyvning med KLM. Ventetiden i Singapore var hele 7 timer - det ku' man ikke bruge på at gå fra Terminal 1 til Terminal 3 i Changi, så vi måtte på eksotisk restaurant, studere orkideer, palmer og koi-karper. Vi var på jagt efter den nye Airbus 380, som var indsat på den første rute Singapore-Sydney. Fandt ud af, at den faktisk skulle flyve samme aften fra Terminal 3. Vi var ret sikre på vi så den - især da A380 kom trillende forbi en Jumbo'en  og den var betydelig større end jumboen.
Ready for take-off mod Australien med endnu en Boing 777-200, men denne gang med Singapore Airlines. 5320 km til Adelaide - 6:45 timer. Super service hos stewardesserne i deres flotte dragter og super anretning. De får 10 stjerner fra os.
 Changi Airport, Singapore
 Airbus A380 i Changi
 
Lørdag d. 1. marts 2008
Midt over Australien begyndte solen at stå op og hvilken solopgang. Vi landede som planlagt i Adelaide kl. 9. - bagagen var der og de obligatoriske immigrationspapirer skulle udfyldes og pascheck. Jeg tror vi er heldige med at være danskere når vi skal ud i verden - ingen problemer med af få indrejsetilladelse.
Så var vi klar - dejligt gensyn med Australien. Tog bussen ind til downtown for at finde vort Sunny's Hostel. Folk er flinke her - vi var kun lige stået af bussen og ved at finde et bykort før en motionist spurgte om han ku' hjælpe - det ville ikke være sket i Danmark. AK havde jo været her for 8 siden, så han genkendte stedet og vi fik et par senge på et 6-sengs værelse. Man sku' tro der var sprunget en bombe - så ud som de andre havde boet der flere uger. Godt det kun var een nat. På med den lille rygsæk og ud i byen og researche lidt. Vi ville lige ud til Keswick banegården for at undersøge lidt omkring toget vi skulle med om en uges tid til Melbourne. Der var helt dødt så det måtte vi vente med til efter bilturen - dog så vi lige "The Ghan", som kører på ruten Adelaide-Darwin. Ellers blev det China Town, gågaden og en tur ned til floden. Efter en "morfar" på Sunny's fandt vi en AU-restaurant og spiste Porterhouse Steak med tilbehør. Dejligt at sidde og slappe af efter et par døgns rejse og snakke om morgendagens tur ud i det blå.
 Oversigt over ruten - dejigt
 Solopgang over AU - bedre fåes det ikke
 Sunny's Hostel, Adelaide
 The Ghan

Søndag d. 2. marts 2008
Tog ud til Hertz i lufthavnen, hvor bilen var klar kl. 9.00. Efter de formelle underskrifter fik vi nøglerne til en flot Toyota Auris. OF bag rattet og AK med kortet - så var det ud af byen i den forkerte side. Stille og rolig i starten indtil vi fandt rytmen - så gik det ud på landet. Bønderne var færdige med høsten og hurtigt kom vi gennem de flotte vinområder i Barossa Valley. Strøg forbi Port Pirie og i Port Augusta havde vi valget mellem vejen til Darwin (ca. 3000km) eller mod Perth (ca. 2500km) - vi tog mod vest og kom lidt ud i outbacken. Jorden var meget tør og sandet var rødt - der ku' vist ikke gro ret meget. Spændende.
Roadtrains mødte vi og enkelte døde kænguruer i vejkanten. Nu begyndte lidt af det outback, jeg tidligere har set nordpå. Temperaturen i bilen var på 33 grader. Vi var lige i Kimba og tanke og teste deres kolde cola'er. Nu var vi rigtige turister med armen ude, musik på anlægget og solbrillerne monteret. Og så hilser man jo på hinanden når man møder hinanden på vejen - en hyggelig gestus som vi hurtig lærte. Herude er der en stor asfaltvej og sidevejene er som regel grusveje - masser af får, små møller til at pumpe vand  til fårene og kornsiloer - jo vi var på landet. Vi ville overnatte i Wudinna, hvor vi tog ind på den lokale roadhouse og fik et værelse til 80 AUD (375kr). Aftensmad og en gåtur i områden inden en yderst tiltrængt nats søvn efter 3 døgn uden for meget søvn. Dejligt.
 Pine Creek - tørlagt
 Sideveje = grusveje
 Vores Toyota - fine vogn
 En lokal trucker
 
Mandag d. 3. marts 2008
Vågnede først ved 9-tiden - vi har nok haft behov for lidt søvn. Fik morgenmad på tanken i Wudinna og tankede senere i Ceduna. Nu ventede vi bare på at se nogle af de spændende dyr og kom gennem noget Aborigin-land. De vil helst være i fred så det fik de lov til. Temperaturen var nu på 39 gr. og vi nærmede os Nullerbor Plain - næsten 200 km fladt landskab.Vi mødte enkelte cyklister på vor tur - go' tur siger vi bare. Vi var lige inde på et roadhouse ude i NoWhere for at spise og proviantere inden turen over sletten. Speciel ensformig natur, men alligevel fascinerende. Kom forbi Head of Bight, men det var desværre ikke sæson for hvaler. Vi nærmede os AK's udsigtspunkt, hvor han var for 8 år siden. Vi fandt stedet, men ku' ikke nå ned til vandet idag så vi ville retur i morgen. Et fantastisk udsigt ned over Sydhavet, hvor next stop er Antarktis. Vort vendepunkt Border Village var lige i nærheden så vi tog en overnatning her på grænsen til Western Australia. Vi fik en slags møbleret 20ft container - ikke noget særligt men vi skulle jo bare sove der. Spiste i restauranten sammen med truckerne og andet godtfolk. Gik lidt rundt i området og så på de store roadtrains med fåretransporterne til Perth. Et øde, men samtidig spændende sted.
 To turister i outbacken
 Indgangen til aboriginal land

Tirsdag d. 4. marts 2008
Efter en nogenlunde nats søvn - kun afbrudt af skræppende fugle og roadtrains vendte vi vognen og drog østpå igen til AK's viewpoint. Nedstigningen til havet gennem klipper og krattet med det hvide sand og havet forude. Et helt unikt sted vi var på - og det bedste var, at vi var helt alene, så vi kunne bare sætte os og nyde naturen og havet. Det burde alle opleve - blev vi enige om. Kæmpe sandklitter og en lækker strand som vi slentrede hen ad. Underlig at stå helt alene hernede - meget langt hjemmefra. Fascinerende - helt klart en sted alle, der kommer på disse kanter bør besøge.
On the road again i over 40 grader med kurs mod Bundy Cliffs som vi ville finde. Vi var nede ved flere udsigtspunkter uden held - men så fandt vi et sted med en bom for ! Det måtte jo betyde, at der var noget interessant, så vi stillede bilen og gik derned. Bingo - og hvilken kyst de har hernede. Man kan bare sætte sig og lade sig imponere. Svært at gengive på billeder - skal opleves live. I den hede vi oplevede her kan man virkelig se frem til den næste tank 185 km fremme og en iskold cola.
Vi lagde op til overnatning i Streaky Bay - det blev en cabin på en campingplads. Vi tog ind mod byen og hilste på de mange pelikaner og fornemmede, at det var et lidt finere, sted så vi infiltrerede os med sejlerfolket på en flot restaurant og hyggede os med god mad. Ren råhygge.
 Fåretransport mod Western Australia
 Afstande ved Border Village
 Vor privata udgangspunkt
 Bundy Cliffs - her va vi helt alene
 Bare ligeud
 Pelikaner ved Strikey Bay

Onsdag d. 5. marts 2008
Morgenmaden tog vi hos kioskejeren på pladsen og videre sydover mod Elliston og Venus Bay. I Elliston handlede vi i en af de butikker, som bare har alt i disse små samfund. Vi tog en "morfar" på stranden - helt alene. Vi så et par emuer vrælte afsted ude på marken og de 2 første levende kænguruer. Ved Venus Bay sad de lokale og fiskede på molen, mens pelikanerne holdt øje med folk på havnen. Pludselig så vi noget underlig landskab, der mest mindede en sø, hvor man inddæmmede vandet og lod det fordampe og samle saltet op bagefter. Det var vort bedste bud. Vi kom til den største by på egnen - Port Lincoln. Flere moteller var lukket og andre var optaget så vi endte igen i en cabin. Efter en uge på farten var der basis for lidt tøjvask. Her så vi turens eneste bil fra Tasmanien - heldigvis var kameraet med så nummerpladen kom med hjem til samlingen. Tog ind til byen om aftenen og fandt en indisk restaurant men det, som undrede os mest var de mange aboriginere, som var samlet ved vandet. Dem havde vi ikke set tidligere på turen. Dagen blev afsluttet med en lokal øl nede ved stranden på vor campingplads. Skøn sommeraften.
 Bugten i Elliston
  En underlig saltsø
 
Torsdag d. 6. marts 2008
Toyota'en blev pakket og vi var på vej mod Pt. Niel, hvor vi faldt i snak med en lokal, som fortalte lidt om området. I Whyalla var vi på museum og det lokale visitorcenter inden vi parkerede i Port Augusta, hvor vi var på sightseeing og provianterede lidt. Sidste nat forude og det blev i Pt. Pirie - en mellemstor by, hvor vi fandt det lokale hotel, der også havde værelser. En rundtur i byen, hvor der ikke var meget udover lidt  butikker - det lykkedes ikke at spotte nogle restauranter til aftenen så det endte med vi tog ind på hotellet og fik fin anretning. Der var også liv på stedet og vi endte i baren og fik lidt lokal snak. Det var nok ikke vant til, der kom vestjyder på besøg. Ellers fik vi ryddet lidt op i bilen og vasket de fleste cola- og chokoladepletter væk så vi ku' være bekendte at aflevere bilen i lufthavnen næste dag.
 Mågen i Pt. Niel
 Hotel International i Pt. Pirie

Fredag d. 7. marts 2008
En god nats søvn inden de sidste 300 km ind til Adelaide Airport. Det var nu nemmere da vi skulle ud af Adelaide end nu, hvor vi skulle finde et bestemt sted på et meget dårligt bykort og ikke for meget benzin i tanken. Det lykkedes og efter 2900 km uden skader med venstrekørsel var vi ret godt tilfredse med os selv. Straks kom er nogle Hertz folk og tog imod bilen og checkede, at den så ok ud. Vi slap for videre tiltale og tog ind på Sunny's igen - heldigvis fik vi et nyt værelse. Togbilletterne til Melbourne blev ordnet og morgendagens tur til Kangaroo Island blev confirmed. Så var vi klar til at slappe lidt af om aftenen med lidt internet og mails hjem til DK (skal man jo når man er på farten). En Thailandsk restaurant fandt vi i området omkring ChinaTown. Dagsrygsækken blev pakket til i morgen - incl. friske batterier i kameraet

Lørdag d. 8. marts 2008
Dagens tur til Kangaroo Island var booket hjemmefra hos www.viator.com og det fungerede bare. Bussen var fuld og kursen var sat mod Cape Jervis, hvorfra vi skulle sejle til K.I. En flot bustur med springende kænguruer på markerne. Australiens 3. største ø er 155 km lang og 55 km bred så den skulle vi rundt på. Første stop var Seal Bay på sydkysten, hvor vi kom meget tæt på søløverne - dog sørgede rangerne for, at vi ikke kom for tæt på. Det var godt at se, at det var dyrene, som havde førsteret til at være der. Den dag blev der målt 45 grader på stranden så det var på med hat og sololie. Efter besøg på stranden endte vi "helt tilfældigt" i souvenirboden. Frokost fik vi i en slags bush-cafeteria - superanretning præsenteret af den unge tjener. Næste projekt var "Koala Walk" og her så vi de første koala'er på hele turen - dovne som altid. Flotte papegøjer. Masser af flotte spots undervejs med underlige klippeformationer. Nu skulle vi se sæler på nordsiden og hvordan de lå og gassede sig i brændingen. Folk var meget begejstret over dette sted - og ikke uden grund. Vi så masser af får og køer, men stadig ingen kænguruer og faktisk så vi ingen kænguruer på Kangaroo Island. Afstanden til Antarktis er 2400km - langt og dog. Nogle havde valgt at flyve hjem til Adelaide - vi andre tog bussen og var sent hjemme. På færgen snakkede vi med en dansk pige som var på firmakursus i Adelaide og havde et par fridage. Ikke dårlig med sådan et kursus. En lang og spændende dag med masser af super naturoplevelser. Næste dag havde vi ingen arrangementer.
 Søløverne på sydkysten
 Masser af viewpoints
 Sælerne på nordkysten
 Solnedgang mod Kangaroo Island

Søndag d. 9. marts 2008
Sidste dag i Adelaide med lidt sightseeing - Domkirken, Botanisk Have, gågaden og en tur til floden. Stadig meget varmt så det var godt, at Hungry Jack havde gratis refill på sodavand. Også dejlig med en times internet med lidt nyheder hjemmefra. På Rundel Mall var der masser af gøgl og underholdning - slangemennesker, aboroginere, som spillede didgeradoo og en enkelt skotte med sækkepibe. Sidste aften i byen ville vi ud og finde et spændende sted at spise. Det viste sig at være en brasiliansk restaurant med en egyptisk ejer, som for øvrigt havde et hus på Samos. Han var meget sjov at snakke med. Tidlig i seng da vi skulle tidlig afsted næste dag med toget.
 Flotte kakaduer i parken
 Aboriginsk gademusikant

Mandag d. 10. marts 2008
Vi smed nøglen ind i receptionen for der var jo ingen oppe på det tidspunkt vi skulle afsted. Ikke mange stjerner til Sunny's Hostel - gammel og beskidt med ringe køkken og badeforhold og så var der flest unge tyskere. Taxi til Keswick-terminalen, hvor vi skulle ombord på "The Overland-toget" fra Perth. Rigtig flotte tog med god plads så vi nappede os lige et dobbeltsæde hver. Vi havde 11½ time foran os, så hvorfor ikke gøre det lidt magelig. Der var en lille café ombord, hvor varm mad kunne bestilles og ellers normale kioskvarer. Dejlig udsigt fra toget med masser af får og nogle enkelte lama'er tror vi det var - hvad de så end laver der. Ved 19-tiden nærmede vi os Melbourne med skyskrabere i det fjerne. Altid spændende at komme til et nyt sted og vi havde booket 3 nætter på Greenhouse Backpackers. Det lå lidt derfra så mens vi gik fik vi lidt indtryk af byen - virkelig en storby. Vi fik et par senge på en 6-sengs værelse - et pænt værelse med en lille safety-box. Gode badeforhold, godt køkken og vaskemuligheder -det glædede os. Det lød til der var fuld booket op så det var en god ide med at booke hjemmefra - især nå man ankommer sent til et nyt sted og ikke vil risikere at skulle vade rundt og lede efter et sted. Vi cruisede lidt rundt i byen for at finde noget at spise - det blev Taco Bill - en god mexikansk restaurant. Fandt lige terminalen, hvor vi skulle med bussen i morgen - så var der styr på det. Lidt proviantering i 7-Eleven og op på værelset og fik gjort klar til turen på Great Ocean Road.
 The Overland - en klassiker
 Vort tog Adelaide - Melbourne
 
Tirsdag d. 11. marts 2008
Der var fri morgenmad på hostellet så det var positivt. Great Ocean Road-turen var booket hjemmefra og idag var det Frank, som var chauffør og han serverede morgenthe i Torquay. Fint lille event så vi ku' hilse på de andre deltagere - heller ingen danskere her. Med hans 20 års erfaring fortalte han om den barske kyst og hvad der var sket gennem historien. En af de store spots var "De 12 Apostle" - en af top seværdighederne i AU, så der blev taget en masse billeder. Helt unikt landskab.
Vi fik et spændende og extraordinært tilbud. For 90 AUD kunne vi komme op og flyve helikopter langs kysten i 10 min. Det ku' vi ikke sige nej til. Vi var 4 i helikopteren og en pilot og det var noget af en oplevelse - helt vildt spændende, men 10 min går alt for hurtigt her. Var forbi nogle drypstensgrotter, der ikke var imponerende, når man har set Postojna grotterne i Slovenien. "London Bridge" stod i mange år og lignede en flot bro, men klipperne styrtede i havet i 1990. Dagens tur på 535 km sluttede først på aftenen. Aftensmaden på en hyggelig kinesisk restaurant inden vi tog hjem på taget af vort hostel og nød en cola og lidt snoller. Stadig var vi nok i den ældste kategori på hostel, men det var vi jo vant til.
De 12 Apostle - eller det som er tilbage
 Udsigt fra helikopteren - barsk sydkyst

Onsdag d. 12. marts 2008
I dag skulle der købes togbilletter til resten af turen - vi fik til hele vejen Melbourne-Canberra-Sydney-Brisbane. Den kommende weekend skulle der køres Formel 1 i byen - desværre havde vi overset det i vor planlægning. Vi boede lige i downtown med masser af gamle og flotte huse. Masser af gademusikan-ter, som sætter liv i gaden så der var festligt. Vi ville finde Rod Laver Arena - stedet hvor de spiller Australian Open og hvor også The Eagles gav koncert (har DVD'en fra koncerten). Der så dødt ud, men vi kiggede indenfor og så arena'en. Tennisvinderne hang på væggen. Årets AU Open var overstået  og senere skulle Celine Dion spille - øv her var vi for tidlig på færde. Sikkert den samme koncert som hun turnerede med da vi var i Las Vegas i '05 - der havde vi ikke tiden til det. Var også lige forbi det gamle OL stadion fra 1956. Spændende at gå rundt de steder man kan se i tv.
Aftenen skulle bruges på en tur til Phillip Island for at se pingvinerne - det glædede vi os til. Vi skulle se dværgpingvinerne komme op på land på Summerland Beach. Der var visitorcenter og store tribuner, hvor vi kunne sidde og se pingvinerne komme i land. Det var lige lovlig turistet - de vidste næsten på klokkeslæt, hvornår de ville komme i land - og det passede. Men alligevel var det fascinerende, at se de små komme vræltende i land på trods af, at der var tusindvis af turister. De var godt nok søde, men desværre måtte vi ikke fotografere dem. Et par timers kørsel hjem til Melbourne efter en super dag.
 Den flotte station i Melbourne
 Rod Laver Arena
 Afstande til Grand Slam byer
 Pingviner på Philip Island

Torsdag d. 13 marts 2008
I dag skulle vi til hovedstaden Canberra, hvor vi havde booket en enkelt overnatning. Først med tog til Cootamundra, hvor bussen ventede og kørte os det sidste stykke. Det virkede noget mere frodigt heroppe. AK havde været her før og mente straks han genkendte noget. Frem med LP og vi gik mod YHA, hvor vi fik en 4-sengs værelse. Et ganske pænt sted med styr på sagerne. AK tog ud og så det gamle vandrehjem fra 1991, mens jeg fik til opgave at finde et sted at spise til aften. Det blev Woodstock under åben himmel i gågaden. Jeg ku' klare en lækker pizza mens AK var til sin favorit : Steak og rødvin. Lækkert at sidde her blandt lokalbefolkningen. Hjemme ved YHA var der fest i den lokale bar i kælderen med musik og stemning. Vi infiltrerede os og nød et par øl her. En halv times internet og ellers go' nat og tak for idag.

Fredag d. 14. marts 2008
Vort tog gik kl. 13.05 så vi stod tidlig op så vi kunne nå ud til Parlamentet på gåben. Det var et meget flot sted og vi kunne bare gå ind og se os om. Vi droppede ind i kantinen og købte os lidt morgenmad. Ved ikke om der var noget der tænkte, hvad vi var for nogle turister i korte bukser, men der var ingen der sagde noget. AK havde læst om et museum i byen med en af sine favoritter - Jackie Chan. Der tog han ud, mens jeg provianterede lidt til den 4 timers togtur til Sydney. Vi tog en taxa ud til stationen for at være på den sikre side - toget gik til tiden - igen. Det kan de hernede. Vi glædede os til at gense Sydney. Vi rullede ind sidst på eftermaiddagen på Central Station. Good to be back !
Vi havde booket 4 nætter på Maze Backpackers på Pitt Street - denne gang i eget værelse. Det var rart. Også her var der mange gæster så godt vi havde booket hjemmefra. Der var intet luxus over værelset, men det var jo heller ikke her vi skulle være ret meget. Køkken og bad var også skrabet, men pyt vi har prøvet det der var værre. Men rart vi havde vores eget. Beholdningen af rent tøj var for nedadgående så der skulle vaskes inden vi skulle videre. Første aften i byen skulle vi selvølgelig ned til Circulay Quay og Operabygningen. Der var bygget en del siden sidst - butikker og restauranter. Hvad ka' man forlange mere end sidde ved Operabygningen med udsigt til Sydney Harbour Bridge en sommeraften med en kold øl. Det er vist toppen af hygge - 10 ud af 10 stjerner her.
Vi var efterhånden blevet sultne, så vi fandt en tysk restaurant med schnitzel og det hele - det var fint nok og fin stemning i området med masser af mennesker. Heldigvis havde vi flere dage her.
 Parlamentet i Canberra
 Operaen i Sydney
 Sydney Harbour Bridge
 Aftenstemning ved Circular Quay

Lørdag d. 15. marts 2008
Tidlig op og på sightseeing og selvom det er 8 år siden vi sidst var her, var der ingen problemer med at finde rundt. Først det store indendørs marked ved China Town med de mange boder. Sydney Entertainment Center skulle vi også forbi for at se, om der var koncerter. Desværre nej, men så må jeg bare tænkte tilbage på sidste gang, hvor jeg hørte John Farnham. Darling Harbour området er fantastisk med hoteller, restauranter og flotte skibe i havnen. Frokost blev i en af de mange food-courts, hvor vi også mødte de sjove oy-oy fugle, der vist også hedder Ibis'er. Havnerundfart er altid en god idé, så vi hoppede på en af de gule taxi-både. På 8 år var det steget fra 20 til 30 AUD. Her kom vi i snak med en dansker som boede i Las Vegas og lige var lidt på ferie i Australien - egentlig en god fordeling. Den flotte skyline og de mange spændende seværdigheder fik vi set fra vandsiden. Mødte også containerskibet Maersk Taiki. Det er også tradition lige at smutte forbi den lokale domkirke, som også her er virkelig flot. Næste projekt var, at vi skulle til feriebyen Cronulla for at besøge Nigel - AK's australske makker som han har haft kontakt med gennem mange år. Rygsækken blev pakket med fornødenheder og med toget sydover. Vi fandt gågaden og også hans lille café. Der blev snakket lidt om gamle dage - han ku' stadig huske lidt dansk fra sin tid i Danmark. Vi tog ned på stranden indtil han var færdig med dagens arbejde. Han bød på aftensmad på en Thailandsk restaurant og da det var blevet sent tilbød han overnatning hos sine forældre. Vi slog til så vi også kunne hilse på dem og få en god nats søvn. Dejligt med forbindelser ude i den store verden.
 Darling Harbour
 Oy-Oy fugle  -  Ibis'er
 Havnerundfarten
 Stranden i Crunulla
 
Søndag d. 16. marts 2008
Tog ind til Nigel og fik morgenmad på cafeen, tog afsked og takkede for fantastisk behandling. Med tog retur til Sydney og St. Patrick's day - en irsk folkefest med optog og feststemte irere. Gennem den Botaniske Have mod Mrs. Macquaries Point, hvor man har en super udsigt ind mod Operabygningen og Sydney Harbour Bridge - det fåes vist ikke bedre.  Nogle fiskede mens andre bare hang ud. Vi ville prøve at finde Hard Rock Café, men fandt ud af den var lukket - hva' dælen ka' en HR ikke løbe rundt i Sydney - ka' den da ikke løbe rundt nogen steder. Øv, så fik jeg ikke en ny t-shirt i stedet for den gamle, som blev stjålet i Polen. Ved Darling Harbour kom vi ind i en festlig indisk festival. Frokost blev på en klassiker : Pizza Hut med spis hva' du ka' - så det gjorde vi. Dagen sluttede vi i China Town på en lokal bar, hvor vi slappede af og hyggede os blandt de mange lokale og turister, som samles i China Town.
 St. Patrick's Day
 Operabygningen
 Typisk motiv fra Sydney
 China Town
 
Mandag d. 17. marts 2008
Idag tog vi en runde i deres mono-rail og ellers til The Rocks og over Sydney Harbour Bridge - dog på den almindelige gangsti og ikke som bridge climbing. Fra broen har vi en eminent udsigt ned over Operabygningen. Next stop var verdens smukkest beliggende zoo - Taronga Zoo. Masser af de søde koala'er kan man ikke få nok af. Næbdyret og den tasmanske djævel så vi også. Virkelig et besøg værd - andre dyr som man ikke ser i en dansk zoo. Vi tog færgen retur til Circular Quay og hjem på hostel for at blive frisket op inden den igen gik mod China Town til den afsluttende middag. Fandt et godt sted mod udsigt og god betjening. Ren råhygge. Aftenen sluttede med lidt internet for lige at se hvad der var sket i DK og så ellers minde folk derhjemme om, hvor godt vi har det i verdens bedste ferieland.
 Sydney Harbour Bridge til fods
 Udsigt mod Circular Quay
 Taranga Zoo
 Nysgerrige giraffer
 Den tasmanske djævel
 På vej hjem fra Taranga Zoo mod C Q
 
Tirsdag d. 18 marts 2008
Vort tog til Brisbane gik om eftermiddagen så vi kunne lige når ud til OL-stadion. Der var meget dødt herude så vi tog retur igen for at proviantere lidt inden vores lange togtur til Brisbane. Rygsækken blev pakket så vi begav os til Central Station og fandt vort tog. Selvfølgelig afgang til tiden og der var god plads i toget, så vi fik os installeret så vi begge havde et par sæder og brede os på. Vi sagde tak for denne gang og på forhåbentlig gensyn i denne fantastiske by. En 13 timer lang togrejse ventede os. Der var spisevogn ombord og servitricen kom rundt og spurgte, hvad vi ku' tænke os at spise. Når det var varmt blev det annonceret over højtaleren. Et fint system selvom togmaden ikke var noget at skrive hjem om. Svært at sove så det blev kun til lidt blunden og desværre var det jo mørkt så vi ku' ikke følge med i landskabet.
 OL stadion - Sydney
 Velkommen til Brisbane

Onsdag d. 19. marts 2008
Vi rullede ind på Brisbane Transit kl. 05.30 om morgenen. Der var ikke meget liv, så vi fandt LP frem og gik mod Yellow Submarine, hvor vi havde booket 4 overnatninger. Vi ventede en times tid inden der kom liv på stedet - et fint lille sted. Dejligt med et dobbeltværelse - så var vi os selv. Ikke noget særligt,  men OK. AK ville gerne ud til universitet for at se et forsøg med noget asfalt som dryppede - vi infiltrede os med de studerende inden vi fandt projektet. Vi havde læst om XXXX-bryggeriet og vi var heldige at komme på en 1½ times rundvisning med efterfølgende tur i baren for at prøvesmage varerne. Det var et rigtig godt besøg med bl.a. souvenirs hjem til LLB. Efter en "morfar" gik jagten ind på noget aftensmad og det endte med en slags bøf og steakhouse med masser af gæster - det måtte jo betyde, at det var et godt sted. Der var fin betjening og god anretning - dog hamrede deres aircontition afsted. Man kom nærmest til frysen og det var jo ikke lige meningen i AU. Også på YS var der mange tyskere - ved ikke hvorfor der denne gang er masser af tyskere og få skandinavere. I 2000 var det nærmest omvendt.
 AK ved prøvesmagning på XXXX
 Yellow Submarine - vort sted

Torsdag d. 20 marts 2008
Dagens program var en tur til Surfers Paradise. AK havde været der i 1991 og 2000 - jeg kørte bare igennem med bussen sidst. Lidt bøvlet at komme dertil - først tog og så bus. AK skulle lige prøve at finde det gamle vandrehjem og ellers vandrede vi bare rundt i det typiske ferieparadis for unge mennesker. Masser af barer, hoteller og restauranter. Vi skulle da ned på stranden og dyppe fusserne i Stillehavs-kysten. Nu ville vi på Hard Rock og ha' frokost - erfaringen siger, at en portion nachos til deling ville være passende Super sted og det blev osse lige til en Hard Rock t-shirt som souvenir. Ellers samme vej tilbage til Brisbane igen. Om aftenen var vi lidt rundt i nærområdet, hvor der var lidt restauranter og barer. Vi ville prøve en restaurant med udendørs servering - det viste sig at være et fornemt sted med små portioner af noget underlig mad til en meget høj pris. Det var ingen succes så det måtte skylles med en lokal øl på en nærliggende bar - meget hyggelige steder de har hernede.
 Surfers Paradise
 Surfers Paradise
 
Fredag d. 21. marts 2008
En af turens højdepunkter var dagsturen til Fraser Island som vi havde booket hjemmefra med Sunrover Tours. Afgang kl. 6:45 fra Transit Center i en 4WD. Vi var os to, 2 fra Irland  og 3 canadiere. En 3 timers køretur inden vi kom til Noosa, hvor vi skulle med den lille fladbundede færge de få hundrede meter over til Fraser Island. Virkelig en attraktion at komme herover, men det kræver 4WD. Vi drønede rundt gennem skoven på sandvejene og ud på 75 miles stranden på vestkysten. Vi havde ikke rigtig set krybdyr på vor rejse indtil nu, men straks vi hoppede ud af bilen var der et flot eksemplar på en meters penge. Frokosten var på et fantastisk resort med det store ta'selv bord omkranset af palmer - virkelig eksotisk.
Højdepunktet kom nu - waaauuuuuuuu - Lake MacKenzie. Det var bare for lækkert - ferskvandssø med varmt og klart vand så vi havde 1½ time til at slappe af og bade. Genialt - det suverænt bedste badested jeg har oplevet. 10 stjerner herfra. Så var det bush-walk i regnskoven med store bambus og kæmpe bregner. De bedste veje på øen er faktisk på stranden så her drønede vi blandt lystfiskere i brændingen og andre turister. Det var svært at tage afsked med dette unikke sted - godt at vi kom herover. Tre timer i bilen hjem til Brisbane efter endnu en helt fantastisk dag. Energien var efterhånden brugt så det blev bare til en pizza i lokalområdet - det var nu heller ikke så ringe endda.
 Færgen til Fraser Island
 Off Road på Fraser Island
 Et meterlang krybdyr
 Lake MacKenzie
 Lake MacKenzie - fåes ikke bedre
 75 miles stranden ved Stillehavet

Lørdag d. 22. marts 2008
Allerede sidste hele dag i Australien. Planen var et besøg i Lone Pine Koala Park i udkanten af byen. Dyrene havde gode forhold herude og mange af dem gik frit rundt - emu'er og især kænguruer i forskellige udgaver. Vombat'en er en underlig fætter. Selvfølgelig er der koala'er herude - masser af dem og dem kan man aldrig blive træt af at ta' billeder af. De er bare for søde og AK skulle også prøve at holde en af dem. Med bussen tilbage igen til centrum. De havde lavet en flot kunstig sø, hvor folk badede og hyggede sig. Sidste aften blev fejret på en thailandsk restaurant, hvor vi kunne sidde og fundere og de sidste 3 ugers ekspeditioner og vi var helt godt tilfredse med det vi havde fået ud af turen. Efter en afslutnings XXXX var det hjem til hostel og rydde lidt op - smidt noget gammelt tøj ud så der var plads til lidt souvenirs. Vi måtte nyde natten i en seng - næste nat ville blive et ukomfortabelt flysæde.
 Velkommmen til Lone Pine Koala Park
 Kænguruer i L P K P
 Vores lille ven - Koala'en
 Kunstig sø midt i Brisbane

Søndag d. 23. marts 2008
Vi skulle flyve kl. 14:45 så vi havde god tid. Vi tog morgenmanden ved brogrillen og fik afleveret nøglerne inden vi hoppede i Shuttle-bussen og tog afsked med Yellow Submarine og Brisbane. Jo altid lidt trist at være på vej mod lufthavnen, men det bliver osse rart at komme hjem og få bearbejdet alle de mange indtryk og oplevelser. Og samle kræfter til nye ture.
Vi fandt skranken og fik checket ind og brugt de sidste AUD inden 7:45 timer til Singapore og 2 timers ventetid. Der var lige tid til aftensmad inden 13:45 timer til Amsterdam. Og hvad mødte os 2. påskedag i Amsterdag : Snevejr. Lige fra sol i Australien til sne i Europa - det var ikke optimal. Godt 4 timers ventetid her gider man bare ikke inden det gik mod Billund, hvor den private taxa var klar.
Det var 3½ uge spækket med oplevelser - det er svært at forestille sig noget bedre ferieland end Australien og det er kun folk, som har været her, der kan svare på det. Og det har vi.

Rejsemakkerne AK og Frier siger tak for denne gang og forhåbentlig på gensyn.