Rejse CV / 2016 Zambia - del 2
14.02.16 - 28.02.16
 

2016 Zambia - første besøg i Afrika - oplevelser man aldrig glemmer - del 2

Fredag d. 26. februar 2016
Livingstone er turistmekka for fede oplevelser i Zambia og i dag splittede vi op. Jeg tog med 9-mands gruppen, der tog på walking-safari (920 Kw) med Thorntree Safaris uden for byen. Vi blev hentet kl. 6:30 af rangeren og hans skytte med luftbøssen - hvis de vilde dyr kom for tæt på. I nationalparken startede vi med kaffe og kage og udlevering af regnslag da de så lidt truende ud. Vi gik i en række, da vi så åbenbart så mere farlig ud over for dyrene. På første etape så vi zebra, gnu, bøfler, impala og flotte fugle. På 2. etape fik vi den store oplevelse da vi kom meget tæt på 2 næsehorn - det var fedt. Pludselig kom et par giraffer forbi. Sluttede ved floden og desværre så vi ingen krokodiller i dag. Bonus var at vi så et par elefanter bag en flok træer, men vi så dem. En del flotte fugle var der også. Vores guide var go' til at fortælle om dyrene og hvad vi ellers så undervejs. En fed tur. Eftermiddagen blev brugt til en tur på et lokal marked for at se på lidt souvenirs. Masser af flot håndværk, træarbejde, malerier og smykker. Der skulle krejles om priserne ellers blev man snydt. Aftenprojektet har jeg også set frem til - Sunset Cruise på Zambesi floden. Vi blev hentet og kørt ud til Waterfront, hvor vi fik indløst billet USD 65,- og gik ombord på flodprammen. Vi havde båden for os selv sammen med ejerne fra Tabonina på et par timers cruise. Det var All Inclusive med anretning og fri bar. Vi satte os til og nød turen med fugleliv og efterhånden masser af flodheste der legede i floden - fedt. Flere både var på floden og folk hyggede sig. Lidt overskyet i starten, men turen sluttede med den mest fantastisk solnedgang man ka' forstille sig - lige som vi havde håbet på og ønsket os. Der var højt humør på turen og i bussen hjem var der en nordmand og en amerikaner der var på slap line. Hjemme på Tabonina blev der hygget lidt ved baren inden der var tidlig i seng da lørdag igen bød på spændende projekter.
 Walking safari
 Stribede heste
 Måske Ibis'er
 Masser af bøfler er opmærksomme på os
 100-vis af Impala'er
 Gnu'er havde de osse
 Fedt af se næsehornene
 Giraffe er altid flotte
 Ligner en lokal hejre
 Spændende fugle
 En af de andre Sunsetcruise både
 Sover den eller ....
 Gæs var der overalt
 En ordentlig fætter
 Hioop'er overalt i floden
 De er altså kæmpestore
 Svært at se - men det er en croc.
 Højt humør på båden
 Solnedgang bliver man aldrig træt af
 Måske et vægbillede

Lørdag d. 27. februar 2016
Tidlig op og morgenmad kl. 6.00 og afgang til dagens heldagsudflugt til Chobe NP i Botswana - noget jeg har set frem til. Vi var 7 mand fra vort hold der skulle afsted. Afgang i 2 gamle taxi'er en times kørsel til grænsen mod Botswana. Chaufføren hjalp og gennem immigrationen, hvor vi lige sku' ha' et stempel i passet og vente på en lille pram der skulle fragte os over floden til Botswana. Der var stor kaos omkring grænsen - masser af lastbiler skal krydse floden mellem de 2 lande og der var kun et par små pramme, der kunne fragte en enkelt lastbil ad gangen. Det tager jo sin tid, men tålmodighed har de masser af. I Botswana mødtes vi med vores guide i safaribilen fra Kalihari og tog til deres kontor, hvor vi startede på kontoret med kaffe og kage. Dagens safari startede med en 3-timers sejltur på Chobe River. Masser af fugleliv, bl.a. den store fiskeørn - en fætter til den amerikanske Bald Head Eagle. Guiderne var gode til at spotte de farvestrålende fugle. Jævnlig kiggede Hippo'erne frem og i starten kom vi forbi en lille dille og en lizard på en meters penge, der lå og solede sig. Senere så vi en krokodille på ca. 3,5 meter på bredden - det så voldsom ud. Det var en vild fed sejltur dog uden elefanter, men vi fik så mange andre oplevelser. Middag på "kontoret" med fin anretning sammen med et par andre, som også var med på turen. Eftermiddagen bød på Game Drive i Chobe N.P. i vores Jeep. Startede langs vandet og spottede nu flere hippo'er på land - nogle ordenlige basser. Stadig masser af impala'er, kudo, vortesvin, zebra, giraf og til sidst var vi heldige at finde en flok løver, der lå og solede sig. I kiosken lykkedes det mig at få handlet mig til et par Botswana pengesedler til LLB ved den søde kioskdame - det sku' jo til. En rigtig fed safari-tur - jeg var godt tilfreds med udbyttet. Oplevelser man ofte har drømt om. Tog den lille pram retur til Zambia til et stempel i passet og i immigrationen, hvor vi måtte slippe 20 USD for at komme retur. Med taxi retur mod Livingstone og ja selvfølgelig punkterede vi igen, men knægtene fik hurtig skiftet til en anden og ligeså slidt hjul - typisk Zambia. En lang dag - så der blev bestilt pizza ved Olga og ellers blev aftenen brugt på at få pakket rygsækken - søndag var hjemrejsedag.
 Bilfærgen til Botswana
 Passagerfærge til Botswana
 Velkommen til Botswana
 Kalihari Tours
 Det var lavvande idag
 Aberne nyder livet i træerne
 Masser af småfugle
 Vel en afrikansk måge
 Fiskeørnen - fantstisk majestætisk fugl
 En -meter lizard relaxer
 Masser af hippo'er
 Den holder vist øje med os
 Mon ikke det er en skarv
 Et par ton bøffel
 Krokodillen vi skød til 3,5 meter
 Den ser lidt vild ud
 En slags hejre/trane
 Den kom vi tæt på
 Endnu en af de små
 Den så vi mange af
 Fantastisk flot lille fyr
 Flotte åkander havde de også
 Impala'er overalt
 Hipoerne er kommet på land
 Flere aber
 Vortesvin - underlig fætter
 De er nu flotte
 Vi fandt løverne til sidst
 En enkelt kudo blev det til
 Tror vi kører ligeud

Søndag d. 28. februar 2016
Sidste dag i Zambia. Det sidste blev pakket og der burde være plads i alles kufferter - alle tunge madvarer var spist og lette souvenirs blev pakket. Vi spilder ikke tiden så der var lige en flok, der var ude og flyve microlightflight over Victoria Falls og blev smidt af på stationen - timing. Afgang fra Tabonina kl. 8.00 og afgang med Mazhandu kl. 9.00 mod Lusaka. Bussen var fyldt og efter et par stop ramte vi Lusaka ved 16-tiden, hvor Bob havde arrangeret en bus der hentede os i udkanten af Lusaka - så slap vi for kaos på busterminalen. Vi havde nogle timer inden take-off så vi gjorde et lille stop i mall'en til lidt indkøb og en pizza på Pizza Hut. Fik checket ind i Kenneth Kaunda Airport og var klar til afgang kl. 21:40. Ret hurtig chcek-in og de sidste souvenirs blev købt i boderne og vi gik i luften mod Dubai på samme rute som herned. Igen god anretning og hyggelig og god servering af de unge mennesker, der på denne tur kom fra 11 forskellige lande. Et fedt koncept som Emirates har.
 Afsked med Livingstone
 Afsked med Lusaka Airport
 
Mandag d. 29. februar 2016
Der var morgen flyskift i Dubai og vi fik en længere køretur fra flyet og til transitområdet - vi fik lige et glimt af Burj Khalifa i det fjerne. Det blev lige handlet i taxfree og ellers klar til afgang mod Hamborg, hvor temperaturen fik en nøk nedad. der skulle lige styr på at alle mand og alt bagage kom med i bilerne mod Danmark. Der blev taget afsked med gruppen og hen på eftermiddagen var der ankomst i Brørup. Et par ugers fantastiske oplevelser lakker mod enden og nu er det på sin plads at sige et kæmpe TAK til Dorthe og Peder for et fantastisk arrangement, til Bob, Kim og Jabob for lokal assistance og til hele gruppen for godt og hyggelig selskab.