Pilates er en af de bedste træningsformer for alle uanset alder og fysisk formåen. Samspillet mellem mave-,ryg-, og bækkenbundsmuskulaturen sørger for et stærkt kropscentrum og stabilitet omkring rygsøjlen. Øvelserne med det bevidste åndedræt virker afspændende og aktivere den vigtige dybe muskulatur. Træningsformen er velegnet til genoptræning, afhjælper rygsmerter og muskulære spændinger i kroppen. Den virker afstressende og giver en god balance mellem krop og sind samt øger velvære og energi.
Sportsudøvere der ønsker at styrke sit indre muskelkorset og forbedre sin kropsholdning, har også stor gavn af pilates. Det synlige resultat med den holdningskorrigerende træning er lange flotte muskler, fladere mave og rankere ryg.